Støj og stress skyld i sygefravær

Støjbelastninger, dårligt psykisk arbejdsmiljø, ergonomiske problemer og et usundt indeklima. Det er nogle af de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet sidste år påviste i hobetal i landets daginstitutioner.

Nu peger arbejdsmedicinere på, at både de fysiske og de psykiske arbejdsmiljøproblemer har stor betydning for pædagogers relativt høje sygefravær.

Pædagogers sygefravær ligger højt i forhold til andre kommunalt ansatte faggruppers syge­fravær, viser de seneste års statistikker fra Det Fælleskommunale Lønkontor (FLD).

Mens pædagoger i 2008 havde 15 sygedage, havde lærere i folkeskolen til sammenligning kun 11 sygedage og akademikere kun 7 dage årligt.

Gennemsnittet for kommunalt ansattes sygefravær var samme år på 14 sygedage, og foruden pædagoger er det især social- og sundhedspersonale (SOSU'er) og pædagogmedhjælpere, som sender sygestatistikken på himmelflugt.



Kendt på arbejdsmedicinsk. Pædagoger er ikke bare mere syge end mange andre faggrupper. De bliver også liggende i sengen i længere tid end mange andre faggrupper i kommunerne. Det viser opgørelser fra Danmarks Statistik (DST) over langtidssygemeldte.

Og på de arbejdsmedicinske klinikker rundt om i landet er pædagoger en velkendt patientgruppe, både når det gælder korte og lange behandlingsforløb.

Overlæge Nanna Hurwitz Eller fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital betvivler heller ikke, at pædagogernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø spiller en større rolle for det høje sygefravær.

"Hos os kommer der pædagoger med alle mulige ting. Det kan være problemer med bevægeapparatet, men de kan også være i behandling for stress," siger Nanna Hurwitz Eller, der som overlæge behandler især patienternes fysiske skader.

Problemer i bevægeapparatet er ofte opstået ved pludselige ulykker, hvor pædagogen hurtigt skal gribe et barn, som er ved at falde, eller måske vil hun hive fat i et barn, som vil løbe ud på gaden, fortæller hun.

"Og så har pædagoger ligesom alle os andre også ondt i ryggen. Men små rygproblemer kan blive store, når man i arbejdet ofte skal bære rundt på vuggestuebørn og gentagne gange løfte kilotunge børn op og ned fra puslebordet," siger Nanna Hurwitz Eller.

Larm og støj er også fysiske arbejdsmiljøproblemer i daginstitutioner, som overlægen vurderer spiller ind på pædagogers hyppige optræden i sygestatitikkerne.

"Pædagoger er gode til at indrette stuerne, så de undgår for meget støj, men i institutionerne er der mange børn på lidt plads. Det skaber støj, og det stresser at være i støj. Det er svært at påvise en direkte sammenhæng, men det slider på kroppen. Det er ikke sådan, at man kan sige, at pædagoger dør et år eller to før andre, men jeg tror, der er en reel negativ påvirkning fra larmen," siger hun.



Nervøsitet og søvnbesvær. Krop og psyke hænger sammen, og David Glasscock, der er arbejdspsykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, oplever, ligesom Nanna Hurwitz Eller fra Hillerød Hospital, en sammenhæng mellem at befinde sig i støj og at føle sig stresset.

"De fysiske arbejdsforhold møder jeg sjældent som primære faktorer, men eksempelvis støj eller ondt i ryggen kan begynde at genere, hvis man først føler sig stresset," siger han.

Også David Glasscock genkender pædagogerne som en gruppe, der kommer på klinikken ofte, og som ofte er langtidssygemeldte. Som psykolog oplever han, at de har alvorlige stesssymptomer som søvnbesvær, koncentrationsbesvær, nervøsitet, grådlabilitet, og mangel på energi.

"Det er sjældent nogen enkeltstående begivenhed i arbejdet, der har forårsaget denne type stress, men en kombination af forskellige faktorer, som virker over tid, og som forstærker hinanden," siger han og peger også på mere strukturelle forhold på pædagogernes arbejdspladser som årsager til stress og sygemeldinger.

"Vi så en stigning i henvendelser i kølvandet på strukturreformen, og i nogle sygdomstilfælde har sammenlægninger af institutioner for eksempel haft en betydning. Mange nye ledelsesformer i det offentlige har bevirket, at man måske ikke har så tæt kontakt til sin nærmeste leder længere," siger David Glasscock og advarer om, at lang kommunikationsvej mellem medarbejder og leder kan give en følelse af manglende anerkendelse af sit arbejde eller en oplevelse af at føle sig usikker på sine arbejdsopgaver.

Det eneste, som aldrig er problemet, når det gælder pæda­gogers sygefravær, er samværet med børnene.

"Pædagoger har valgt faget, fordi de er glade for at være sammen med børn, og når en sygemeldt pædagog vender tilbage til arbejdet, kan det i starten være godt at forskåne hende for papirarbejde, dokumentationsopgaver og alt det, der fjerner fokus fra ­arbejdet med børnene. Børnene kan omvendt hjælpe pædagogen med at leve i nuet og med at genfinde glæden ved arbejdet," siger han.



Fakta om fravær

• Hver dag melder 150.000 danskere sig syge på arbejdet.

• Arbejdsmiljøet alene er skyld i en tredjedel af det generelle sygefravær i Danmark.

• Fraværet blandt ansatte i offentlige og private virksomheder koster årligt samfundet 37 milliarder kroner.

• Ofte står 20 procent af medarbejderne på en arbejdsplads for op mod 80 procent af fraværet.

• Pædagoger, lærere og sygeplejersker topper statistikker over langtidssygemeldinger.

• Pædagoger, SOSU'er og pædagogmedhjælpere topper statistikker over sygefravær.

• Kommunalt ansatte er generelt mere syge end ansatte i den private sektor og ansatte i staten.

• Kvinder er generelt mere syge end mænd.

• I 2008 var sygefraværet for kvindelige pædagoger på 15,3 sygefraværsdagsværk* per fuldtidsansat, og for mænd var tallet 12,3. Fraværet beregnet på alle pædagoger var 14,8 sygefraværsdagsværk.



* Et sygefraværsdagsværk defineres som 7,4 timer.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, FTF, FLD og DST.