Sommerserie; Danmarks klogeste pædagog

Forbløffelsen står malet i masser af ansigter, når Scott Ramsey fortæller, at han er formand for foreningen af højt intelligente, Mensa, og pædagog. Når han samtidig fortæller, at han har det grønne bevis og driver et mindre økologisk landbrug ved siden af jobbet som souschef i en SFO, falder underkæben hos de fleste endnu et dyk nedad.

Trods sine bare 35 år har Scott Ramsey siddet i spidsen for de to procent mest intelligente mennesker i Danmark i snart ti år. Nu nærmer afslutningen for hans regeringstid i Mensa sig - men kun fordi vedtægterne siger, at han ikke kan sidde i bestyrelsen længere.

Selv er han testet til at ligge blandt den øverste ene procent af den danske intelligentsia. Skønt han ikke holder sin høje intelligenskvotient (IQ) hemmelig for omverdenen, så er det heller ikke en kvalitet, han skilter med.

"En høj IQ gør mig ikke til et bedre menneske, og jeg har ikke haft brug for at hævde mig på det område. Min IQ er jo ikke ensbetydende med, at jeg er specielt klog eller ved meget. Jeg har potentialet til det, ja, men det er ikke givet, at jeg udnytter det. Mennesker har mange evner, og intelligensen er bare én af dem. Det afhænger alene af en persons interesser, hvad man bruger sin intelligens til," siger Scott Ramsey.

For ham er spørgsmålet om intelligens simpelt.

"IQ udtrykker kun processorhastigheden på computeren. For at redde verden kræver det også, at der er noget på harddisken. En høj IQ gør, at hjernen tænker hurtigere. I princippet kunne alle have udtænkt Einsteins teorier. Det er bare ikke ret mange mennesker, der lever de 200 år, som de fleste ville skulle bruge for at nå frem til samme teorier."



Valgte job med hjertet. Selv har Scott Ramsey ingen imponerende eksamensbeviser fra universitetet med sig. I stedet har han valgt først at uddanne sig til landmand og siden til pædagog i erkendelse af, at han ikke havde et par millioner i baglommen til at købe et landbrug for. Men også fordi han kan lide at arbejde med børn.

I begge tilfælde har han valgt med hjertet, for det er ikke lønnen, der trækker, siger han med et skævt grin.

"Jeg betragter det som en stor udfordring at have med børn at gøre. De står aldrig stille. Der er intet monotont over arbejdet med børn. Jeg gør brug af begge mine uddannelser, og det giver mig de udfordringer, jeg har brug for til dagligt."

Når han har valgt videregående universitetsuddannelser fra, så har det også en anden logisk forklaring. Manden med en af landets højeste intelligenskvotienter bryder sig nemlig ikke om at læse!

"Jeg er ikke den store læsehest. Jeg har det bedst, hvis jeg ikke skal læse alt for meget. Det gider jeg ikke," lyder det bestemt.

Modsat mange højtbegavede, der ofte skifter job og vennekreds i en stadig jagt på nye udfordringer, har Scott Ramsey fundet sig glimrende til rette i sit paradis på jord. Langt ude på landet - i den lille by Nr. Tvede på Sydsjælland - har han slået sig ned med hustruen Dorit og sønnerne Troels og Rune på ni hektar jord. Her har familien brugt de sidste fem år på at erstatte en gammel staldbygning med et hyggeligt hus med en storslået udsigt over egne marker. Nu står drømmehuset færdigt, og Scott Ramsey er ikke i tvivl om, at her skal han bo, til han bliver båret væk.



Almindelig knægt. Scott Ramsey er søn af en amerikansk far og en dansk mor - deraf det engelsk klingende navn. Han boede i USA de første tre år af sit liv, så blev forældrene skilt, og lille Scott tog med sin mor en smuttur til Italien, inden de tre år senere flyttede til Danmark. Her voksede han op på Jungshoved i Sydsjælland, hvor han gik i skole, havde legekammerater og var et ganske almindeligt barn. Sådan da.

Scott Ramsey klarede sig nemlig igennem folkeskolen uden at lave lektier - og blev aldrig grebet på fersk gerning af lærerne. En fordel for en ung knægt, der hellere ville bruge tiden på sjov og ballade, en ulempe, fordi han aldrig fik lært en ordentlig arbejdsrutine.

"Jeg lallede mig gennem skoletiden og gad ikke læse, hvis jeg kunne undgå det. Jeg har stort set klaret mig ved evnen til at skimme en tekst og derefter forstå indholdet. Jeg har genfortalt romanen "Guds blinde øje" uden nogensinde at have læst den! Det er selvfølgelig en dejlig ting at kunne, men det er også en forbandelse, der bider sig selv i halen, fordi man ikke får opbygget den disciplin og arbejdsgang, der ligger i at læse lektier," siger Scott Ramsey.

Han er et befriende eksempel på, at man kan være intelligent - og glad - på samme tid. For mens mange højtbegavede børn lider i børnehaven og skolen, fordi de ikke bliver udfordret, så passede det den unge Scott Ramsey helt fint, at han slap for hjemmearbejde.

"Jeg kunne det, vi skulle i timerne uden at lave lektier, og så var der ingen grund til at yde mere. Det er jo fedt at være færdig. Det er ikke børnene, der skal fortælle læreren, at de har brug for ekstra undervisning. Det er lærerens pligt at sørge for det. Jeg skilte mig ikke ud i andre fag end i engelsk, og det var der en logisk forklaring på. Min far er amerikaner, og jeg var i USA én gang om året for at besøge ham. Så i engelsktimerne måtte jeg lære mig selv at læse engelsk, mens de andre stadig kæmpede med at udtale ordene. Det passede mig udmærket, og jeg er ikke blevet set skævt til af den grund. Jeg har aldrig været "fessortypen" - slet ikke."



Nederlag i skolen. Alligevel er det i skolen, han har hentet de fleste af sit livs nederlag. Sin intelligens til trods høstede han sin del af de dårlige karakterer. I matematik på HF for eksempel indkasserede han et seks-tal, selvom det var et af de fag, han virkelig interesserede sig for.

"Til eksamen kunne jeg ikke forklare den grundlæggende del. Og havde heller ikke lyst til det. Det var jo indlysende og logisk. Jeg ville hellere snakke om alt det spændende. Det, der lå langt ud over basisviden. Men det blev tolket, som om jeg ikke kunne min matematik," siger Scott Ramsey.

Ikke mindst seminarietiden blev hård. For pludselig var der forventninger til, at de studerende selv kunne søge deres oplysninger. Og den disciplin var han stort set utrænet i. Men han kæmpede sig igennem, blev pædagog og umiddelbart derefter souschef i en vuggestue. Et spring han ikke vil anbefale andre at tage.

"Jeg havde ingen viden om vuggestuer andet end et tre måneders praktikforløb. Så det var sejt pludselig at være mellemleder i en institution, hvis ry var blakket og skulle rettes op," siger Scott Ramsey, der alligevel nød udfordringen og blev i knap to et halvt år. Så fandt familien deres nuværende ejendom, og Scott Ramsey skiftede job til pædagog i den SFO ved Korskildeskolen i Brøderup, hvor han siden er blevet souschef.

Til gengæld er det også i skolen, han har høstet sine sejre. Fordi han har været i stand til at gribe de få oplysninger, han skulle bruge til at spinde videre og lynhurtigt danne sig et overblik. Som da han i HF-faget historie kom til eksamen i Vietnamkrigen, som han ikke vidste noget om. Men hvor han tilfældigvis under forberedelsen fandt en tabel, der viste årstal, navne på amerikanske præsidenter og antallet af tropper og dødsfald. Tabellen klædte ham på til at overbevise lærer og censor om, at den krig havde han styr på, hvorefter han fik et 11 tal.

Lige så er det gået med de kreative fag.

"Jeg har arbejdet med musik i mange år og er kommet utrolig langt uden at øve mig. Jeg har lært at spille tuba, uden at have en tuba derhjemme. I dag er jeg ked af, at jeg ikke har øvet mig, for så kunne det være blevet rigtig godt," siger Scott Ramsey, der spiller tuba, klarinet og marchtromme.



Intelligensramt. Det var først i en alder af 18-19 år, det gik op for ham, at han er begavet ud over det almindelige. I forbindelse med Mensas 40 års jubilæum bragte Berlingske Tidende en test, hvor præmien var en adgangsbillet til jubilæumsfesten. Scott Ramsey løste opgaverne, "fordi det var sjovt", og sendte besvarelsen ind. Kort efter modtog han en opfordring fra Mensa om at lade sig teste. Det gjorde han, og resultatet placerede ham i den absolutte top, hvad angår IQ.

Resultatet var om ikke et chok så dog en overraskelse for Scott Ramsey. Men det var også en aha-oplevelse. Pludselig stod han med forklaringen på, at lektier havde været en by i Rusland for ham, fordi de var overflødige. Og på hvorfor han lærte at spille på musikinstrumenter stort set uden at øve sig.

Han skrev et brev til sin far og fortalte om optagelsen i Mensa. Svaret var et lakonisk "Tillykke - og velkommen i klubben!" Også faren var medlem, ligesom flere af hans i alt otte søskende. Så det ligger til familien.

Det var nysgerrighed, der fik ham til at melde sig ind i Mensa. Og her har han mødt en række specielle og spændende mennesker.

"Det er en form for familie. Og i alle familier er der nogle, man kan lide og andre, man ikke bryder sig om. Medlemmerne er folk, der i mange tilfælde er hurtige til at reagere og hurtige til at tilegne sig en viden, som andre er længe om. Det giver nogle fordele, men også problemer på andre områder. For hvis du i Mensa render ind i en regelrytter, så kører vedkommende videre der, hvor andre ville stoppe. Vi har vores andel af de dumme og de irriterende. Den gruppe der også er i resten af befolkningen. Vi er ikke forskånet for nogen typer og har alt fra gadefejer til direktør. En høj IQ har hverken sociale eller uddannelsesmæssige grænser."

Han bruger Mensa som et forum, hvor han ikke behøver at lægge bånd på sig selv. Det er ikke velset at have en høj begavelse i et land, hvor janteloven gælder. Mensa er det fristed, hvor han kan give los.

"Det er ikke en fordel at have en høj IQ. Ikke mindst særligt begavede børn er intelligensramte, og der bliver ikke taget højde for deres intelligens. Holdningen er, at det er bare ærgerligt for de børn. Som voksen lærer man sig nogle rutiner, så man ikke virker for frembrusende for andre mennesker. I Mensa kan jeg smide de hæmninger, jeg ubevidst har lagt på mig selv. Jeg kan tale frit fra leveren og er ikke bange for at tromle andre mennesker eller selv blive tromlet. Hvis jeg bliver det, er det jo fordi, der er én, der ved mere end jeg selv, og det kan jeg så lære noget af."



Drager og uhyrer. Det har ikke revolutioneret Scott Ramseys tilværelse, at han fik papir på sin hjerne. Men i Mensa har han også fundet ligesindede, som han blandt andet bruger til at dyrke sin store lidenskab brætspil med. Og det er ikke ordinære spil som skak og backgammon, men spil med komplicerede regler.

"Vi mødes af og til og spiller mange forskellige spil. Det er det eneste sted, hvor jeg har mødt den holdning, at hvis jeg ikke kan vinde, skal I andre heller ikke vinde. Det kan godt være, at reglerne er sådan og sådan, men så bliver de fortolket. Der er mange flere facetter i et spil, der bliver udnyttet," siger Scott Ramsey, der helst spiller spil, hvor det handler om at opbygge, erobre eller udvikle.

En anden lidenskab er rollespil, som han primært dyrker over internettet. Her udlever han trangen til at bevæge sig i middelalderlige fantasi-universer, hvor han slås mod drager, mod uhyrer, mod verdens ondskab. Alt sammen per e-mail.

Det er i de to typer spil, han finder sine intellektuelle udfordringer.

"Jeg kan lide at spille spil, fordi det er udviklende. Her får jeg afløb for det, jeg har brug for. Jeg har forholdsvis tidligt vidst, at jeg har en høj IQ, og det har jeg det godt med. Jeg har ikke behov for store udfordringer i min dagligdag udover dem, jeg får i arbejdet som landmand og pædagog," siger Scott Ramsey.