Støvsuget for lus

Det klør og klør på landets skoler og institutioner. Låsby Skole har taget kampen op mod lusene og er i fuld gang med projekt lusefri skole. Tjekkepatruljer er blevet oprettet til at finde elever, der er smittet med lus, så alle bliver behandlet

Det er skidt at være lus på Låsby Skole den seneste tid. Bevæbnet med lusesnappere har Tjekkepatruljer fra 8. og 9. klasse kæmmet og kæmmet skolens elever. Tot efter tot er gennemgået med den sugende lusebekæmper med indbygget tættekam, og det har hjulpet.

Lige nu sidder Rikke Rahbek, 9 år og fra 3. b. i stolen. Hendes lyse hår er blevet delt op med elastikker, som så bliver støvsuget for lus. Et lille filter samler eventuelle ubundne gæster op.

"Det er dejligt, fordi det kilder," siger Rikke.

Hun synes, at det er blevet nemmere at have lus, fordi alle skolens 286 elever er med i projektet. Alle snakker om det og ikke mindst gør noget ved det.

Efter omkring fem minutter er hun tjekket færdig. Heldigvis er der ikke bid. Rikke, der har haft lus tre gange, er lusefri.

Jannie Søderdal, 14 år og medlem af den uundværlige tjekpatrulje, har ikke tal på de mange gange, hun selv har været plaget af lus. Hendes familie har investeret i en lusesnapper.

"I dag ved jeg mere om lus, og jeg hader dem overalt på jorden. Nu er det i orden at snakke om lus her på skolen. Og jeg kan ikke se, hvorfor man skulle mobbe dem, der har lus. Det er jo ikke noget, man kan gøre for," siger Jannie og indskyder, at tjekpatruljen jo også har tavshedspligt.



Næsten lusefri. I dag kan Låsby Skole bryste sig af, at skolen kender sine lus på travet, som man siger. Her er det bogstaveligt, for skolen er næsten lusefri. Usikkerheden stammer fra vinterferien og elever, der stadig er under behandling. Men der er ikke fundet nye tilfælde efter vinterferien.

Det hele begyndte i efteråret 2003. Fire piger fra 6. klasse kom ned til skoleinspektør Jane Møller i meget opreven tilstand, fordi de havde fundet lus på en af pigerne. De ville hjem. Det kom pigerne i selskab med de såkaldte lusesedler fra sundhedsplejersken, der gør forældrene opmærksomme på problemet og på, at de skal behandle deres barn. Samme dag spurgte to mødre til børn fra fjerde klasse skoleinspektøren, "Kan I ikke gøre noget?"

Det blev for meget for Jane Møller. Efterhånden var hun så irriteret over luseplagen hos skolens elever, at hun måtte gøre noget. Hun kontaktede lusesnapperens opfinder, Carsten Høegholm fra Snatchers Company, som straks stillede op til Projekt Låsby Skole Lusefri.



Tabu. "Lus er stadig et tabuområde. Det er især pigerne og deres familier, der døjer med det, ikke bare når det gælder tid og penge, men også fordi pigerne føler sig urene og uglesete. Man skal muligvis se ansigtsudtrykket hos en større pige, som netop er blevet lusefri, for at forstå, hvilken lettelse det er," siger Carsten Høegholm, der selv er far til fire langhårede piger. Det var hans egen desperation over gentagne luseangreb, der førte til opfindelsen af lusesnapperen.

Han påpeger: "De er to grunde til, at folk bliver ved med at slås med lus - enten virker de udførte behandlinger ikke godt nok, eller også bliver de konstant smittede."

I Låsby projektet er det noget af det, der bliver taget højde for ved fortløbende kontrol både ved mistanke om lus og efter behandling i hjemmene.

Det varede nogle måneder, før projekt Låsby Skole Lusefri blev kørt i stilling. Sundhedsplejersken, skolebestyrelse og forældre skulle involveres og acceptere projektet, og jagten på hovedlusene planlægges.

Luseekspert og biolog Alice Olsen og initiativtager til Store Lusedag, der kørte for tredje år 31. januar 2004, drog til Låsby og øste af sin store viden om lus.

Tjekpatruljerne blev oprettet og udlært i at bruge lusesnapperen. Tilladelser skulle indhentes fra forældre. Kun ni forældre af skolens forældre meldte fra luseprojektet. Ved at kontakte dem fandt Jane Møller ud af, at de fleste havde misforstået frameldingen og gerne ville være med.

Tilbage var der fire forældrepar. Et par ville gerne have lov til selv at stå for tjek og evt. behandling af deres barn. De tre andre forældrepar ville lade det være op til børnene selv, om børnene ville deltage. Da børnene gerne ville, betød det stort set tilladelser hele vejen rundt.



Hver tredje har haft lus. 8. januar blev alle elever på Låsby Skole tjekket.

Ved stikprøver efter lus på en dansk skole finder man normalt lus på ca. 10 procent af eleverne. I Låsby fandt de lus på 7 procent, bl.a. fordi en del forældre havde indledt jagten inden den første store tjekkedag.

I alt blev der fundet 221 lus på 12 elever ved den første undersøgelse.

Hver tredje elev havde haft lus en eller flere gange det forløbne år, og over halvdelen var piger, for de blodsugende lus er vilde med at gemme sig i pigernes lange hår.

"Det er et pilotprojekt, vi er i gang med, og vi har nok ikke været helt dygtige nok til at forudse, at vi kunne støde ind i problemer som f.eks. fravær af elever. Da vi skulle gøre status på Store Lusedag 31. januar, havde vi desværre ikke opfyldt målsætningen om lusefri skole, fordi to elever var i behandling. Blandt andet derfor vil vi lave et ekstratjek i slutningen af marts," fortæller Jane Møller.

Efter en koncentreret lusejagt i januar måned kan eleverne nu henvende sig til tjekpatruljen tre gange i løbet af ugen, hvis de har mistanke om lus eller bare gerne vil kontrolleres.



En fortsat kamp. "Jeg er overbevidst om, at det kan lade sig gøre at lave en lusefri skole. Det kræver tid og en stram struktur, og det vil måske være en fordel med mindre enheder for hele tiden at have overblikket," siger skoleinspektøren, der mener, at lus ikke bare er noget, man skal lære at leve med, men noget man skal bekæmpe.

"På denne måde får børn, der ikke får støtte hjemme til at bekæmpe lusene, en udvej," siger Jane Møller.

I dag er det på Låsby Skole flovt ikke at gøre noget ved det, hvis man har lus. Det har og vil fortsat være en fælles kamp for alle på skolen.

Jane Møller kan godt forestille sig, at pigerne fra tjekpatruljen, som spiller en vigtig rolle i lusebekæmpelsen, i længden bliver træt af deres rolle, så måske skal flere uddannes til at betjene lusesnapperen.

Fremtiden vil vise, om lusene i Låsby kan holdes væk. Låsby skole er selvfølgelig ikke vaccineret mod smitte udefra, men der vil gå lang tid, inden et enkelt tilfælde eller to vil brede sig. Og skolen har et beredskab, som hurtigt kan reagere på mistanke om smitte.

"Først tjekker vi alle igen om nogle uger. Og hvis der så kun er to, der har lus, er det det hele værd," siger Jane Møller.



Projekt Låsby

Den grundlæggende ide med Låsby-projektet er, at børnene bliver tjekket samtidig, og findes der lus, bliver deres forældre orienteret, så de kan behandle deres børn derhjemme. Efterfølgende bliver der kontrolleret på skolen, for at sikre, at børnene bliver behandlet, og at de udførte behandlinger lykkes. Hvis der igen findes lus, bliver processen gentaget, indtil der ikke længere er en lus i sigte. Selve behandlingen skal ske i hjemmene efter de sædvanlige retningslinjer. Bagefter skal det kontrolleres, at lusene er forsvundet. Hvis hjemmene har svært ved at gennemføre en behandling, får de hjælp. Hvis kampen mod lusene skal gøres til en opgave, som landets institutioner går ind i, skal man inden for overskuelig tidsramme kunne tjekke en hel institution. Det kan lade sig gøre, fordi man med sugekæmmeteknikken - lusesnapperen - på få minutter med stor sikkerhed kan udelukke luseangreb.



Facts om lus

Hovedlus kan kun overleve i hovedhår nær hovedbunden, hvor de suger blod og har det dejligt fugtigt og varmt (30 grader). Mindre børn (3-11 år) har oftest lus, men alle med hovedhår længere end 0,5 cm kan få lus. Voksne lus er som svovlet på en tændstik. Hunlus er størst. Æg sidder kittet fast til hårstrå enkeltvis nær hovedbunden og er mellem 7-10 døgn om at klække til ægnymfer på 1 mm. Lus vokser ved at skifte hudskelet tre gange og er knapt to døgn i hvert af de tre nymfestadier. En hunlus kan begynde at lægge æg syv døgn efter klækning. Lus i alle stadier er ens med lille hoved, stor bagkrop og et bryst med tre par ens ben. Hvert ben ender i en klo, egnet til at gribe om hovedhår. Kun voksne lus er tilbøjelige til at "smitte", det vil sige vandre fra et hoved til et andet. Der er ikke andre smitteveje af betydning.

Kilde: Alice Olsen,biolog og luseekspert



Læs mere: Alice Olsens hjemmeside: www.hovedlus.dk og www.lusesnapper.dk (sidstnævnte link fungerer ikke længere).

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.