Skilsmissebørn; Nogen at tale med

Når fars nye kone ikke lige er sagen, er det måske knapt så behageligt at tale med far om det. Eller med mor for dens sags skyld. For man vil jo nødigt spille sine forældre ud mod hinanden.

Mange børn går og tumler med de hverdagsproblemer, der er en konsekvens af forældrenes skilsmisse eller samlivsbrud. Men hvor går børnene hen og får luft for deres bekymringer.

Det spurgte fuldmægtig Helle Haxgart fra Københavns Statsamt også sig selv om, og spørgsmålet besvarede hun ved i foråret at etablere den første samtalegruppe for skilsmissebørn herhjemme.

»Vi ser tit forældrene ved vilkårsforhandlingerne i forbindelse med skilsmisse, men det er egentlig sjældent, at børnene er med. Vi havde en fornemmelse af et voksende udækket behov, og at børnene tit går og tumler med problemerne alene.«

Den fornemmelse skulle vise sig ikke at være skudt helt forbi. Nogle af de første erfaringer fra børnenes samtaler peger netop på, at mens mange forældre mener, at de nok kan tale med børnene om det, der er svært, så er det kun delvist rigtigt, hvis man spørger børnene selv.

»De vil meget nødig gøre deres forældre kede af det. Derfor er der ting, de holder for sig selv,« siger Helle Haxgart.

Københavns Statsamt har efter en halv snes samtaler vinket farvel til deltagerne i den første samtalegruppe, og en ny er i gang. Børnene i alderen fra 10 til 14 år mødes hver 14. dag i Statsamtets lokaler på Hejrevej i den mere charmeforladte del af Københavns nordvestkvarter. Men indenfor er der sympati og forståelse at hente. Reaktionerne er umiddelbare. "Nej, hvor strengt" eller "Det har jeg også prøvet" lyder to tilbagevendende kommentarer.

En psykolog og en jurist hjælper børnene med at holde tråden i dagens tema. I de to timer, samtalerne varer, skal de voksne holde sig så meget i baggrunden som muligt, mens børnene lytter og fortæller om, hvordan det er at få nye papforældre, at blive afleveret på en p-plads eller skulle spørge om lov til at tage et glas mælk i køleskabet hos fars nye kone.



Opbakning. Ideen med at sætte børn til at tale sammen bakkes bredt op. I Børnerådet har Dorthe Eriksen kigget nærmere på projektet.

»Jeg synes ideen er ovenud positiv, ikke mindst fordi børnene får en erkendelse af, at de ikke er alene om problemerne,« siger Dorthe Eriksen. Hun har netop sammen med en kollega lagt sidste hånd på en større interviewundersøgelse om børnesyn på skilsmisser.

Ph.d. Mai Heide Ottosen fra Socialforskningsinstituttet har forsket i familiemønstre.

»Jeg synes, det lyder som en yderst fornuftig idé at lade skilsmissebørn tale med hinanden. Vi ved, at en skilsmisse eller et samlivsbrud kan være en forfærdelig ensom oplevelse for barnet. Rent forskningsmæssigt er der ikke belæg for at sige, at børn har gavn af at tale med andre børn, for det er ikke undersøgt. Men international forskning viser, at det har stor betydning for børnene at have en voksen at tale med. Børnene trives ganske enkelt bedre, når de har nogen at tale med.«

Børn&Unge ville gerne have spurgt børnene selv om deres erfaringer med samtalegrupperne, men Københavns Statsamt har truffet en principbeslutning om at holde børnene uden for offenlighedens spotlight.

»Vi har gjort meget ud af at fortælle børnene, at det er helt frivilligt, om de vil deltage i samtalegrupperne, samt at der var tale om et lukket rum for børnene. Vi synes ikke, at de bagefter skal føle sig forpligtet til at tale med pressen eller med studerende, som vi også har fået henvendelse fra. Vi har gjort en enkelt undtagelse, idet vi har formidlet en kontakt til Børnerådet,« fortæller Helle Haxgart.



Som ringe i vandet. Ideen med at lade børn lægge skuldre til hinandens problemer synes at brede sig næsten som ringe i vandet. I Fyns Statsamt er den første samtalegruppe lige på trapperne.

Projektleder Margot Kornerup har taget initiativet, selvom hun egentlig mener, at tilbuddet burde ligge ude i kommunerne. Hun fortæller, at idéen er blevet meget positivt modtaget overalt, men peger samtidig på, at den lange transport i et amt som Fyns Amt kan være et problem for en familie i en presset hverdag.

»Allerhelst så jeg samtalegrupperne etableret ude i kommunerne, hvor der er mulighed for et mere sammenhængende tilbud og for samarbejde med for eksempel skole og institution, sådan som man også har indrettet sig i Sverige. Det ville give nogle helt andre muligheder, men det forhindres af kommunernes kassetænkning,« mener Margot Kornerup.

Hun vurderer, at kommunerne holder sig for strikt til Lov om forældremyndighed, der lægger op til, at Statsamterne tager sig af børnerådgivning i forbindelse med skilsmisse, og derfor undlader at gøre noget selv.

At loven ikke forhindrer kommunerne i at tage initiativer for nogle af de børn - i Danmark er det hvert tredje - der oplever, at forældrene går hver til sit, er Hillerød Kommune et eksempel på.

Også her er den første samtalegruppe lige på trapperne.

»Vi troede faktisk, at vi selv havde fået ideen, men så viste det sig, at statsamterne allerede er i gang,« fortæller Majken Clausen fra Hillerød.

»I forbindelse med at vi havde børn til individuel rådgivning, stødte vi jævnligt på børn, som gav udtryk for, at de savnede at tale om problemerne med nogle ligestillede jævnaldrende. Samtidig oplevede vi flere og flere skilsmisser,« siger Majken Clausen om baggrunden for initiativet i Hillerød.

Ifølge Mai Heide Ottesen Socialforskningsinstituttet er der for første gang i mange år tegn på, at skilsmissekurven flader ud.

»I en årrække har man frygtet, at det var skruen uden ende, men nu er der noget, der tyder på, at toppen er ved at være nået.«

Hvad angår skilsmisser og samlivsbrud ligger Danmark på niveau med det øvrige Skandinavien.