Skildmisse: Flere slagsmål om børnene

Flere og flere forældre strides om, hvor deres børn skal bo, hvem der skal have forældremyndigheden, og hvor meget samvær, der skal være. Det viser friske tal, som Børn&Unge har indhentet hos Domstolsstyrelsen og Indenrigsministeriet.

Mange af disse stridigheder er så alvorlige, at de ender i retten. Inden for de seneste tre år er antallet af tvister mellem forældre, som ender i fogedretterne, steget med næsten 40 procent.

Den markante stigning kommer ikke bag på mediator og familieretsadvokat Pia Deleuran. Hun mener, at forældreansvarsloven, som skal revideres i år, er årsag til de mange slagsmål om børn. Loven betyder, at begge forældre som udgangspunkt har forældremyndighed, og at de begge har lige ret til barnet.

"Loven opildner til stridigheder, fordi udgangspunktet er, at begge forældre har ret til barnet. Det er et meget fint princip, hvis det gavner barnet. Men det er ikke altid tilfældet. Børnene kommer ofte til at leve i en konfliktzone, fordi forældrenes rettigheder kommer til at veje tungere end barnets tarv," fastslår hun.

Familieretsadvokat Anja Cordes er enig.

"Tallene viser, at forældre er parate til at gå længere for at få deres ret. Det er ofte typisk fædre, der går i fogedretten, fordi de fleste børn har bopæl hos deres mor. Når man går i fogedretten, er man parat til at gå planken ud. Det er den yderste konsekvens af en konflikt," siger Anja Cordes, der også sidder i det ekspertpanel under Familiestyrelsen, som er nedsat i forbindelse med revisionen af loven.



Hentet med tvang. Når en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed ender i retten, er det typisk, fordi alle andre forsøg på at nå til enighed mellem forældrene er mislykkedes.

Sager, som ender i fogedretten, kan for eksempel opstå, hvis en forælder nægter at udlevere sit barn til samvær.

"Jeg kender til sager, hvor forældre har afvist at aflevere deres børn til samvær, fordi de frygter for deres børns trivsel. Børnene kan så risikere at blive afhentet uden forudgående varsel fra deres institution. Det siger sig selv, hvad det betyder for et barn at blive afhentet af en hel gruppe fremmede. Det er meget ulykkeligt, og jeg ser loven som et eksperiment med børn og voksne," siger Pia Deleuran.



Fordoblet. Det er dog ikke kun retterne, der har oplevet en stigning i antallet af sager. Tal fra Indenrigsministeriet viser, at statsforvaltningerne behandler flere og flere sager om samvær. Siden forældreansvarsloven blev vedtaget, er der sket næsten en fordobling i antallet af sager, hvor forældrene ikke selv kunne blive enige om, hvordan de skulle dele barnet mellem sig.

Og konflikterne rammer børnene, mener advokat Anja Cordes.

"Loven har medført en stigende bevidsthed om, at man har lige ret til børnene, fortolket som lige meget tid. Men det er ikke en bankkonto, vi taler om. Det er ikke godt for barnet med en 7/7-ordning, hvis barnet skal splittes op i et konfliktfyldt miljø mellem to forældre. Det er en misforståelse af loven, som handler om, at man skal finde en løsning, der er bedst for barnet. Børn har brug for både en far og mor. Men barnet har også brug for at have et hjem," siger hun.

En 7/7-ordning er en ordning, hvor børnene bor lige lang tid hos far og mor.

Familieretsadvokat Pia Deleuran mener, at den voldsomme stigning bør give anledning til alvorlig eftertanke både hos myndighederne og politikerne.

"Det er en meget stor belastning for både børn og voksne at være igennem disse forløb. Det er de tilbagemeldinger, jeg får gennem mit arbejde. Mange frygter at komme i berøring med statsforvaltningerne, fogedretterne og retterne, og det gør dem meget urolige at have disse sager kørende," siger Pia Deleuran.



Det slås forældre om

• Bopæl

Disse sager handler om, hvor barnet har folkeregisteradresse. Bopælsforælderen kan beslutte, hvor barnet skal bo, og hvilken daginstitution barnet skal gå i. Hvis forældrene ikke kan blive enige, forsøger statsforvaltningen at bidrage til en løsning. Ellers ender sagen i retten.

• Samvær

Hvis forældrene ikke selv kan blive enige om, hvor meget kontakt barnet skal have med den forælder, som barnet ikke bor sammen med, træffer statsforvaltningen en afgørelse.

• Forældremyndighed

Begge forældre har som udgangspunkt forældremyndigheden. Hvis forældrene ikke er enige, træffer retten en afgørelse. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er tungtvejende grunde.



Forældreansvarlsoven til revsion

• Forældreansvarsloven trådte i kraft 1. oktober 2007 og skal revideres i år.

• Familiestyrelsen er p.t. i gang med en evaluering af loven.

• Loven giver mulighed for delt samvær, så barnet er lige lang tid hos mor og far.

• 350.000 børn har en far og mor, der er gået fra hinanden.



Flere forældre slås om samvær.

Antallet af sager, som statsforvaltningerne behandler vedrørende samvær, bopæl og forældremyndighed, er steget, siden den nye forældreansvarslov trådte i kraft i 2007.



Samvær Bopæl/forældremyndighed

2006 9.844

2007 15.975

2008 15.795 9597

2009 16.625 10.538

2010 17.953 10.851



Flere konflikter ender i retten

Antallet af sager om forældremyndigheds- og samværsret, der ender i retten (fogedsager).



2003 1542

2004 1646

2005 1653

2006 1728

2007 1655

2008 1784

2009 2155

2010 2277