Sprogproblemer rammer psyken

Peter på 4 1/2 år bliver irriteret, når de andre børn og voksne ikke forstår ham. Han prøver at gentage, hvad han har sagt, når han kender dem, han snakker med. Men drejer det sig om børn eller voksne, som han ikke kender så godt, gemmer han sig. I børnehaven bliver han tit sur og vred på de andre børn, når de ikke forstår ham, og så går han væk fra legen.

Peter har tale- og sprogvanskeligheder. Men som det fremgår af hans reaktioner, har han ikke kun problemer med sproget, men også med at finde sig til rette i børnegruppen og med at deltage i det daglige børneliv, hvor der leges og læres, og hvor social adfærd udvikles. Han er et godt eksempel på, at børn med tale- og sprogvanskeligheder har mange andre problemer end det, at de ikke kan udtale ordene rigtigt og forstå, hvad der bliver sagt. Disse børn isolerer sig ofte, trækker sig fra legen eller bliver aggressive og svære at omgås, og derfor udvikler de sig ikke psykisk og intellektuelt, som andre børn i samme alder.

Børn med tale- og sprogvanskeligheder skal have hjælp og støtte til deres øvrige udvikling samtidig med, at de får taleundervisning. Ellers er der risiko for, at de senere hen vil få så store adfærdsmæssige problemer, at de havner i skolernes specialklasser eller bliver en sag hos skolepsykologen.

Det mener Marianne Sommer, cand. pæd.psyk., der for Danmarks Pædagogiske Universitet har lavet den første omfattende undersøgelse af småbørn med tale- og sprogvanskeligheder i Danmark. Hun har interviewet forældre, pædagoger og talepædagoger til 50 børn mellem fire og seks år med massive tale- og sprogvanskeligheder, og resultatet kan læses i rapporten "Kommunikative kompetencer - småbørn med tale- og sprogvanskeligheder".

»Der er en samhørighed mellem sprog, det intellektuelle og det psykiske - en kommunikativ kompetence. Man kan ikke kun fokusere på det ene aspekt frem for de andre to, hvis barnet skal kunne udvikle sig til et helt barn,« siger hun.

For ud over at sproget har en meddelelsesfunktion og en instrumentel funktion - det at dirigere rundt med omverdenen via sproget - har det også en intellektuel og en adfærdsregulerende funktion. Hvis barnet ikke får støtte til den del af udviklingen, får barnet store adfærdsmæssige problemer. Sproget virker også indad på tænkningen, og netop i tre til fireårs alderen begynder det at påvirke den adfærdsregulerende funktion.

I princippet er det sådan, at barnet ikke kan tænke det, som det ikke kan sige. Så derfor er det vigtigt, at barnet lærer at tale i hele sætninger, for først på det tidspunkt kan det udvikle den intellektuelle side og den adfærdsregulerende side.

»Der er tæt sammenhæng mellem tanke og tale. Først når barnet forstår og kan anvende helsætninger, kan det forstå, at her skal jeg tie stille eller vente. Alt det som foregår mere eller mindre ubevidst inde i hovedet på barnet - alle de sociale ting - kan barnet ikke tænke, hvis det ikke kan sige det,« siger Marianne Sommer.



Isolerede eller aggressive. Hvis et barn har problemer med at blive forstået, med at forstå hvad andre siger og gør, eller med at forstå, hvad der sker omkring det, kan det reagere på forskellige måder. Nogle isolerer sig, når de ikke bliver forstået, sætter sig på gyngen og bliver der i lang tid eller går over i sandkassen og leger for sig selv.

»Barnet forsøger måske at komme til at lege med de andre, men på grund af de sproglige vanskeligheder opnår barnet ikke en regulær kommunikation med de andre børn, og det trækker sig igen. Og når barnet har prøvet det mange gange, fravælger mange at komme i legesituationer, hvor der er andre børn. Nogle af de her børn - og det er mest drengene - bliver udadreagerende. For at undgå både en indadrettet eller en udadrettet reaktion er mit budskab til pædagogerne, at de skal være meget mere opmærksomme på, om barnet formår at indgå i vidensmæssige aktiviteter, og om det fungerer sammen med andre. Hvis det ikke er tilfældet, skal de støtte barnet i de funktioner,« siger Marianne Sommer.

Undersøgelserne viser, at mange børn med tale- og sprogvanskeligheder ikke udviser nysgerrighed og interesser for omverdenen.

»De har ikke sproget, og derfor har de heller ikke tankerne, så de kan ikke forstå sammenhænge, de formodes at indgå i. Det er ikke, fordi de er dårligt begavede. Men den mangelfulde sproglige udvikling resulterer i, at de ikke kommer i situationer, hvor de lærer af de andre børn og af de aktiviteter, som pædagogerne sætter i gang. Pædagogerne skal støtte de her børn i at være sammen med andre børn eller selv støtte barnet i at vise nysgerrighed og interesse,« siger Marianne Sommer.

De børn, Marianne Sommer har undersøgt, har alle massive tale- og sprogvanskeligheder, men også børn med langt mindre vanskeligheder kan få problemer.

»Bare det, at et barn ikke kan kende forskel på f og s, kan betyde, at andre mennesker ikke altid kan forstå barnet. Når vi står over for et barn, vi ikke forstår, ved vi ikke, hvordan vi skal reagere, og mange vender sig væk. Og også det barn vil opleve, at det ikke kan kommunikere med omverdenen, og mange gange forstår barnet slet ikke hvorfor. For i barnets øre lyder udtalen ikke forkert,« siger hun.

Det er både verbale og nonverbale udtryk, som børn skal forstå. Børn med sprogvanskeligheder viser sig også at have problemer med mimik og gestik. De anvender og forstår færre mimiske udtryk og gesti. De bruger ikke bevægelser eller mimik for at understøtte deres ytringer. Nogle børn har næsten udtryksløse ansigter, når de forsøger at komminkere.



Skæv udvikling. Marianne Sommer slår til lyd for, at der skal sættes meget tidligere ind over for børn med tale- og sprogvanskeligheder. Det er forkert at vente og se tiden an, som parolen ofte har lydt før i tiden. De børn, der slet ikke taler, når de er to år, vil få vanskeligheder senere, og derfor er der ingen grund til at vente med at gøre noget. De børn skal man være opmærksom på og se på, hvordan de udvikler sig intellektuelt og psykisk. Hvis man ikke kan adfærdsregulere et barn, er det et tydeligt tegn på, at der er problemer. Barnet har brug for støtte, fordi det måske også har forståelsesproblemer.

»Mange af de her børn får først specialpædagogisk bistand til talevanskelighederne i tre-fireårs alderen eller endnu senere. Men forældrene skal have hjælp på et tidligere tidspunkt, for de skal og kan sætte ind på de andre udviklingsmæssige områder. Det samme kan pædagogerne også gøre bare på deres mistanke om, at der kan være massive tale- og sprogvanskeligheder undervejs. Får barnet ikke den intellektuelle udvikling med, får vi såkaldte pukkeludviklinger, hvor det kun er et område, der udvikles, mens de andre stagnerer, og det koster barnet år senere hen at få ligevægt i sit udviklingspotentiale. Problemet er jo, at forældre og pædagoger bliver så fokuseret på det, der kommer ud af munden på barnet, at de glemmer de andre sider, og så får barnet en skæv udvikling,« siger hun.

Man skal reagere på sin undren over, at barnet ikke deltager i leg med de andre, at det er svært at forstå, og at det ikke reagerer på beskeder.

»Man kan så reagere sådan, at det kommer, som man ofte gjorde tidligere. Men vi ved, hvor vigtigt det er, at vi ser på det hele barn, når dets udvikling forløber optimalt. Og det er det, jeg gerne vil have også skal ske for de her børn,« siger Marianne Sommer.



Sproget skal dyrkes tidligt. Der findes ingen danske undersøgelser over, hvor mange børn der har tale- og sprogvanskeligheder. Men man regner, ifølge Marianne Sommer, med, at det er omkring én til to procent af alle børn, der har massive vanskeligheder. Et af problemerne ved at forske i tale- og sprogvanskeligheder er, at de både kan omfatte udtalevanskeligheder og forståelsesvanskeligheder. Der er også mange børn, der har problemer med sprogopbygningen, og de har lige så store problemer med at begå sig, som børn med udtalevanskeligheder.

»Problemet er, at når pædagoger kigger på Peter, der ikke taler så godt, men som også har problemer med at lege med de andre børn, så kan de nok se det, men de har svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre ved det. Mit håb er, at pædagogerne støtter Peter i hans samvær med andre børn, så snart de opdager, at han har nogle vanskeligheder - altså før der bliver en egentlig sag,« siger hun.

Marianne Sommer var med til at lave Nordlæs-undersøgelsen, som viste, at danske børn ikke læser så godt som børn i Sverige og Finland. Hun mener, at man i disse lande, hvor børnene klarede sig meget bedre, gør meget mere ud af at udvikle det hele barn. Det mener Marianne Sommer ikke har præget den danske skole- og børnehavepædagogik indtil for ganske få år siden, og at det kan være forklaringen på, at alt for mange danske børn har sprog-, videns- og psykiske problemer, som ikke bliver løst i småbørnsalderen og derfor følger med op i skolen og giver indlæringsvanskeligheder.

»Man arbejder mere bevidst med småbarnet i Sverige og Finland, hvor de havde bedre resultater på læsningen. Helt fra de er små, skal børnene sprogliggøre alt, hvad de ser og tænker. I de lande er man meget mere bevidst om, at sprog, tænkning og psyke hænger sammen, og jeg er sikker på, at de børn bliver bedre til at læse, for man kan ikke læse, hvis man ikke har sprog. Pædagogerne skal ikke træne små børn i at læse, men de skal fokusere meget mere på sproget, end der har været tradition for i Danmark,« siger hun.

Marianne Sommer mener, at man ofte glemmer, at barnets vanskeligheder er startet med sproget, og at det er derfor, at de andre problemer er opstået. Og at det er meget dårligt for de her børn, at de erfaringer, der er samlet om dem, mens de gik i børnehave, ikke altid følger med ind i skolen. Forklaringen er, at nogle forældre mener, at deres barn skal kunne begynde på en frisk.

»Men det er vigtigt, at skolen ved de her ting om barnet, for lærerne har ingen mulighed for at støtte det, hvis de ikke ved, at barnet har haft sproglige vanskeligheder. Det kommer yderligere bagud, hvis det ikke stadig støttes på alle tre områder. De her børn bliver jo hægtet af, når de for eksempel ikke forstår en oplæst historie, fordi ordene bliver til "fnidderfnadder" inde i hovedet på dem. Og så bliver de urolige, ukoncentrerede, bliver påklistret etiketten adfærdsvanskelig og ender hos skolepsykologen,« siger hun.



Sprog, intellekt og psyke hænger sammen

Marianne Sommer har brugt den russiske psykolog og litteraturforsker L.S. Vygotsky (1894-1934) som teoretisk grundlag for sin undersøgelse. Og han tager netop udgangspunkt i, at den sproglige, kognitive (intellektuelle) og psykiske udvikling er afhængig af de betingelser, udviklingen foregår under, samt at den finder sted gennem kommunikation med andre mennesker. Det medfører, at den sproglige, den kognitive og den psykiske udvikling ikke kan ses uafhængig af hinanden, men derimod må betragtes som tæt forbundne forhold.



Marianne Sommer: Kommunikative kompetencer - småbørn med tale- og sprogvanskeligheder. DPU, kr. 125, 208 s. Rapporten forhandles af Danmarks Pædagogiske Bibliotek, tlf. 3969 6633.