Spekulation i uddannelse

Den internationale sammenslutning af lærer- og pædagogfagforeninger, Education International (EI), holdt i slutningen af juli sin tredie verdenskongres, som fandt sted i Thailand. BUPL var med sammen med repræsentanter for 24 millioner andre pædagoger og lærere. Hovedtemaet for kongressen var uddannelse i en globaliseret økonomi, et emne som også hovedbestyrelsen i BUPL har beskæftiget sig med igennem de seneste par år.

Globaliseringen har flere ansigter. Og mange mennesker verden over er utrygge ved den form for globalisering, som især nogle af de rige lande og de multinationale selskaber ønsker. Det har ført til adskillige demonstrationer og konfrontationer. Senest da verdens syv rigeste lande samt Rusland holdt G8-topmøde i Genova, hvor en demonstrant blev dræbt af det italienske politi.



Diskussionerne på EI-kongressen gav mange eksempler på, hvordan verdenshandels-organisationen WTO, den internationale valutabank IMD, og Verdensbanken tackler globaliseringen af økonomien og af uddannelse. I den tredje verden sætter multinationale firmaer udviklingslandene op mod hinanden for at bane vejen for de mest fordelagtige investeringsbetingelser uden nogen form for regulering, bureaukrati eller fagforeninger. Og vender det blinde øje til miljømæssige forringelser. Det kan godt være, at globaliseringen giver frihed, men den giver hverken lighed eller broderskab.

WTO er i det frie markeds navn med til at begrænse staternes muligheder for at værne om deres befolkningers interesser. Og forslag om privatisering af børnehaver og skoler er daglig kost for vækst i økonomien og nedskæring af de offentlige udgifter.



Der kom mange beretninger om de multinationale selskabers ønske om at indtage børn og unges liv. Da Mike Cammeron, en 19-årig studerende på Greenbriar High School i Georgia på den officielle "Coca Cola-dag" mødte op iført en T-shirt med Pepsi logo på, blev han bortvist.

Channel One er blevet berømt (eller berygtet) for at have uddelt penge og forbrugsgoder til 12.000 amerikanske skoler for at få lov til at sende deres reklamer direkte ind i skolernes klasseværelser.

Man kan stille det retoriske spørgsmål, om vi ønsker at leve i en kommerciel verden, der kan udnytte børnehaver og skolers pengeknaphed og omklamre børnenes udvikling og undervisning? Det handler ikke om etik, men om forretning. Virksomheder er ikke samfundets vogtere. De er kommercielle enheder, der handler af profithensyn, ikke ud fra etiske overvejelser.



Uddannelse og udvikling af børn og unge skal ikke være et vækstområde for de multinationale selskaber, men tværtimod et anliggende, der bør være alle politikeres hjertebarn og ligge i offentlig regi.