Skær - skær ikke

Peter Christiansen, daginstitutionschef i Gladsaxe Kommune, er i en for ham uvant situation. Efter i en årrække at have været beskæftiget med at skaffe plads til endnu flere børn i den københavnske forstadskommunes daginstitutioner er han nu i færd med at skrue ned for blusset. 290 vuggestue- og børnehavepladser - ud af i alt 4100 - tages 1. juni ud af drift. Yderligere et halvt hundrede pladser går samme vej i løbet af 2002 og 2003. »Hvordan jeg har det med det? Fint, så længe, det er i en så beskeden målestok. Vi benytter situationen til at afvikle merindskrivningen i 17 af vore institutioner og nedlægge nogle af de dårligst egnede lokaler i andre. Da vi igennem et års tid har vidst, at det her ville komme, har vi desuden kunnet ordne det, så ingen skal fyres. Alle berørte medarbejderne har fået nyt job inden for området,« siger Peter Christiansen.

Faglig sekretær Randi Tielbo, BUPL Afd. 2, hvorunder Gladsaxe Kommune hører, er ikke fuldstændig tilfreds med kommunens fremgangsmåde.

»Det er da fornuftigt at fjerne merindskrivningen og droppe dårligt egnede lokaler, men vi havde gerne set, at man samtidig løftede personalenormeringen, i stedet for at gennemføre en nøjagtig børn-til-krone besparelse.«



Gal prognose. Daginstitutionschef Johnni Helt i Næstved Kommune troede indtil for nylig, at han skulle i gang med samme øvelse som Peter Christiansen i Gladsaxe. Sådan kom det ikke til at gå. Den prognose over udviklingen i børnetallet, som havde ført til beslutning om at nedlægge 75 pladser, viste sig ikke at holde i virkelighedens verden.

»Jeg ved ikke, hvor prognosemagerne tog fejl. Måske glemte de at tage højde for markedsføringskampagnen, som skal trække folk til vores dejlige by,« siger Johnni Helt, som bekræfter, at han har forelagt politikerne en plan om at lade børnehaver og vuggestuer beholde halvdelen af besparelsen ved et evt. faldende børnetal.

»Kendsgerningen er, at vi gennem en årrække, for nu at bruge mit sprog, har effektiviseret driften af vore daginstitutioner, så hver medarbejder i dag tager sig af flere børn end før. Jeg synes, at der er gode argumenter for at give noget af gevinsten tilbage til området som præmie for veludført arbejde. Jeg ved ikke, om politikerne er enige, eftersom man har sagt, at det må det byråd, som kommer ud af kommunalvalget i efteråret, tage stilling til.«



Stigende efterspørgsel. Det bebudede fald i børnetallet er indtil videre også kun teoretiske størrelser i Roskilde og Odense Kommuner. I Roskilde åbnes i nærmeste fremtid tre nye børnehuse med 220 pladser, og i Odense, hvor KL-formand, borgmester Anker Boye regerer, tager man i år fire nye institutioner i brug.

»Vi forudser, at der over de næste fem år vil være 300 børn færre i aldersgruppe 0-5 år, men om det fører til, at der skal nedlægges pladser, vil jeg da stille spørgsmål ved. Når mulighederne er der for at få sine børn i daginstitution, plejer efterspørgslen at stige. Det kan vi komme til at opleve igen,« siger Finn Etzerodt, afdelingsleder i Odense Kommunes daginstitutionsforvaltning.

Længere mod vest, hos kommunerne i Ribe Amt, er billedet ret broget. Nogle bygger nyt, andre gør klar til at lægge ned. Og så står amtets største kommune, Esbjerg, for noget af en specialitet, idet det her er på skole- og SFO-området, at man imødeser fald i børnetallet.



Anbefaling til ministeren. Hvad det økonomiske råderum, som kommunerne opnår, når færre 0-5-årige frekventerer daginstitutionerne, skal bruges til, har været en central diskussion i det udvalgsarbejde om kvalitet i

daginstitutionerne, som socialminister Henrik Dam Kristensen (S) har sat i gang. Og som han efter sigende venter spændt på resultatet af.

Første etape slutter 27. maj, når arbejdsgrupperne afleverer deres foranalyse og handlingsanbefalinger til ministeren. Rejsesekretær Søren Winther, der har repræsenteret BUPL i gruppen, som har set på rammernes og ressourcernes indflydelse på den pædagogiske kvalitet, tror på forhånd, at det kan blive svært for BUPL og Kommunernes Landsforening at nå frem til en enig anbefaling.



Spare eller forbedre - det er spørgsmålet

Udsigten til 5000 færre 0-5-årige næste år og 12.000 færre over de næste fire år har fået Kommunernes Landsforening (KL) til at sætte næsen op efter store besparelser inden for småbørnsområdet. Landsforeningen taler om en mindreudgift på 1,7 milliarder kroner i år 2010. Regnestykket skulle holde, hvis kommunerne skærer deres udgifter ned fuldstændig proportionalt med faldet i børnetallet.

Tøv lige en kende, lyder BUPL og PMFs reaktion. Det er nu, da ventelisterne er ved at være historie, og udgiftspresset samtidig mindskes på grund af faldende børnetal, at der er råd til at gøre noget ved det kvalitetsefterslæb, som er opstået de seneste 10 år. En periode, hvor hver fjerde ny plads blev oprettet i bestående institutioner, uden at der blevet skaffet ekstra plads eller ansat mere personale.

Beregninger viser, at kommunernes udgift ved at drive småbørnsinstitutioner allerede i år vil blive 240 millioner kroner lavere end for tre år siden. Samtidig får kommunerne 180 millioner kroner ekstra i kassen fra forældrebetalingen. Det skyldes reglen om, at kommuner med pasningsgaranti kan hæve forældreandelen fra 30 til 32 procent. Provenuet herfra vil næste år være på 270 millioner kroner, så økonomien er til, at kommunerne nu rykker på kvalitetsfronten, mener BUPL og PMF.

Nej, siger KL, for de penge, der henholdsvis spares og tjenes på daginstitutionsdriften, skal bruges på skoleområdet, hvor de store børneårgange nu melder sig.