Storstrømmen går mod strømmen
Storstrømmen går mod strømmen
Forholdet mellem BUPL og Pædagogisk Medhjælperforbund har udviklet sig positivt, siden parterne for halvandet år siden indledte fusions-sonderingerne. Klimaet mellem de tidligere uvenner er i løbet af processen sågar gået hen og blevet helt hjerteligt. Konstruktivt kan man også tillade sig at kaldte det, eftersom det faktisk er lykkedes at nå til enighed om det grundlag, som et nyt fællesforbund i givet fald skal stå på.
Den gode stemning og det konstruktive samarbejde skal der for alt i verden holdes fast i, selv om så fusionen skulle ende med ikke at blive til noget. En tilbagevenden til de tilstande, som herskede før fusionsprocessen gik i gang, vil være en stor ulykke, lyder det samstemmende fra tilhængere og modstandere af fusionen.
Praksis viser, at det er lettere sagt end gjort. Lykkelige skilsmisser hører - såvel i kærlighedslivet som i forholdet mellem organisationer - til sjældenhederne. At det kan være svært at opretholde de gode forbindelser, i hvert fald lige efter at man er gået fra hinanden, viser sig for tiden i Storstrøms Amt.
BUPL går solo. Mens de lokale fagforeninger af BUPL og PMF andre steder har kørt parløb i fusionsprocessen, har BUPL Storstrøms Amt valgt at gå solo. Det har blandt andet indebåret, at der ikke har kunnet arrangeres fælles debatmøder om fusionen mellem de to medlemsgrupper. Møderne er blevet holdt hver for sig, og det har ikke været med PMFs gode vilje.
Tværtimod har Pia Danielsson som talsmand for den lokale PMF-fagforening stærkt beklaget BUPLernes enegang. Hendes pointe er, at det kunne have kvalificeret debatten og gjort møderne mere attraktive, hvis medlemmerne var blevet konfronteret med argumenter både for og imod fusionen.
Det er den fåtallige skare af pædagoger, som har deltaget i BUPLs debatmøder, tilsyneladende ikke blevet. Ifølge "Strababs", som er medlemsblad for BUPL Storstrøms Amt, har fusionsmodstanderne haft frit slag på møderne.
Bemærkes kan det også, at BUPL Storstrøms Amt som den eneste fagforening besluttede ikke at udsende de såkaldte dialogkurve til arbejdspladserne. Kurvene var tænkt som en hjælp til at få snakken om fusionens fordele og ulemper i gang blandt medlemmerne.
Venner i ufredstider. At de pædagogiske fagforeninger i netop Storstrøms Amt ikke har kunnet finde fodslaget, og at netop BUPL Storstrøms Amt markerer sig som hårdnakket modstander af en fusion, kan umiddelbart forekomme ejendommeligt.
Kendsgerningen er nemlig, at da "krigen" mellem BUPL og PMF brød ud efter Pædagogisk Kartels sammenbrud i 1984 forblev fagforeningerne i Storstrømmen gode venner. Man opretholdt det lokale kartel, boede i samme hus og talte for fredelig sameksistens på et tidspunkt, hvor det ikke just var velset i de to organisationer.
Vendepunktet kom i efteråret 1998, da fagpolitiske uenigheder om først og fremmest PGUen og medhjælpernes rolle i folkeskolen førte til opløsning af kartelsamarbejdet. Et år senere, da der blev taget hul på snakken om en fusion mellem PMF og BUPL, var man i Storstrøms Amt så at sige på vej ud af den anden dør. Billedlig talt.
»Jeg har ikke lyst til at begynde at tolke på, hvorfor BUPLerne vil holde fusionsmøderne for sig selv og i øvrigt er så markante i deres afvisning af en fusion, men jeg er ikke i tvivl om, at den omstændighed, at bruddet mellem PMF og BUPL i Storstrøms Amt står i frisk erindring virker negativt ind på lysten til at forsøge en genforening,« siger Pia Danielsson.
Ingen interesse. Ulla Smedegaard, formand for BUPL Storstrøms Amt, vil ikke gå med til at kalde det lokale samarbejde dårligt.
»Vi har fælles TR-uddannelse, hvad ikke ret mange andre har, og vi samforhandler med PMF i mange af vore kommuner, men det er da ellers rigtigt, at det brud, vi og PMF var igennem for kun tre år siden, gjorde ondt og stadig præger holdningerne.«
Hvordan?
»Jamen, indstillingen hos vore medlemmer har fra starten af fusionsprocessen været, at man ikke var interesseret i en sammenslutning med PMF og heller ikke anså det for at være relevant at give sig i kast med at afsøge mulighederne i en sådan. Det har vi som fagforening taget bestik efter, og det er grunden til, at vi valgte ikke at udsende dialogkurven og ikke at holde debatmøder sammen med PMF.«
Hvor bliver så argumenterne for en fusion af i jeres debat?
»Vi kender godt argumenterne, og vi er også i stand til at fremlægge dem på en sober måde. Det er sådan noget, vi som politikere formodes at kunne.«
Hvad er efter din mening alternativet til en fusion?
»Som vi har sagt hele tiden: Et politisk forpligtende samarbejde, som beviser sin duelighed i praksis. Først når det har gjort det, skal vi begynde at overveje, om der er brug for rent organisatoriske ændringer.«
Siger formanden for en fagforening, som forventer, at 98 procent af dens medlemmer stemmet nej til fusionen. Hvis den forudsigelse holder, må man sige, at der er slået en pæl gennem den gamle talemåde: Gammel kærlighed ruster ikke.