Skriv dig til en friaften

Hvis du skriver en fortælling om dine iagttagelser i klubben og afleverer den sammen med lønsedlen hver måned, får du en aften fri fra arbejde i løbet af måneden.

Så kontant har Lemvig Ungdomsgård svunget pisk og gulerod for næsen af sine klubmedarbejdere for at skubbe dem i gang med at skrive deres iagttagelser fra arbejdet ned.

Ikke alle klubfolk har lige let ved at skrive. Men i Lemvig bugner hylderne i klublederens kontor af fortællinger. Og mens de faste klubmedarbejdere svedte over ordene derhjemme, tog vikarer over i klubben.

»Det var en overvindelse for mange medarbejdere at skulle skrive de fortællinger. Jeg tænkte længe over, hvad der ville være mest attraktivt for at lokke dem i gang. En friaften var det bedste, jeg kunne finde på. Det tager vel fire timer at skrive en fortælling, og det svarer til en friaften,« fortæller Majlis Dybkjær.



Alle på skrivekursus. Som led i et udviklingsprojekt med tilskud fra Socialministeriets Klubpulje forsøger Lemvig Ungdomsgård på forskellige måder at udvikle klubmedarbejderes kompetencer til at arbejde med udsatte unge. Såkaldt ressourceafdækning og handleplaner for unge, der har problemer, er nogle af redskaberne i arbejdet. Sådan at forstå, at klubben forsøger at se de unges styrker i stedet for at fokusere på deres mangler.

Et af værktøjerne til at udvikle medarbejdernes kompetencer har været at skrive deres iagttagelser af arbejdet ned for at gøre deres arbejde synligt, diskuterbart og dermed mere bevidst for den enkelte medarbejder.

Fortællinger fra 18 klubbers udviklingsprojekter er foreløbig samlet i to bøger udgivet af Formidlingscentret UFC-Unge, der udbød skrivekurser til klubberne forud for udgivelserne.

»Alle fastansatte medarbejdere har været på skrivekursus som led i udviklingsprojektet, fordi dét at skrive er et værktøj, man er nødt til at mestre - også som klubpædagog. Ikke mindst når man arbejder med ressourceafdækning og handleplaner, som vi gør i Lemvig,« siger Majlis Dybkjær.



Entertainer. I et halvt års tid har de vestjyske klubmedarbejdere derfor hver måned afleveret skriftlige fortællinger om deres iagttagelser af de unge. Fortællingerne er blevet brugt på personalemøderne som udgangspunkt for drøftelser om, hvilken indsats klubben ville sætte i værk over for konkrete unge.

»Vi har oplevet, at en øget skriftlighed kan være med til at kvalificere debatten forud for en særlig indsats over for en ung,« fastslår Majlis Dybkjær.

»Jeg kan selvfølgelig ikke give jer eksempler fra virkeligheden, men vi kan konstruere en historie: En ung pige har store problemer med at finde ud af sig selv, skolen, forholdet til de jævnaldrende og forældrene. Hvordan kan klubben støtte pigen bedst muligt,« spørger Majlis Dybkjær og opridser følgende scenario:

En af medarbejderne skriver en fortælling om sin bekymring for pigen. Han har blandt andet iagttaget, at pigen er god til at iscenesætte sig selv og er i stand til at lave en performance, der tiltrækker større drenge i en grad, så medarbejderne bliver bekymrede for pigens fremtid.

Ved at få formuleret medarbejderens syn på den unge, bliver det på personalemødet mere tydeligt for alle, at de ikke må forfalde til udelukkende at fokusere på pigens mangler, men derimod støtte pigen i, at hun har ressourcer: Så hvorfor ikke hjælpe hende til at bruge sine iscenesættende ressourcer og støtte hende i at tage en uddannelse, hvor hun kan bruge de evner, måske som skuespiller eller i modebranchen.

»På den måde vil vi kunne bruge de skriftlige fortællinger til at synliggøre en problemstilling og vores måde at gå ind i den på. I det konstruerede eksempel ville fortællingen hjælpe os til at få øje på den unge piges ressourcer som den dygtige entertainer, hun er,« fortæller Majlis Dybkjær.



Mosler. Men ofte har lederen af Lemvig Ungdomsgård oplevet, at medarbejderne har lettere ved at spejle sig i andre klubpædagogers fortællinger.

»Det er lettere at se, hvad en anden klubmedarbejder kan gøre i forhold til en ung, når man ikke selv er følelsesmæssigt involveret i den unge.«

På den måde kan fortællingerne i bøgerne fra UFC-Unge være med til at kvalificere klubfolks arbejde, fordi fortællingerne får dem til at tænke: Hvad ville jeg have gjort i den konkrete situation?

»Der findes mange ungdomsteoretiske bøger, man kan læse, men for nogle klubfolk er den teoretiske viden svær at omsætte til praktisk hverdag i klubben, hvor du konstant er på som menneske med den personlige bagage, du måtte have med dig,« siger Majlis Dybkjær.

»Som pædagog i en børnehave skal du kunne mosle rent fysisk med en femårig og få sved på panden af det. I klubben skal du være i stand til både at mosle fysisk, men også verbalt og i dialog med de unge, for de unge konfronterer dig konstant med din egen uformåenhed: Kører de på ulovlige knallerter, og du påpeger det uhensigtsmæssige i dét, bliver du straks mødt med modspørgsmålet: Kører du aldrig selv uden sikkerhedssele,« siger Majlis Dybkjær.



Turbo med skriftlighed. »Som klubmedarbejder skal du rumme, at de unge eksperimenterer med livet. Du skal kunne rumme såvel "de stille" som "bøvlerne", altså de meget udadreagerende og synlige unge. Du skal involvere dig i de unge og samtidig rumme den skuffelse, det er, når de skvatter i og dummer sig som led i deres eksperimenter på vejen til at blive voksne. Der er en del, klubfolk skal lære - uden at de må blive køligt distancerende over for de unge,« påpeger Majlis Dybkjær.

»Derfor må vi i et udviklingsprojekt afprøve forskellige metoder for at kvalificere medarbejderne og dermed gøre klubberne til de bedst mulige arenaer for unge. Jeg mener, det kan være nødvendigt at sætte turbo på udviklingen i en periode, som vi har gjort med skriftligheden, men det er ikke alle medarbejdere, der skal kunne skrive lige godt. Nogle medarbejdere har andre kvalifikationer, der kan bruges bedre,« siger hun.

Lige nu er antallet af afleverede fortællinger så stort, at personalemødet ikke kan nå igennem alle fortællingerne. Derfor er afspadseringsordningen lagt på hylden. Lige nu har klubben i stedet særligt fokus på arbejdet med at danne relationer og pigers problemer i hverdagen.