Små børn uden selvtillid

Hvert år fødes knap 4.000 børn for tidligt i Danmark. Langt de fleste klarer sig uden synlige handicap, men mange lider under psykiske og følelsesmæssige senfølger af en ofte meget barsk start på livet. Jo tidligere barnet er født, desto højere er risikoen.

»Når børn bliver født meget for tidligt, kommer de til verden med et umodent centralnervesystem, og derfor er de hypersensitive og bliver let overstimulerede. Adskillelsen fra forældrene gør dem angste og utrygge, og samtidig påfører omverdenen dem smerter og stress. Det giver en skæv start på livet. Det er ofte børn, der ikke har meget selvtillid, og de er bange og tilbageholdende. Det kan følge dem i mange år,« siger Jonna Jepsen, formand for Dansk Præmatur Forening, der blev stiftet i maj i år.

Nederlag til børnene. Hun oplever ofte en mangelfuld viden hos fagfolk om senfølgerne. Forældrene kender til hudløshed fornemmelsen af at blive betragtet som pylrede, hysteriske og overbeskyttende, når de beder om, at der tages særlige hensyn til deres børn.

»Den beskrivelse kan stort set alle forældrene nikke genkendende til. Mange møder ikke forståelse for, at deres børn har andre behov. Omverdenens opfattelse af barnet svarer ikke til virkeligheden, og det giver børnene nederlag. De har brug for god tid til alting. De har svært ved at integrere sanseindtrykkene ordentlig. De har et utroligt behov for faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed. For et præmaturt barn kan det at skifte plads ved spisebordet i børnehaven være svært,« siger Jonna Jepsen.

Stor efterspørgsel på viden. Jonna Jepsen bakkes op af sundhedsplejerske Majbrit Hedegaard Bennedsen fra Skive Kommune. Hun har i 15 år interesseret sig specielt for de for tidligt fødte børn, både som sygeplejerske på en neonatalafdeling (afdeling for blandt andet for tidligt fødte børn) og som sundhedsplejerske.

Sidste år lavede hun et projekt i Viborg Amt, hvor hun samlede forældre til for tidligt fødte børn i et forum, der tilbød støtte, råd og vejledning.

Det er stort set den samme beretning hun hører igen og igen.

»Forældrene oplever ingen forståelse, hverken fra venner, familie eller fagfolk. De fleste tror, at alt er okay, når barnet bliver udskrevet fra sygehuset. At det nok skal komme efter den lave fødselsvægt. Det har været den almindelige holdning i mange år. Det er først inden for de seneste seks til otte år, at det er blevet mere kendt, at sådan hænger verden ikke sammen. Rent forskningsmæssigt har ingen bekymret sig om, hvad der fulgte med det at være for tidligt født,« siger Majbrit Hedegaard Bennedsen.

Hun oplever dog en stigende interesse fra fagfolk, der efterlyser råd og viden.

»Pædagoger er begyndt at få øjnene op for børnene, fordi de har et anderledes adfærdsmønster. Børnene er enten meget forsagte og tør ikke drage ud i livet, eller også er de hyperaktive, stressede og urolige. For tidligt fødte børn er ofte psykisk meget skrøbelige børn, der er letpåvirkelige. De kan ikke sortere, men suger alt til sig. De kræver mere tid, og det er et problem i institutionerne, der ikke har ressourcer til at tage sig særligt af det enkelte barn,« siger sundhedsplejersken.

Det har imidlertid stor betydning for barnet og forældrene, at de møder forståelse i daginstitutioner og skoler.

»Konsekvenserne for barnet er ofte, at det får mere skæld ud, end det burde. Personalet i en institution har en forventning om, hvad et barn kan klare i en given alder. Det for tidligt fødte barn kan ikke altid leve op til den forventning, og hvis man ikke er klar over det, bliver det tit meget negativt. Forholdene i en almindelig institution er ikke optimale for børn, der er født for tidligt. Der er for meget uro og løse rammer, og det giver en negativ effekt,« siger Majbrit Hedegaard Bennedsen.

Og det er stik modsat det, som det for tidligt fødte barn har brug for.

Seperationsangst. »Mange af børnene lider af seperationsangst, og derfor har de meget brug for voksen støtte. De fungerer ikke optimalt, hvis ikke de har et fast holdepunkt og genkendelighed i hverdagen. Det er vigtigt, at en voksen viser dem vej her i livet,« siger sundhedsplejersken.

Teknikken i dag gør, at flere af de børn, der bliver født så tidligt som 24. uge overlever. Jo tidligere et barn er født, desto større er risikoen for, at barnet får fysiske og psykiske følger.

For eksempel viste et stort dansk forskningsprojekt, at op mod halvdelen af de børn, der har en fødselsvægt på under 1.500 gram vil få problemer i skolen på grund af nedsat intelligens, adfærdsvanskeligheder og følelsesmæssige problemer, oplyser Gorm Greisen, professor og overlæge på Neonatalklinikken på Rigshospitalet.