Smuds på fingrene

En meget ideologisk linje baseret på samarbejde med det yderste højre. Sådan betegner BUPL's formand, Bente Sorgenfrey, den nye regerings politik, og det skal ikke forstås som en kompliment. Selv om hun glæder sig over, at der er kommet flere penge til de ældre og til sygehusene, synes hun, at prisen for det er høj.

»Det har været vigtigt for regeringen at gennemføre deres 60 lovforslag på de første 100 dage, og det har de kun kunnet med hjælp fra Dansk Folkeparti, fordi det var de eneste, der stod dem nær. Men dermed har regeringen også måttet bøje sig meget ned i sølet, især på udlændingepolitikken,« mener Bente Sorgenfrey.

»Danmark er ved at miste sin forholdsvis pæne profil på udlændingeområdet. Vi har hidtil haft et positivt image rundt i verden, fordi vi har taget vores andel og også været gode til at støtte bistandsprojekter. Men vi kan jo ikke lukke flygtningestrømmen, selvom vi ikke vil mere. Vi er nødt til at forholde os til de internationale problemstillinger. 11. september viser med al tydelighed, at vi lever i én stor verden. Alligevel mener jeg, at Danmark er ved at melde sig ud, og det er kedeligt.«



Klapjagt på eksperter. Bente Sorgenfrey henviser blandt andet til nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling, der var prisen for, at Dansk Folkeparti gik med til at bevare Center for Menneskerettigheder.

»Den sag giver regeringen smuds på fingrene. Ikke fordi den har samarbejdet med Dansk Folkeparti, men fordi der er indledt en klapjagt på alle eksperter, de såkaldte smagsdommere. Det kan virke, som om regeringen forsøger at begrænse folk, der har et lidt andet synspunkt end dem selv, og det er ærgerligt for demokratiet og kedeligt for ytringsfriheden. Regeringen fører i det hele taget en meget ideologisk politik, selvom de ikke betonede det særligt meget i valgkampen.«

Af samme grund er en række af regeringens beslutninger kommet noget bag på BUPL-formanden.

»Jeg havde forventet nedskæringer. Vi vidste godt, at der skulle skæres i ulandsbistanden, men jeg er overrasket over de store besparelser på arbejdsmiljøområdet. Her går Anders Fogh Rasmussens kamp mod smagdommere ud over Arbejdstilsynet, fordi det er sådan nogle, der holder øje og kontrollerer. Men sagen er jo, at det er nødvendigt for at sikre arbejdsmiljøet.«



Ligestillingen truet. BUPL-formanden er samtidig rasende over, at klubuddannelsen måtte lade livet, og hun er skeptisk over for den nye barselsorlov, selvom nybagte forældre nu kan se frem til et helt års barsel i stedet for et halvt.

»På nogle punkter er den positiv, fordi den forlænges til et år. Men man skærer samtidig forældreorloven væk og gør på den måde nogle børnefamilier en bjørnetjeneste.«

»Jeg er heller ikke særlig tilfreds med det ligestillingsmæssige perspektiv. Man tager noget af den barselsorlov, som faderen tidligere havde mulighed for at holde, og der så jeg gerne, at man havde været mere progressiv. Vi ved af erfaring, at fædrene desværre ikke tager orloven, hvis den ikke nærmest er øremærket til dem.«

Også regeringens planer om at lade "pengene-følge-barnet" kan give ligestillingsmæssige slagsider, mener Bente Sorgenfrey.

»Vi er bange for, at kvinderne trækkes ud af arbejdsmarkedet, og at det går ud over de tosprogede børns sprogudvikling, fordi de kan risikere at blive trukket hjem fra institutionerne. Så alt i alt er det forslag ikke noget at råbe hurra for.«

BUPL-formanden ved godt, at hun med de holdninger kan lyde som en formynder i nogles ører.

»Ja, men al erfaring viser, at vi har brug for regler og lovgivning, der kan skabe grobund for ligestilling. Og erfaringer fra Norge viser, at den gode udvikling med integrationen af tosprogede børn kan slås i stykker med pengene-følger-barnet politikken.«

At regeringen kun vil afsætte 20 millioner kroner til kvalitetsudvikling i daginstitutionerne er heller ikke særligt fremsynet efter Bente Sorgenfreys mening. Her havde den tidligere regering stillet 100 millioner i udsigt.

»Jeg havde da håbet, at den nye regering var lidt mere ambitiøs på daginstitutionsområdet. Men den stramme økonomiske styring af kommunerne levner heller ikke megen plads til kvalitetsforbedringer. Samtidig vil kommunerne fremover få en række lempelser på udliciteringsområdet, og det kan godt bekymre mig, for det er et område, vi ikke just har haft de bedste erfaringer med de sidste par år.«



I den forløbne uge rundede den borgerlige regering sine første 100 dage. Med et borgerligt flertal baseret på Dansk Folkepartis stemmer har Venstre og De Konservative gennemført drastiske omprioriteringer i det danske samfund. Prisen for at give halvanden milliard mere til sygehusene og en halv milliard til de ældre har blandt andet været store nedskæringer på arbejdsmiljøområdet, på ulandsbistanden, på daginstitutionernes kvalitetsudvikling - det såkaldt KiD-projekt - samt på råd og nævn. Det sidste gik ud over både Klubuddannelsen (selvom den ikke er hverken et råd eller et nævn), Seminarierådet samt Nævnet for Etnisk Ligestilling. Skattestigninger har været udelukket på grund af regeringens bebudede skattestop.

Samtidig har V og K flertal for at forlænge barselssorloven til ét år og til gengæld skære børneorloven væk, mens et forslag om en pengene-følger-barnet model er også på trapperne.