Skoleinspektør leder børnehave

Vi er en fattig landkommune, der prøver at udnytte ressourcerne på bedst mulig måde og give den samme service, som også gives andre steder. Det er udgangspunktet,» siger Jørgen Kolding.

Han er leder af Troldebo, der ligger i landsbyen Ramsing i Spøttrup Kommune vest for Skive.

Troldebo er en kombineret børnehave og fritidsordning. Jørgen Kolding er ikke den øverste ansvarlige for Troldebo. Det er skoleinspektøren på Ramsing Skole. Kommunen har fået dispensation fra Folkeskoleloven, så fritidsordningen kan optage børn under den skolepligtige alder. Børnehaven har heller ingen forældrebestyrelse, men et forældreråd, der dog ikke har nogen formel kompetence. Den ligger i skolebestyrelsen. Valgret til skolebestyrelsen har kun forældre med børn på skolen, så der er en gruppe forældre, der ikke har nogen formel indflydelse på deres børns hverdag.

Ud af børnehavens 33 børn har de ti ikke søskende på skolen.

»Skolebestyrelsen kæmper for, at børnehaveforældrene både skal blive valgbare og have stemmeret til skolebestyrelsen,« fortæller Jørgen Kolding.



Valgret til børnehaveforældre. Lars Olsson Kristensen er formand for Troldebos Forældreråd og har som sådan plads i skolebestyrelsen.

»Der kan jo ikke være to forældrebestyrelser, så derfor er vi jo ikke en rigtig forældrebestyrelse, men et råd uden formel kompetence. Den bedste løsning ville være, hvis børnehavebørnenes forældre også blev valgbare til skolebestyrelsen, mener han.

Han synes, at ansatte i børnehaver kan lære noget om målsætning og evaluering af skolen. I det hele taget synes han, at det er godt med sammenhæng mellem skolen og børnehaven.

»Nogen kan selvfølgelig godt have en frygt for, at børnehaven bliver spist af skolen både med hensyn til kompetence og økonomi. Skolen føler jo ikke, at den mister noget. Jeg kan nu ikke forestille mig, at der er realiteter bag disse bekymringer,« siger Lars Olsson Kristensen.

Han kan ikke forestille sig, at der kan skabes sammenhæng mellem skole og børnehave, hvis de to institutioner ligger geografisk adskilt fra hinanden.



Fælles indkøb. I hverdagen fungerer Troldebo som alle andre børnehaver.

»Til daglig mærker vi jo ikke, at vi er underlagt skolen. Vi har et omfattende samarbejde, men vi får vores egen pose penge ud fra de nøgletal, som kommunen bruger, og som andre børnehaver også får ud fra,« fortæller Jørgen Kolding.

Troldebos bygninger er bygget sammen med skolen. Troldebo har egen indgang til den fælles idrætshal. Legearealerne ude er fælles.

»Det er en stor fordel, at vi kan købe ting i fællesskab. Skolen og børnehaven har købt et legetårn sammen, vi har fælles kopirum, vi vedligeholder i fællesskab til fælles bedste. Økonomien er adskilt, for der må jo ikke komme forældrebetalte penge ind i skolens drift,« gør Jørgen Kolding opmærksom på.

Børnehaven, fritidsordningen og skolen bliver drevet ud fra en fælles pædagogisk holdning.

»Vi tager udgangspunkt i, hvad børn kan. Vi mener, at børn har mange intelligenser. Børn skal have de kompetencer, der skal til for at lære videre,« forklarer Jørgen Kolding.



Glidende overgange. »Vi prøver at lave glidende overgange, ikke bare når børnene skal fra os og over i skolen, men også når de skal til at starte i børnehaven. Områdets dagplejemødre kommer på skift på besøg i børnehaven. Vores legeplads er altid åben, og den kan dagplejemødrene frit bruge,« fortæller Ulla Toft, der er souschef i Troldebo.

De ældste dagplejebørn og de yngste børnehavebørn skal med i et fælles musikprojekt.

»Når de skifter fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole, er det vigtigt, at de kender bygningerne og personerne,« mener Jørgen Kolding.

Samarbejdet med dagplejemødrene skal også nedbryde nogle fordomme på begge sider.

»Dagplejemødrene har nok samme forhold til os i børnehaven, som vi tidligere havde til lærerne. Vi kender ikke hinandens verden så godt, men går rundt med nogle forestillinger, men ved at lære hinanden at kende opstår der jo en gensidig respekt for hinandens arbejde,« mener Ulla Toft.

Lærere og pædagoger har forskellige arbejdsmetoder og derfor forskellige roller. Lærere arbejder med en hel klasse, hvor pædagoger arbejder i mindre grupper.

»Det giver jo os et kendskab til det enkelte barn, som læreren jo ikke kan have,« påpeger Jørgen Kolding.



Fælles projekt. Børnehaven og skolen har i dette skoleår haft et omfattende samarbejde mellem børnehaveklassebørnene og de kommende børnehaveklassebørn, Lopperne.

»Vi havde en ide om, at børnehaveklassebørnene, som jo gik i børnehaven indtil sommerferien, skulle tilbage til deres gamle legekammerater, men vi kom først i gang den 25. september og da var alle gamle venskabsbånd jo bristet,« beretter Jørgen Kolding.

De ansatte i børnehaven og skolen skiftes til at stå for de i alt fire projekter.

»Vi lærer, at de små børnehavebørn vokser med opgaven og kan meget mere, end vi tror. De arrangerede fastelavn for skole og børnehave og skrev selv invitationer, som de var meget stolte af,« fortæller Ulla Toft.

Når Lopperne er med i projektarbejde, kører deres dag efter skolens rytme. Det betyder blandt andet, at de skal holde frikvarter.

»Det tager de jo så med tilbage i børnehaven. De skal holde frikvarter, men det glemmer de jo så, når de er i gang med en god leg,« siger Ulla Toft.

Samarbejdet mellem børnehave og skole betyder også, at bliver et barn træt af skolen en dag, så kommer vedkommende ned i børnehaven og bliver passet.

»Skal børnehaveklasselæreren til et møde, så kommer børnene på besøg her i et par timer, i stedet for, at de får en ukendt vikar. Vi prøver at hjælpe hinanden,« forklarer Jørgen Kolding.

Nogle kunne måske godt frygte, at børnehaven vil blive sultet af skolen og blive et vedhæng.

»Den frygt havde vi i børnehaven da også til at starte med, både økonomisk, men også omkring indlæring. Vi er meget bevidste om, at det ikke skal være for meget skole. På den anden side, så ved vi i kraft af samarbejdet noget om, hvad der er godt at kunne i skolen, så vi prøver at gøre dem klar til skolen, blandt med sproglig opmærksomhed,« fortæller Ulla Toft.

»Vi er et serviceorgan i det kommunale system, som servicerer børn og forældre. Vi bruger ikke tid på, om der er gået noget fra den ene til den anden,« slår Jørgen Kolding fast.



Fagligt miljø. En begrundelse for at slå to små enheder sammen er at skabe et større fagligt miljø, hvor de ansatte på skole, fritidsordning og børnehave sammen skal kunne udvikle sig.

Der bliver holdt fælles Pædagogisk Rådsmøde fire gange om året, hvor et tema kommer til diskussion. På de to seneste rådsmøder diskuterede man intelligenser og brug af computere.

Jørgen Kolding synes, at Troldebo har haft indflydelse på skolens udseende.

»Der er blevet bygget nyt til skolen, og den del ligner børnehaven mere end resten af skolen, både i indretning, farver og stemning, ja måske er lugten også mere som i en børnehave,« smiler ham.



Bedre personaleudnyttelse. Samarbejdet mellem fritidsordning og børnehave betyder også bedre udnyttelse af personaleressourcerne, fordi der er flere til skiftevis at åbne og lukke Troldebo, så der kan være mange på arbejde midt på dagen, hvor der er flest børn.

»Jeg vil da gerne have folk, der er ansat begge steder. I øjeblikket har vi en, det er ansat seks timer på skolen, har 20 timer i børnehaven og så have fem støttetimer. Jeg kunne da også godt forestille mig en lærer, der også havde timer i børnehaven,« siger Jørgen Kolding, der selv er læreruddannet, men mest har arbejdet i fritidsordninger og nu er organiseret i BUPL.

Et problem, som ikke er blevet løst endnu, er navnet på fællesskabet mellem skole, fritidsordning og børnehave. Det kan ikke hedde skolen og heller ikke institutionen.

»Indtil vi finder på noget bedre, kalder vi det matriklen, når snakken er om hele fællesskabet. Det er det eneste, der dækker uden at støde nogen,« siger Jørgen Kolding.



BEDRE PÆDAGOGIK PÅ LANDET

Ordningen i Ramsing kører efter Folkeskolelovens paragraf 55. I Vejledning om skolefritidsordninger står blandt andet:

"Med hjemmel i (folkeskole) lovens paragraf 55, stk. 1, kan undervisningsministeren fravige bl.a. alderskravet i det omfang, det anses for påkrævet for at bevare små skoler. Ved små skoler forstås ikke-årgangsdelte skoler samt andre skoler, der har et så lavt elevtal, at det er naturligt at sidestille dem med ikke-årgangsdelte skoler, dvs. skoler med normalt ikke over 150 elever."

Undervisningsministeriet har givet 38 dispensationer fra alderskravet, der normalt forbyder fritidsordninger at optage børn under den

skolepligtige alder.

Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Socialministeriet har desuden startet et forsøgsprogram for at fremme gode pædagogiske tilbud for mindre børn i landdistrikter.

I forsøgene indgår de erfaringer, som skole og daginstitutioner gjort med fælles ledelse og fælles brug af bygninger, udendørsfaciliteter og ansatte. Det gælder naturligvis også forsøget i Ramsing.

Forsøgene skal også sikre, at forældrene får indflydelse på deres børns daginstitution, blandt andet ved at sikre dem valgret og stemmeret til skolebestyrelsen. Det skal afklares, hvordan der kan gives de samme muligheder og den samme kvalitet i pasningen i et landdistrikt som i byområder. Forsøgene kan løbe frem til sommerferien 2006 og følges af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Kommunernes Landsforening.