Skål

Fire ud af 10 unge på 14 år har købt alkohol i en butik inden for den sidste måned, selv om det siden den 1. juli 1998 har været forbudt for unge under 15 at købe alkohol i Danmark.

For pigerne er tallet endda steget de sidste fire år. Sidste år havde 42 procent af de 14-årige piger købt alkohol indenfor den sidste måned. I 1997 var det kun 30 procent. Stik imod forbuddets hensigter om at begrænse ungdommens tøjlesløse druk.

Samtidig er antallet af unge, der har drukket alkohol den sidste måned, nu oppe på eller over samme niveau som i 1997 - før folketinget vedtog forbuddet mod salg af alkohol til unge.

Eller sagt på en anden måde: Samfundet er ved at tabe kampen mod de unges tørst efter sprut og fest. Det viser undersøgelsen "Unges alkoholvaner", som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.



Signallov. Men det primære sigte med loven har aldrig været at sætte en effektiv stopper for, at unge under 15 år får adgang til alkohol, påpeger Kit Broholm, seniorkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

»For de kan selvfølgelig altid få deres kammerater til at købe alkohol for sig,« fastslår hun.

»Men der er ingen tvivl om, at den her lov har haft en vis effekt som signallov. Den har været tænkt som en signallov over for forældrene,« siger hun.

Effekten er til at aflæse i "Unges alkoholvaner". Fra 1997 til 2000 daler forbruget (se skemaet), men nu er forbruget oppe på samme niveau som i 1997.

»Man kan godt sige, at effekten er væk,« siger Kit Broholm, der samtidig påpeger, at det nok ikke er lovens virkning, der var skyld i faldet.

»Når man ser et brat fald efter lovens indførsel, så er det sikkert et udtryk for, at man har lagt større vægt på at formidle ud til forældrene og til befolkningen, at der er problemer ved at lade børn drikke på et tidligt tidspunkt,« siger Kit Broholm.

»Så en af grundene til, at det er gået op igen, er, at der ikke har været tilstrækkeligt tryk på informationen til forældrene.«

Har I glemt at følge op på kampagnen fra 1998?

»Nej, man har overhovedet ikke glemt at følge op på det. Det er bare et spørgsmål om, at når man er to personer på alkoholområdet nationalt, så kan man simpelthen ikke klare alle de opgaver, der ligger.«

Du er den ene af dem, kan jeg høre.

»Lige præcis. Så vi er ikke i tvivl om, at det skulle vi have gjort, men problemet er, at vi ikke har tilstrækkelige ressourcer til det,« fastslår Kit Broholm.



Alkoholkultur. Hun peger også på, at det måske ikke er så interessant, om en undersøgelse viser et lille fald eller en lille stigning i unges alkoholforbrug.

»Det helt generelle er, at man overalt kan se, at de danske børn og unges alkoholforbrug er alt, alt for højt og ligger i spidsen i Europa. Det er det, jeg synes, man skal bemærke sig,« fastslår Kit Broholm.

Og det skyldes udelukkende vores alkoholkultur, mener hun.

»Alle de nordiske lande har en beruselsesorienteret alkoholkultur. Men det har man taget konsekvensen af i Sverige, Norge og Finland, hvor man har sagt, at det er et produkt, som man skal have et ganske særligt samfundsmæssigt ansvar for, fordi det giver så store sociale skader. Herhjemme har man omvendt sagt, at det ikke er noget samfundsmæssigt spørgsmål. Det er et privat anliggende, og det er en grundlovssikret rettighed for det enkelte individ at drikke sig fra sans og samling. Det er der ingen, der skal blande sig i,« udlægger Kit Broholm den danske holdning.

»Problemet er, at hvis man sender nogle tommetykke signaler om, at alkohol er et privat spørgsmål, så får man den her alkoholkultur, der er ufattelig liberal, og som også signalerer til de unge, at de kan drikke sig fra sans og samling,« påpeger Kit Broholm, der vil have den danske holdning til alkohol vendt på hovedet.

»Man skal ikke finde ud af, hvor meget man kan tåle, om man kan bære en brandert. Man skal finde ud af: Hvor lidt alkohol har jeg brug for for at få de positive effekter og undgå de negative,« understreger Kit Broholm.

Men er det ikke dejligt, at de unge fester med jævnaldrene og har det sjovt?

»Det er bare så hamrende godt, men der er ingen verdens grund til, at det sker med den øverste etage totalt bedøvet.«



Forældrenes ansvar. Det handler ikke om nye, strengere love og flere kampagner rettet mod de unge, hvis de unges alkoholforbrug skal begrænses. Det handler heller ikke om skolelærere eller klubfolk. Det er forældrene, der skal på banen, mener Steen Bach, misbrugskonsulent i Ribe Amt.

»Der er markant forskel på de unge, der vokser op hjemme hos de forældre, der har holdninger til de her ting, og dem, der ikke har holdninger. Det betyder ikke, at de førstnævnte lader være med at drikke, men de fleste, der får nogle regler og rammer, drikker mindre. Sundhedsstyrelsen påstår, at de unge, der ikke har et modspil eller et regelsæt, drikker op til 10 gange mere end dem, der har et regelsæt,« siger Steen Bach.

Han mener, at problemet er, at mange forældre er bange for at tage konfrontationen med deres børn.

»Jeg hører forældre til børn i 7.- 8. klasse sige: "Er du klar over, hvor sure de kan blive?" Men det skal da ikke fraholde os fra at sige, at vi har nogle regler, vi har nogle meninger, og vi vil have det sådan og sådan. Jeg vil ikke tilbage til kæft, trit og retning. Jeg vil bare have, at forældrene fatter, at voksenansvaret altså skal ligge hos dem, og at man som 13-14-årig ikke er gammel nok til at have ansvar for sig selv og bestemme over sig selv,« siger Steen Bach.

Han understreger, at man ikke skal være for striks, for så bliver reglerne ikke overholdt.

»Det er ok, hvis man går til privatfester og fødselsdage som 14-årig en gang om måneden. Men hvis man skal afsted to gange hver weekend, så synes jeg, at forældrene skal sætte nogle grænser,« siger Steen Bach.

»Det gælder om at åbne posen stille og roligt i samme tempo, som børnene bliver modne nok til det. Og det er et forældreansvar,« understreger Steen Bach.

Risikerer man ikke at give de unge et forkvaklet forhold til alkohol ved at lave så mange regler?

»Nej. Det hedder ikke sort/hvidt og ja/nej. Det må være et forældreansvar at give dem lov til nogle ting, efterhånden som de oplever, at børnene er modne nok til det. Og så skal de have lov til mere og mere og ikke det hele på en gang,« fastslår Steen Bach.

Er du bekymret for udviklingen?

»Det har jeg været i mange år. Og jeg bliver mere bekymret, hvis det viser sig, at vores debutalder bliver ved med at falde. Og hvis forældrene ikke vil tage voksenansvaret. Og det er voksnes ansvar at lære de unge at leve i en "våd" alkoholkultur. Vi skal lære de unge at drikke ordentligt. Men de skal ikke bare smides ud i det.«