Sigøjnere i Ungarn: Sigøjnere glemt
Sigøjnere i Ungarn: Sigøjnere glemt
I realiteten bliver der ikke gjort noget fra det offentlige for at sigøjnerne kommer til at klare sig godt i skolesystemet, og romaernes historie er ikke del af historieundervisningen i de ungarske skoler. Det er derfor, vi har sat dette projekt i værk.«
Så kategorisk udtrykker Eva Sobotka sig. Og så modsat hvad kontoret for etniske og nationale minoriteter, NEKH, fortalte Børn&Unge. Eva Sobotka er Program Director i "Roma School Success Program" (RSSP), et projekt under den amerikanske fond American Friends Service Committee's (AFSC). Hun er uddannet i statskundskab, og har været aktiv indenfor roma-rettigheder i Tjekkiet og Ungarn i flere år, samt forsket i romaernes situation i Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn. Hun blev ansat som Program Director af RSSP i maj 2001. Børn&Unge spørger til, om ikke der ifølge loven findes mindretalsprogrammer i børnehaverne. Hun er ikke imponeret:
»Jeg har talt med børnehavelederne, og jeg har ikke set nogen programmer, der lever op til intentionerne.«
Hun forklarer, at regeringen giver penge, en såkaldt etnisk kvote i forhold til, hvor mange mindretalsbørn, der går i en skole. Det er meningen, at pengene skal bruges til mindretalsprogrammer, men i realiteten sker der det, at de fleste sigøjnerbørn ender i specialskoler, efter at de allerede på børnehaveniveau dumper i de tests, som kræver en god viden om den del af den ungarske kultur, romaerne ikke kender så godt. Derfor ender de meget tidligt ude på et sidespor i skolesystemet.
»Det er unødvendigt at sende dem i specialskoler, og det er langt fra den bedste løsning. Det har medført apartheid i skolen,« siger Eva Sobotka.
Lige børn. RSSP-projektet har undertitlen "Romani activist for Romani Children". En del af idéen er, at sigøjnere bedst ved, hvad det vil sige at være sigøjner:
»Det er vigtigt at fortælle, at vi, der arbejder i RSSP, selv er sigøjnere, for vi kender til, hvordan det er at være roma i skolesystemet, og vi har oplevet ungarernes fordomme overfor romaer, som skyldes, at de ikke ved nok om os,« siger Andrea Mohácsi, som er folkeskolelærer i kemi og Program Coordinator i RSSP. Hun har været med i projektet, siden det begyndte i 1997, og er en ud af RSSP's fire romaer, som har en højere uddannelse. De arbejder for, at romabørn skal blive bedre uddannet. Program Director Eva Sobotka er ikke selv roma.
»Der er stort behov for vores arbejde. Skolerne må selv bestemme, hvor vigtigt de synes det er at undervise i romaernes kultur og historie, og lærerne må selv bestemme, om de vil undervise i Roma-kultur, så vi tager ud og snakker med dem om, hvorfor det er vigtigt, at de tager det med i deres undervisning,« siger Andrea Mohácsi.