Strejker mod sparekniven

Besparelser, fyringer, merindskrivninger, opsigelse af normeringsaftaler... Det ser ud til, at det i særdeleshed er daginstitutionsområdet, der kommer til at holde for, når kommunerne skal få enderne til at hænge sammen på næste års budget.

De kommunale spareplaner har fået de ansatte på barrikaderne flere steder i landet. I skrivende stund, mandag formiddag, strejker pædagoger og medhjælpere fortsat i Aalborg og Assens i protest mod bebudede besparelser på børneområdet, mens kollegerne i Galten valgte at gå på arbejde mandag morgen efter to dages arbejdsnedlæggelse.

Mandag morgen mødtes samtlige ledere i de århusianske institutioner på Rådhuspladsen for at få borgmesteren og rådmændene i tale om de planlagte besparelser, og dagen efter var pædagoger og medhjælpere indkaldt til stormøde op til kommunens budgetforhandlinger i denne uge.

For godt tre uger siden var den gal i Horsens, og det forventes, at der vil komme flere konfrontationer rundt om i den kommende tid.

»Det, vi oplever lige nu, er, at pædagogerne reagerer på de voldsomme budgetreguleringer, som finder sted i en række kommuner. Men jeg tror også, den kraftige reaktion skyldes, at de ansatte føler, de nu har givet og givet i en årrække uden at få noget igen. I løbet af de seneste ti år er der indskrevet 50.000 børn ekstra i institutionerne, uden at der er tilført væsentlig flere ressourcer. Vi synes faktisk, vi har været utrolig fleksible, men man bliver ved med at trampe på os,« lyder BUPL-formand Bente Sorgenfreys kommentar til de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Når mange kommuner nu svinger den store sparekniv på børneområdet, bunder det i en kombination af de senere års faldende børnetal, regeringens dekret om skattestop og en økonomi-aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), som levner kommunerne meget lidt økonomisk spillerum. Dertil kommer, at kommunerne ifølge regeringen og KL var lovlig rundhåndede, da de vedtog 2002-budgetterne midt i valgkampen op til sidste års kommunevalg. Det har affødt en samlet efterregning til kommunerne på i alt 500 millioner kroner.



Pædagoger i sort. I Aalborg nedlagde godt 1.400 pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejdet sidste onsdag i protest mod kommunens planlagte nedskæringer. I de følgende dage fulgte flere efter, og om torsdagen gik omkring 2.000 forældre og ansatte klædt i sorte T-shirts i demonstration gennem byen. De fik følgeskab af lærere fra en række af byens skoler, som ligeledes rammes hårdt af besparelser.

Vedtages spareforslaget, skal ni børnehaver og tre af byens 11 fritidscentre lukkes, hvilket vil medføre en gennemsnitlig merindskrivning på fem procent i de resterende institutioner. På de integrerede institutioner skal en række pædagogstillinger nedlægges og delvis erstattes af medhjælpertimer. SFO-området (som i Aalborg hedder DUS) vil blive beskåret med hvad, der svarer til 15 fuldtidsstillinger. Alt i alt vil der som følge af budgetforslaget være knapt 61 færre pædagog- og medhjælperstillinger i Aalborg til næste år. Samtidig skal forældrebetalingen sættes op med knapt 12 procent til de tilladte 33 procent. Endelig spares 12 ud af 16 sociale miljøarbejdere i boligområderne væk.

Vreden og frustrationerne over spareplanerne er stor blandt de ansatte.

»Det kan simpelthen ikke gå på den måde. Smertegrænsen er nået. Vi oplever allerede, at der er et stort pres på medarbejderne i det daglige. Besparelserne vil betyde endnu mindre tid og mindre plads til det enkelte barn,« siger en af de strejkendes talsmænd, pædagog Søren Mortensen. Han fortæller, at de ansatte sammen med en gruppe forældre blandt andet har brugt de seneste dage på at samle underskrifter blandt byens borgere på, at de er parate til i gennemsnit til at betale 20 kroner mere om ugen i skat, hvilket skulle betyde, at samtlige spareforslag - også på andre områder - skulle kunne tages af bordet.



Forståelig utilfredshed. Den lokale BUPL-afdeling er også rystet over de voldsomme nedskæringer og afskedigelser, kommunen lægger op til:

»Vi er enige med de ansatte i, at der er tale om nogle meget drastiske besparelser, som ikke kan undgå at få vidtrækkende negative konsekvenser for arbejdet med børn og unge i kommunen. Derfor har vi fuld forståelse for, at personalet reagerer, men vi må tage afstand fra, at det sker gennem arbejdsnedlæggelser,« siger faglig sekretær i BUPL Nordjylland Tonny Andersen.

Han hæfter sig blandt andet ved, at merindskrivningen i børnehaverne vil sætte en bremse på det arbejde, der i en årrække har været gjort for at skabe mere plads i de aalborgensiske institutioner gennem det såkaldte rummelighedsprojekt, som har en målsætning om, at der skal være mindst 7,25 kvadratmeter per barn. Han finder det også dybt betænkeligt, at man vil nedlægge tre fritidshjem og samtidig skille sig af med 12 opsøgende miljøarbejdere.

»Aalborg har hidtil haft nogle gode tilbud til de unge. Det har betydet, at vi har været forskånet for de tilstande, man hører om fra andre større byer. Men med så drastiske nedskæringer kan man frygte, at de tider er forbi,« siger Tonny Andersen, der mener, at det tilmed skriger i øjnene, når kommunen hæver forældrebetalingen i samme ombæring, som man laver en række serviceforringelser.

Rådmanden for social- og sundhedsforvaltningen i Aalborg, socialdemokraten Birgit Ekstrøm, mener derimod ikke, kommunen har noget valg.

»Det gør da indtryk, at de ansatte finder det nødvendigt at råbe op. Jeg forstår godt, de vil markere deres utilfredshed, men situationen kræver besparelser. Vi må ikke hæve skatten, og vi skal holde os indenfor aftalen mellem regeringen og KL, desuden er det heller ingen hemmelighed, at kommunen har en stor gæld, som vi har vedtaget, der nu skal høvles af på. Et par af børnehaverne skulle vi have lukket under alle omstændigheder på grund af det faldende børnetal, og jeg vil understrege, at de daginstitutioner, som skal have flere børn, vil blive opnormeret med tilsvarende antal personale,« siger Birgit Ekstrøm.

Hun fatter ikke regnestykket med, at 20 kroner i ugentlig skattestigning skulle kunne dække de besparelser, der lægges op til:

»Det vil ikke engang kunne dække besparelserne på børneområdet, og det er jo i hele kommunen, vi skal spare. Det er ingen løsning at skattefinansiere os ud af det. Desuden er vi af den opfattelse, at loven skal holdes. Også i Alborg. Så når regeringen siger, skatten ikke må stige, følger vi det.«



Usikkerhed i ansættelsen. Også i Assens på Fyn har pædagoger og medhjælpere nedlagt arbejdet. Det skyldes, at kommunen har opsagt normeringsaftalerne på byens SFO'er fra 1. september og for børnehaverne med virkning fra nytår. Ifølge BUPL Fyn er der således per 1. september indskrevet op mod 30 procent ekstra børn i SFO'erne uden personalekompensation. Desuden har kommunen barberet i budgettet for 2002 på mellem 50.000 og 80.000 kroner per institution og sparet 1 støttepædagog væk.

»Stemningen blandt de ansatte er præget af stor usikkerhed og frustrationer. Det skyldes ikke mindst, at medlemmerne har været gennem en meget turbulent periode med privatisering og gen-kommunalisering. De føler, at de hele tiden skal forholde sig til nye dagsordner. Nu vil de gerne have fred og ro om arbejdet og slikke sårene ovenpå den mislykkede udlicitering. Derfor bliver de meget usikre, når kommunen trækker gulvtæppet væk under dem. Når man samtidig ved, at kommunen mangler otte millioner kroner for at få næste års budget til at hænge sammen, er det forståeligt, at medarbejderne frygter, at det bliver institutionsområdet, der skal holde for, hvis politikerne svinger den store sparekniv,« siger formanden for BUPL Fyn, Lisbeth Schmidt Jespersen, som beklager, at medlemmerne har valgt at overhøre tillidsrepræsentanternes og den lokale formands opfordring om at genoptage arbejdet.

PMF og BUPL havde i sidste uge et seks timer langt møde med kommunen, uden at der blev opnået enighed om, at der skal være en eller anden form for beregning, som regulerer antallet af indskrevne børn i forhold til personale.

Borgmester Hans Ole Hansen, Venstre, melder imidlertid hus forbi:

»Det er korrekt, at kommunen har opsagt samarbejdsaftalen på institutionsområdet, men det har ikke noget med næste års budget at gøre. Politikerne har slet ikke været inde i sagen. Det er administrationen, der har opsagt aftalerne, fordi de siger, det vil give dem en større frihedsgrad, så de står mere frit i forbindelse med en overgang til kontraktstyring. Opsigelsen af aftalerne falder også i tråd med en opfordring fra KL om, at kommunerne ikke lader sig snøre ind i for snærende bånd overfor organisationerne.«



En god dialog. De cirka 140 pædagoger og medhjælpere i Galten Kommune valgte at genoptage arbejdet mandag morgen efter at have strejket torsdag og fredag.

Arbejdsnedlæggelsen var en reaktion på et budgetoplæg, som lægger op til, at der skal spares 25-30 stillinger væk i SFO og børnehaverne. Samtidig barsler kommunen med tanker om at indføre en modulordning, hvor forældre kan betale alt efter, hvor længe deres barn opholder sig i børnehave eller SFO.

»Arbejdsnedlæggelsen var dels en reaktion på kommunens oplæg til næste års budget. Men nok så meget er der tale om, at de ansatte har opsparet en masse frustrationer over, at de ikke ved, hvor de står. Hvor, der skal skæres, og hvem, der i givet fald skal afskediges,« fortæller faglig sekretær i BUPL Århus Amt, Else Marie Møller, som understreger, at fagforeningen på ingen måde har understøttet konflikten, men tværtimod arbejdet for at bringe den til ophør.

Beslutningen om at genoptage arbejdet blev taget efter et møde fredag med byens borgmester, Jens Grønlund (Venstre), som ifølge deltagerne udviklede sig til "en god dialog".

Medarbejderne mødes endnu engang i denne uge for at tage stilling til hvad, der videre skal ske.



Ledere skulder ved skulder

"Vores personale skal ikke presses yderligere." Sådan lød det blandt andet fra omkring 400 ledere af institutioner i Århus, som mandag morgen mødte op foran byens rådhus for at få rådmænd og ansvarlige administrative chefer i tale. Den direkte anledning til ledernes demonstration var, at kommunen vil gøre en merindskrivning i vuggestuerne permanent. Det oplever lederne som et klart tillids- og aftalebrud, da det fremgår af en aftale, lederne indgik med kommunen, at der var tale om en midlertidig merindskrivning. Samtidig benyttede lederne anledningen til at advare politikerne mod de nedskæringer, der ligger i kommunens sparekatalog op til budgetforhandlingerne. Sparekataloget lægger op til: Mindre personale, mindre

vikardækning, mindre plads, mindre rengøring og afskaffelse af kostordningen i de århusianske børnehaver. "Vi stiller os gerne til disposition med vores faglige ekspertise, vores erfaring og indsigt," lød tilbuddet fra institutionslederne, som fik foretræde for såvel rådmænd som chefer.