Somaliere bag mange anklager

I løbet af fem år har der været rejst 45 sager om seksuel krænkelse af børn i daginstitutionerne i Århus. I næsten halvdelen - helt præcist 21 - er anklagerne blevet rejst af somaliere. Og i ingen af disse sager har kommunens pædagogiske afdeling eller politiet fundet mistanken begrundet.

I Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) har man registreret samme tendens på landsplan. I februar viste en undersøgelse fra PMF, at hver fjerde anklage om sex-misbrug i daginstitutionerne var blevet rejst af indvandrerfamilier, og at somalierne her stod bag en tredjedel, selvom de kun udgør en kvart procent af befolkningen.

Hvorfor der rejses så mange anklager fra specielt somaliske familier, er der delte meninger om. I BUPL Århus mener man, at det langt hen ad vejen skyldes kulturelle forskelle. Det afvises blankt af Mohamud Hersi Aden, der er formand for Foreningen for Somaliske Børn og Unge i Århus. Han står fast på, at der i en del tilfælde i Århus, hvor politiet ikke har villet rejse tiltale, er begået overgreb mod somaliske børn.

På trods af meningsforskellene er både den somaliske forening og BUPL Århus meget indstillede på at få et samarbejde i gang, der kan forhindre den slags sager i fremtiden.



39 børn holdt hjemme. En af de seneste sager fra Århus blev rejst i februar af forældrene til en fem-årig somalisk pige, der angiveligt skulle være blevet voldtaget af souschefen på en integreret institution. Både pigen og moderen fastholdt over for politiet, at misbruget skulle have fundet sted den 5. februar, hvor den pågældende souschef ikke var på arbejde. Blandt andet af den grund konkluderede politiet ret hurtigt, at der ikke var rimelig grund til at tro, der var begået noget ulovligt, og man indstillede efterforskningen.

Men pigens forældre godtog ikke politiets forklaring. De ankede sagen til Landsretten i Viborg - der siden afviste den - og sammen med forældre til i alt 39 somaliske børn på institutionen skrev de et klagebrev til kommunen, hvorefter de alle holdt deres børn hjemme i 13 uger af frygt for seksuelle overgreb. Kommunen greb til sidst ind og bad forældrene melde deres børn ud af institutionen, hvis ikke de mødte op. Mere end halvdelen valgte at gøre det.

I april skrev Mohamud Hersi Aden fra Foreningen for Somaliske Børn og Unge i Århus - der er en ud af 14 somaliske foreninger i Århus - et debatindlæg i JP Århus. Heri fastslog han, at somalierne officielt har registreret tolv seksuelle overgreb mod deres børn siden 1997.

Alle de sager, han taler om, har politiet fundet var uden hold i virkeligheden, og læserbrevet fik BUPL Århus til at reagere.



Utrygge pædagoger. »Vi læser det læserbrev som én lang anklage mod vores medlemmer. Som om de allesammen er pædofile,« siger faglig sekretær Birgit Friis fra BUPL Århus.

»Samtidig får vi mange henvendelser fra medlemmer, der synes, det er vanskeligt at arbejde med integration af de somaliske familier. Pædagogerne bliver utrygge, når de oplever, at somalierne er meget opmærksomme på, om der er mænd, som skifter deres børn, eller om en pædagog er alene med et barn.

Også i kommunen har flere den oplevelse, at beskyldningerne ofte opstår på baggrund af både kulturelle og sproglige misforståelser. En medhjælper er blevet beskyldt for at have misbrugt et barn bagfra, fordi han hjalp det af med flyverdragten og holdt det, mens det skulle tisse på en tur i skoven. En pædagog, der ville tage temperaturen på et sygt barn med et øretermometer blev også beskyldt for seksuelle krænkelser.

Og selvom politiet i disse tilfælde hurtigt opgiver sagen, så er det ikke altid slut for de anklagede. Flere pædagoger i Århus har oplevet forskellige former for chikanerier fra somaliske forældre, selvom en anklage er frafaldet. Nogle har spredt rygter om navngivne pædagoger, både mundtligt og i lokale blade, og et indslag med beskyldninger mod en navngiven pædagog blev for nylig standset, kort før det blev sendt i en lokal somalisk radiostation.

I BUPL Århus håber man, at et samarbejde med Foreningen for Somaliske Børn og Unge i Århus kan forhindre den slags i fremtiden.

»Det er en forening, der ser det som sin opgave at hjælpe somaliere her i landet med rådgivning, henvendelser til det offentlige, tolkebistand og den slags. De kan for eksempel hjælpe dem, der taler meget dårligt dansk med at forklare sig i institutionen,« fortæller Birgit Friis.

Hun tog initiativ til at holde et møde med Foreningen for Somaliske Børn og Unge for et par uger siden, og det oplevede hun som meget konstruktivt.



Somaliere måske i retten. »Somalierne havde lavet et udkast til et samarbejdsforslag mellem BUPL Århus, Århus Kommune og den somaliske forening. Det forslag indeholder flere ting, som vi kan være fuldstændig enige i. For eksempel vil de gerne have en rutine med tre-fire møder om året, hvor vi drøfter eventuelle problemer, de ønsker også et "kulturformidlingskorps", hvilket lyder som en meget god idé, og de vil gerne have ansat flere somaliere i daginstitutionerne. Her er vi allerede i gang med at uddanne nogle.«

Så langt var mødet, hvor der udover Birgit Friis også deltog en sagsbehandler samt en jurist fra BUPL, præget af fordragelighed. Men den skarpe tone blev også brugt.

»Vi gjorde meget ud af at forklare dem, at vi synes, det er meget uheldigt, når de fastholder anklager mod bestemte pædagoger og spreder rygter om, at der er sket noget, selvom anklagen er fundet grundløs af politiet. Og vi sagde, at de skulle vide, at hvis vi igen læser i avisen, at hele vores område er potentielle pædofile, så lægger vi sag an imod dem for bagvaskelse,« fortæller Birgit Friis.

Hun understregede samtidig, at hun håber, den somaliske forening vil hjælpe forældre, der har mistanke om, at der er sket noget. Ikke ved at fastholde forældrene i, at anklagerne er rigtige og opfordre dem til at flytte deres barn, men ved at gå til institutionen, til lægen eller til politiet, så sagen kan blive undersøgt.

»Og hvis pædagogen Peter bliver frikendt efter en politimæssig undersøgelse, så skal de respektere det. Det kan godt være, at barnet er misbrugt, men så må det jo være en anden. Det vil være forfærdeligt for det barn, og så har de ansvar for at få undersøgt, hvor det så kan være sket. Men vi respekterer ikke deres holdninger, hvis de bare fastholder, at Peter har misbrugt deres barn, selvom anklagen er frafaldet.«

Ifølge Birgit Friis var repræsentanterne fra den somaliske forening meget forstående over for det synspunkt.

Alligevel fastholder formanden, Mohamud Hersi Aden, over for Børn&Unge, at der er sket flere overgreb mod somaliske børn, selvom politiet ikke har fundet anklagerne begrundede.



"Pædofili-problem". Mohamud Hersi Aden giver BUPL Århus ret i, at der er "mange problemer, fordi somalierne, kommunen og BUPL ikke har samarbejdet før". Han mener, at somalierne ikke kan komme igennem med deres problemer, fordi de ikke bliver taget alvorligt i det danske system.

»Der er et stort pædofili-problem i Århus. Vi har to-tre institutioner, som har et stort problem, fordi de pædofile har en stor organisation, som organiserer deres medlemmer, og som samarbejder på mange forskellige måder. Vi kender to-tre institutioner, hvor lederne og vicecheferne samarbejder. Der er et sted, hvor der kommer mange forskellige pædofile, som samarbejder. En af dem er der mange somaliere, der har forladt,« siger Mohamud Hersi Aden.

Han mener ikke, at de mange anklager fra somaliske forældre har noget med kulturforskelle at gøre.

»Nej, nej, nej. Det afviser vi. Vi er danskere nu og lever her. Jeg har for eksempel fire børn, og mine børn går i børnehave. Der er ingen kulturelle problemer her.«

Er der ingen somaliere, der har svært ved at forstå, at mænd for eksempel arbejder i børnehaver?

»Nej.«

Det er der ingen, der synes?

»Nej. Det er meget forkert. Mænd og kvinder er det samme for os, og der er somaliske mænd i dag, som arbejder som pædagoger. De problemer, vi taler om, er konkrete. Og vi vil gerne have, at vi forhindrer og forebygger dem i et samarbejde mellem BUPL, kommunen og os.«



I BUPL finder man de mange grundløse misbrugsanklager alarmerende, fordi hver enkelt sag i de fleste tilfælde har store personlige følger for de anklagede pædagoger. Uanset hvor hurtigt mistanken falder til jorden, og hvor urimelig den end forekommer, så får mange psykiske mén af det pres, en sådan anklage giver. Af samme grund har Arbejdsskadestyrelsen også tildelt flere pædagoger erstatninger for de lidelser, der er opstået i kølvandet på en sådan anklage.