Sikkerhedsrepræsentanten glemmes

Selv om stort set alle pædagogiske arbejdspladser har en sikkerhedsrepræsentant (SR), som er specialuddannet i arbejdsmiljø, bliver hun ikke brugt, når der opstår konflikter på arbejdspladserne.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse af sikkerhedsrepræsentanterne er ganske enkelt for mangelfuld, og SR'ene står derfor dårligt rustet til at gå ind og forsøge at løse den opgave, de ifølge lovens bogstaver faktisk er de nærmeste til.

»Vi bruger nogle timer en formiddag på at undervise i psykisk arbejdsmiljø, og det er alt for lidt til et kompliceret område,« siger Marianne Carlsen fra BUPL Fyns Amt. Hun er ansat til at undervise sikkerhedsrepræsentanter på de lovpligtige 37-timers arbejdsmiljøkurser og har de seneste år undervist en lang række af de sikkerhedsrepræsentanter, som i dag fungerer i Odense-området.

»De SR'er, jeg møder, er meget interesseret i psykisk arbejdsmiljø, så det er ikke fordi, interessen mangler, og hvis der var et tilbud om mere undervisning på dette område, ville jeg kunne fylde undervisningslokalerne med SR'er,« mener Marianne Carlsen.

Et af problemerne er, at sikkerhedsrepræsentanterne skal igennem et stort pensum i det øvrige arbejdsmiljø på kurserne - altså gennemgå regler, love, cirkulærer og bekendtgørelser i det fysiske arbejdsmiljø. Det er Arbejdstilsynet, som godkender kurserne, så BUPL eller Marianne Carlsen har ingen mulighed for at sammensætte et undervisningsprogram med mere vægt på det psykiske arbejdsmiljø.



Lav status. Marianne Carlsen efterlyser en mere nuanceret undervisning med mere vægt på det, som sikkerhedsrepræsentanterne selv opfatter som nogle væsentlige problemer, nemlig det psykiske arbejdsmiljø.

»Nu har regeringen hindret, at dag-institutioner bliver lagt ind under Bedriftssundhedstjenesten (BST), og det havde ellers været en ganske udmærket løsning. Vi kunne have trukket på det store BST-apparat og dermed oprustet på det psykiske område. Nu er den mulighed lukket,« siger Marianne Carlsen.

Generelt har sikkerhedsrepræsentanterne en lav status, mener arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Niels Bang Hansen, og det er en af årsagerne til, at sikkerhedsrepræsentanterne ikke bliver aktører i de sager om samarbejdsvanskeligheder, som præger de pædagogiske arbejdspladser og blandt andet medfører et rekordstort antal fyringssager (Børn&Unge nummer 7). Niels Bang Hansen er enig med Marianne Carlsen i, at uddannelsen af SR'erne er for mangelfuld.

»Psykisk arbejdsmiljø er et meget kompliceret område, og vi har i FTF undersøgelser, der viser, at sikkerhedsrepræsentanten først kommer ind som nummer fire eller fem, når der er samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Pædagoger opfatter ikke dårlig trivsel og mobning som et arbejdsmiljøproblem, selv om arbejdsmiljøloven tydeligt markerer, at også det psykosociale arbejdsmiljø tæller med,« siger Niels Bang Hansen.



Forebyggelse. Traditionelt bruger pædagoger heller ikke deres SR'er, hvis der opstår samarbejdsvanskeligheder. I stedet går de til tillidsmanden, selv om en SR kan have en vis forebyggende indflydelse på arbejdsklimaet.

»En del sikkerhedsrepræsentanter ser det heller ikke som deres opgave at gå ind i disse sager, måske fordi de i nogle tilfælde er part i konflikten. Altså selv er en del af problemet. Heller ikke sikkerhedsorganisationen bliver inddraget, når der opstår sager med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet det, så den slags sager har været på dagsordenen, selv om der er sager nok at tage fat på,« siger arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen.



Sikkerhedsrepræsentanten

Arbejdsmiljøloven pålægger alle virksomheder med mere end 10 ansatte at udpege en sikkerhedsrepræsentant, som inden otte måneder skal gennemgå et lovpligtigt 37-timers undervisningsforløb i arbejdsmiljø.

Undervisning i psykisk arbejds-miljø på kurserne er obligatorisk, men det er op til den enkelte lærer at afsætte tid til denne del. Kurserne gennemgår kontrol af Arbejdstilsynet, og undervisningsplanen skal godkendes af tilsynet.