Slå ørerne ud

I Malmø sidder en dreng med store sorte høretelefoner og hører Mozart og gregoriansk sang.

Hovedtelefonerne har tre højttalere. En til hvert øre. Den tredje sidder på toppen af hovedet.

Victor Attoff er 11 år. Han har svært ved at koncentrere sig og er meget sensibel over for støj.

»Jeg slapper af, når jeg lytter til musikken. Jeg tænker ikke på noget. I begyndelsen var lydene lidt mærkelige.«

Han smækker høretelefonerne på plads igen, læner sig tilbage og vender blikket ud mod den skarpe martssol. Han er en halv time inde i den to timers daglige lyttetræning, og nu skifter musikken fra Mozart til gregoriansk sang.

Vi er på Ürestads Lyssningscenter i Malmø.

Svenske Eva Eriksson er daglig leder af lyttecentret. Hun er uddannet folkeskolelærer og har 20 års erfaring med børn. Ikke mindst urolige børn med koncentrationsbesvær. For hende er det ikke mærkeligt, at der er en sammenhæng mellem vores ører og evnen til at koncentrere sig:

»Evnen til at lytte er central. Vores høreorgan har med holdning og balance at gøre og spiller en vigtig rolle i håndteringen af sindsindtryk.«

Eva Eriksson har netop afsluttet en uddannelse i en særlig lyttetræningsmetode ved Tomatiscentret i Stockholm.



Lyttetræning. Lyttetræning er en målrettet påvirkning af vores bevidsthed via øret. Et af formålene er at forbedre vores evne til at lytte. Det vil sige være opmærksomme.

Der findes flere forskellige metoder til lyttetræning. En af dem er Tomatismetoden. Opkaldt efter den anerkendte franske ørelæge Alfred Tomatis. Han udviklede et "elektronisk øre", der via nogle specielle høretelefoner intensivt påvirker bevidstheden med lyd. Både gennem ørerne og gennem hovedskallen.

Metoden går, kort fortalt, ud på at stimulere disse muskler ved hjælp af musik, hvor bestemte frekvenser er filtreret fra. Og dermed påvirke vores bevidsthed.

Ürestads Lyssningscenter arbejder ud fra hans tanker. Herhjemme har vi endnu ikke et lignende lyttecenter, men om kort tid er den første dansker færdig med tomatisuddannelsen.

Det er Mette Riemer, der er cand.mag. i retorik og musik. Hun har undervist på pædagogseminarier i bl.a. musik.



Lydfølsomme børn. »Vi vil alle sammen gerne høre godt. Men der er mennesker, der hører for godt. Mennesker, hvis smertetærskel for lyd ligger meget lavere og er så fintfølende, at de har svært ved at sortere lydindtryk,« forklarer Mette Riemer.

Vores øre og hjerne skal kunne sortere. Hvis man er så følsom over for lyd, vil man have behov for at lukke den ude. Mette Riemer påpeger, at forældre, lærere og pædagoger vil opleve støjfølsomme børn som besværlige i gruppesammenhænge.

»Netop de børn kan vi hjælpe med at styre hørelsen, så den kommer til at fungere godt,« siger hun. Og fortsætter:

»Disse børn har ofte også kropslige problemer. Kan ikke være i ro. Vi skal huske, at ligevægtsapparatet sidder i det indre øre. Er der noget ude af balance der, så vil det virke tilbage på hele kroppen.«



At lytte og høre. Mette Riemer mener, at de lydfølsomme børn lukker af. Ubevidst. Og at det derfor er vigtigt at være klar over forskellen på at lytte og høre.

»Når man lytter, foretager man en bevidst handling,« siger Mette Riemer.

»Man sorterer og prioriterer sine lydindtryk. Det er blandt andet det, Tomatismetoden kan træne bevidstheden op til.«

Når vi lytter, er vi opmærksomme. Koncentrerede. Vi fokuserer bevidstheden på f.eks. lærerens, pædagogens eller legekammeraternes stemme og skubber andre lyde over i afdelingen for baggrundsstøj. Er man meget lydfølsom, evner man ikke denne manøvre, og man lever i et evigt støjhelvede. Og Mette Riemer fortsætter:

»For børn i støjfyldt miljø er evnen til at skelne mellem at lytte og høre ekstremt vigtig. Så kan de holde baggrundsstøjen på plads som baggrundsstøj, og de lader sig ikke så nemt distrahere.«

Tomatis studerede mennesker i forskellige støjmiljøer. Ud fra sine undersøgelser påviste han, at mennesker, der arbejder i bestemte støjmiljøer, får påvirket bestemte områder i deres hørelse og bliver "døve" i det område. Det vil en almindelig høreprøve ikke kunne afsløre.

Mette Riemer giver et eksempel:

»Vi har alle sammen hørt om folk, der bor i nærheden af en togbane og ikke hører toget.

Det ser altså ud til, at der er en sammenhæng mellem, hvad øret "vælger" at opfatte, og hvordan vi i øvrigt har det med den lyd, vi udsættes for og den situation, vi befinder os i.«



Lydterapi. Vores hørelse opfatter lyd mellem cirka 16 og 20.000 hertz (Hertz er svingninger pr. sekund og har ikke noget med lydstyrke at gøre).

Som lydterapi anvender Tomatismetoden Mozart og gregoriansk sang. Den gregorianske sang er beroligende. Uden fast rytme, men glidende som bølger. Hverken Mozart eller gregoriansk sang går, ifølge Mette Riemer, tæt følelsesmæssigt ind på folk. Til gengæld har den mange høje frekvenser og mange overtoner. Høje frekvenser aktiverer hjernen mere end lave.

»Men musikken lyder mærkelig,« fortæller Mette Riemer:

»For at træne og "massere" øremusklerne filtrerede Tomatis gradvist de lave frekvenser fra. Først derefter sendte han den igennem en specialkonstrueret høretelefon, der skiftevis sender lyd gennem knoglerne (issen) og luften (ørerne).«

Vi modtager en hel del lydindtryk via vores knogler. Prøv at gå en tur, eller spis, iført ørepropper. Det er ikke luftbårne smaskelyde, der når ørerne, men knogleledte.



Tomatismetoden i Danmark. I Sverige er der nu fem Tomatiscentre. De er på privat basis, men kommunerne betaler flere steder for enkeltelevers træning.

At Tomatismetoden også vil finde anvendelse i Danmark, er Mette Riemer ikke i tvivl om.

»Det vil være genialt at have amtslige lyttecentre. Lærere eller pædagoger kan henvise børn til en speciel lyttetest. Og den kan foregå på skolen eller i institutionen. Ud fra den og en beskrivelse af barnet kan man afgøre, om barnet vil have glæde af tomatistræning.«

På den anden side af Øresundsbroen synger Victors to timer på sidste vers.

Under træningen nedlægger han sin far, Henrik Attoff, i backgammon. Henrik Attoff har egen konsulentvirksomhed og betaler selv for Victors træning.

»Victor er ofte i dårligt humør og har hovedpine. Han orker ikke at modtage så mange sindsindtryk i skolen samtidig. Er der for meget larm, tager han sine høretelefoner på og lukker sig inde i sit eget rum.«

At Victor på denne måde lukker af, er hans eget svar på problemerne. Han fandt på det, inden han begyndte på lyttecentret. Og som faren siger:

»Det har vi bare måttet acceptere - hvad skulle vi ellers gøre?«



Litteratur

Alfred Tomatis: "The Ear and Language"

Alfred Tomatis: "The Conscious Ear"

Paul Madaule: "When Listening Comes Alive"



Alfred Tomatis

Født i Frankrig 1920, død 2001. Hans far var operasanger, og han fattede tidligt interesse for lyd, hørelse og stemme. Ikke mindst de terapeutiske og sjælelige aspekter ved det.

I 1957 modtog han Det Franske Akademis anerkendelse for sin påvisning af, at vores stemme kun indeholder de frekvenser, vi er i stand til at opfatte med hørelsen.

Oprettede et Lytteinstitut i Paris. Her uddanner man tomatislærere og udvikler og forsker videre i Tomatismetoden.

På verdensplan er der over 100 Tomatiscentre. Heraf fem i Sverige og et i Norge. Tomatisuddannelsen kan nu også tages i Stockholm og Hamburg. Den kræver, man har en uddannelse i forvejen som f.eks. lærer, pædagog, psykolog el.lign.