Social arv lever og har det skidt

Der er klar tendens til, at forældrenes sociale forhold stadig "nedarves" til deres børn. Det viser den seneste opgørelse af tal om "Børns levevilkår", som Danmarks Statistik netop er kommet med. Det er især forældrenes uddannelsesniveau, der påvirker børnenes sociale forhold, både mens de vokser op, og når de bliver voksne.

Det kan aflæses af tallene over en 18-årig periode, at der er en klar sammenhæng mellem forældrenes og børnenes sociale forhold. Børn af forældre med højt uddannelsesniveau tager fire gange så ofte selv en lang videregående uddannelse. Færre af disse børn bliver arbejdsløse og lever mere sjældent end andre børn af overførselsindkomster, når de er blevet 30 år. Børn, hvis forældre lever af selvstændig virksomhed, bliver to gange så ofte selv selvstændige som voksne. Og børn, hvis forældre lever af overførselsindkomster, kommer to til tre gange så ofte til at leve på kontanthjælp, af førtidspension eller arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det viser sig også, at børn af kriminelle forældre ofte selv bliver kriminelle. Børn af forældre, der har fået en frihedsstraf, har tre gange så ofte fået frihedsstraf, når de er nået 30 års alderen. Når forældrene har længere uddannelse, begår børnene sjældent lovovertrædelser.



Udsatte børn hjælpes ikke. Formand for Børnerådet, Klaus Wilman siger i en kommentar til tallene, at den sociale arv åbenbart trives i bedste velgående.

»Den måde, vi organiserer os på i det danske samfund, producerer uligheder og forskelle. Vi har stadig social nød i Danmark. Det viser sig tydeligt, at uddannelse er afgørende, og at vi her har nøglen til at skabe forandring. Så et oplagt indsatsområde vil være at kigge på uddannelse igen og igen for at se på, om vi gør det på den rigtige måde. Ellers vil folkeskolen komme til at ligne arbejdsmarkedet, hvor nogle ryger af centrifugen, hvis systemet ikke kan rumme det, der er afvigende,« siger han.

Bente Jensen, forskningslektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at marginaliseringen allerede forstærkes i børnehaven. Derfor mener hun, at det vil gavne, hvis man blev klogere på, hvad der fastholder socialt udsatte grupper i socialt udsatte roller.

»Vi ved, at børn, der er præget af en dårlig social baggrund, har sværere ved at skaffe sig en god position i daginstitution og skole. Pædagogerne vil selvfølgelig ikke fastholde børnene i deres udsatte rolle, men spørgsmålet er, om de er klar over, at ikke alle børn kan modtage de aktiviteter, de tilbyder. Den omsorgskultur, som mange pædagoger tilbyder, er velment, men er måske så omklamrende, at børnene ikke udvikler egne evner og ikke udvikler selvtillid. Hvis der skal rykkes ved noget, må vi sikre os, at der skabes social integration. Det handler om det, børnene kan, og ikke om, hvad de ikke kan, og om at styrke børnenes egne initiativer. Og så handler det om at inddrage forældrene, også de socialt svage forældre, selv om det er svært,« siger hun.