Skjulte hjerneskader: Forsinket reaktion på hjerneskader

Den sure, mutte og triste teenager, der pludselig har det svært i skolen, er ikke altid kun ramt af hormoner.

Teenagere med indlærings- eller adfærdsproblemer kan i realiteten gå rundt med en skjult hjerneskade, som de har fået tidligere i livet, uden at forældre, lærere og pædagoger er klar over det. Ofte viser konsekvenserne af børns hjerneskader sig nemlig først flere år efter, at skaden er sket. Og ofte tidligt i puberteten.

Det viser forskning, foretaget af den svenske forsker og neuropsykolog Göran Horneman fra Dronning Silvias børne- og ungdomssygehus i Göteborg, enheden for rehabilitering.

"Typisk viser de kognitive (intellektuelle) konsekvenser af børns hjerneskader sig i 10-12 års alderen. Når barnet er 15-16 år, har man et klart billede af skadernes omfang, men man bør følge børnene op til 20 år efter skaden for at få et fuldstændigt billede af omfanget af skadens konsekvenser", siger Göran Horneman, der især har forsket i langtidsfølger af svære og moderate hjerneskader blandt børn.

Göran Horneman har undersøgt 109 børn for senfølger 10 år efter, at de fik en hjerneskade - de fleste som følge af en trafikulykke. I en anden undersøgelse har han set på de kognitive senfølger blandt 53 børn.

"Jo tidligere i livet, skaden er sket, jo flere vanskeligheder ser vi ofte hos børnene senere. Et femårigt barn kan rette sig hurtigt rent motorisk efter et kraftigt slag i hovedet. Men når barnet som 15-16 årig skal løse en

2. grads ligning, kommer han til kort, fordi opgaven stiller mere avancerede krav til hjernens færdigheder," siger Göran Horneman.

Hans forskning viser, at senfølgerne hos børn, der får en svær eller moderat hjerneskade, især får indlæringsproblemer, dårligere hukommelse, problemer med koncentration og opmærksomhed. Men også deres intellektuelle formåen er ramt: Deres IQ måles til at være 10-15 point dårligere.

Endelig kan hjerneskader give adfærdsproblemer, der hos nogle retter sig indad som indesluttethed. Andre får en voldsom og udadreagerende adfærd.

Vil det sige, at pædagoger og lærere skal være opmærksomme på, om den dovne, vrangvillige og uopdragne teenager kan have en uopdaget hjerneskade?

"Ja, står man med et barn, der har alvorlige indlærings- og adfærdsmæssige problemer, skal man altid spørge, om barnet har været til læge på grund af slag mod hovedet.



Mange børn slår hovedet. For det er sådan, at hjerneskader er additive. Det vil sige, at man kan slå hovedet hårdt en gang, uden at der viser sig følger. Man kan også slå det hårdt to gange uden store problemer, men tredje gang kan hjernen reelt have fået en skade - også selv om tredje slag ikke var særligt hårdt", fortæller Göran Horneman.

I Sverige er slag mod hovedet den mest almindelige årsag til, at et barn kommer på hospitalet. Det sker for hvert tredje barn mellem 1 og 18 år.

Göran Horneman tester og undersøger mange børn, der bliver indlagt på grund af slag mod hovedet, kraniebrud eller alvorlige hjernerystelser. Har barnet fået en hjerneskade, bliver børnenes lærere efterfølgende indkaldt til møde på hospitalet, hvor de bliver instrueret i, hvordan de kan støtte barnet.

Alligevel er Göran Horneman i sin praksis stødt på enkelte børn, hvis lærere og pædagoger ikke kendte til barnets hjerneskade, selv om barnet havde store indlæringsproblemer.

"De fleste børn i min undersøgelse har ikke fået støtte trods hjerneskaden. I et af mine studier fulgte jeg ni børn. Ingen af dem havde fået støtte i skolen, og ingen af dem havde fået arbejde", fortæller Göran Horneman.



Hot-metoden styrker hukommenlsen



Anna Høj Justesen får genoptræning via HOT-metoden, der er et 20 ugers effektivt træningsprogram. Hun får 45 minutters daglig hukommelses- og opmærksomheds træning, deraf navnet HOT.

Annas matematiklærer står for den daglige træning under supervision af speciallærer og neuropædagog Lene Daugaard fra Vejlefjord, der er et genoptræningscenter for folk med erhvervet hjerneskade.

Hver anden uge er Lene Daugaard telefonisk i kontakt med lærere. Hver anden uge kommer hun på skolen, hvor hun medbringer undervisningsmaterialet og fortæller, hvad næste uges træning består i, og hvad læreren især skal have fokus på.

"Træningen med Anna er vigtig, men det vigtigste er at få strategierne overført til hverdagen i klassen og hverdagslivet, så Anna bliver selvkørende,". fortæller Lene Daugaard.

HOT-metoden er et træningsprogram, der giver barnet mange strategier til at tackle forskellige vanskeligheder, men HOT er ikke kun træning. Det er samtidig et adgangskort til at tale med barnet om, hvordan han eller hun har det. Ofte lukker et barn med vanskeligheder bare af, når man spørger, hvordan det går.

"Under træningen kommer man automatisk til at tale om små og store problemer og kan støtte barnet med det samme, hvad enten det er socialt eller matematik, der er svært den uge. Er det en stil, der for eksempel piner Anna, får hun lagt en strategi for, hvordan hun tackler den", fortæller Lene Daugaard.

Hver trænings-session har et startprogram, der køres igennem: Er der ryddet op på bordet? Har hun været på toilettet? Er der lyde eller andet, der generer? Og så videre.

"Jeg har oplevet en dreng, som havde besvær med at koncentrere sig, når det blæste, regnede eller sneede udenfor. En simpel ting, som at rulle gardinerne for, hjalp ham til at koncentrere sig", fortæller Lene Daugaard.

Vigtigt er det også, at barnet har succesoplevelser hver gang. HOT-metoden indeholder både opgaver for børn og for teenagere. Er noget for svært for teenagebarnet, kan læreren skifte opgave, så barnet magter planen. Dermed sikrer man, at barnet får succes og større mod på nye opgaver. Hver dags træning bygger på gårsdagens træning.

De fleste børn, der har fået en hjerneskade, kan få behov for støtte livet igennem, det kan være en enkelt samtale eller et forløb, der kan støtte. Eksempelvis når den ramte står over for nye milepæle i livet, såsom dét ikke at kunne få knallert eller kørekort. Også ved valg af uddannelsesforløb og ved afvigelser fra forløbet er der ofte brug for vejledning, er Lene Daugaards erfaring.

Læs mere om HOT-metoden og Vejlefjord på www.vejlefjord.dk





Konference om børns hjerneskader



Hvert år får børn og unge hjerneskader som følge af ulykker eller sygdom. Det kan være kræft i hjernen eller hjerneblødninger.

Men hvor mange børn får hjerneskader? Og hvilke følger må de slås med efterfølgende? Det debatterer eksperterne på en konference den 3. december på Syddansk Universitet i Odense, hvor Videnscenter for Hjerneskade indbyder til konference med den danske børneneuropsykolog Mette Stylsvig og den svenske forsker og neuropsykolog Göran Horneman på talerstolen.

Mere om konferencen på www.vfhj.dk