SFO-UNDERSØGELSE: Sparekniven rammer hårdt i Odense

De sidste års sparerunder i Odense har ramt skolefritidsområdet hårdt. Det fremgår klart af en spørgeskema-undersøgelse, som en gruppe forældre fra Munkebjergskolen netop har offentliggjort.

Spørgeskemaet i undersøgelsen er udviklet på baggrund af Odense Kommunes egen servicedeklaration for skolefritidsordningerne, hvori det hedder: "De har til formål, i samarbejde med forældrene, at skabe helhed og sammenhæng i barnets tilværelse ved at give det alsidige udviklingsmuligheder, så barnets personlighedsudvikling fremmes mest muligt."

32 af byens skolefritidsordninger blev spurgt, og i alt 196 pædagoger og pædagogmedhjælpere har givet deres besyv med i undersøgelsen. Og over 76 procent af dem oplever forringelser eller væsentlige forringelser til skade for børnenes trivsel og vilkår. Dermed har skolefritidsordningerne altså sværere og sværere ved at leve op til servicedeklarationen.

Som en samlet gruppe vurderer SFO-medarbejderne, at vilkårene for kommunens børn er stærkt forringede gennem de senere år. På spørgsmålet om, hvorledes man oplever rammerne for arbejdet i forhold til tidligere år, svarer 5 procent "Væsentligt forbedrede", 11 procent "Lidt forbedrede", 7 procent "Forblevet uændrede", 37 procent "Lidt forringede" og 39 procent "Væsentligt forringede". Det vil sige, at 76 procent har oplevet en faldende kvalitet gennem de senere år. Hvis man sammenholder det med medarbejdernes bekymring for fremtiden, er der ikke mange tegn på, at denne udvikling er bremset for kommunen som helhed. På visse skoler er der sket en positiv udvikling, men det samlede billede er, at den pædagogiske kvalitet i kommunen er stærkt faldende.



Middelmådig er halvdårlig. Skolefritidsordningens kvalitet i Odense Kommune som helhed er efter medarbejdernes vurdering "middelmådig", og hvis man spørger en SFO-medarbejder, om rammerne i deres fritidsordning gør det muligt at leve op til de pædagogiske standarder, vil kun hver tiende svare: "Ja, i høj grad."

"Hvis man mener, at kommunen "i høj grad" bør leve op til de kvalitetskriterier, der er brugt i undersøgelsen, er det således kun ca. hver tiende barn, der oplever tilfredsstillende vilkår i Odenses skolefritidsordninger. Og hvis man, som forældrene bag undersøgelsen, vurderer, at "middelmådig" er udtryk for halvdårlig, og dermed utilfredsstillende pædagogiske rammer, er der problemer på de fleste områder i de odenseanske fritidsordninger. Og der er dermed mange medarbejdere, som kun i relativt lav grad oplever at kunne leve op til idealerne," lyder det i undersøgelsen.

Der peges i konklusionen på, at hvis dette fortsætter, skabes en ond cirkel, hvor den vedvarende konflikt mellem idealer og virkelighed medfører overbelastning, træthed og sygdom - og dermed yderligere faldende pædagogisk kvalitet.

Et lille lyspunkt i undersøgelsen er, at en del oplever, at samarbejdet med den øvrige skole er blevet bedre gennem de senere år, men der er også en del pædagoger, der er stærkt utilfredse med deres samarbejde med lærere og ledelse, så det er ikke en entydig positiv oplevelse på alle skoler.

Personalenormeringen og de fysiske forhold ser mange steder ud til at sænke den pædagogiske kvalitet alvorligt. Der peges ikke mindst på, at hensynet til det enkelte barn ofte ikke kan varetages pædagogisk forsvarligt.

Det, der især giver de pædagogiske medarbejdere indhold i arbejdet, er gode, spændende sociale relationer til børn og kolleger, men også forholdet til forældre og ledelse spiller en væsentlig rolle. Samtidig betragtes store frihedsgrader i arbejdet af mange som afgørende for den pædagogiske kvalitet og udvikling.



Smertegrænsen nået. De pædagogiske medarbejderes anbefalinger til fremtiden er meget tydelige. Først og fremmest ønsker de bedre økonomiske og fysiske forhold, men dernæst også en styrkelse af den pædagogiske udvikling gennem et mere gensidigt og respektfuldt samarbejde med lærere og skoleledelse.

Bekymringerne for fremtiden er mange, men giver sig særligt udslag i frygt for yderligere nedskæringer, frygt for helhedsskolen samt en hel basal bekymring for, hvordan det skal gå børnene, når pædagogikken svækkes.

De fem forældre bag undersøgelsen er Merete Bundsgaard, Peter Lunøe, Dorte Sjøberg, Gitte Tøibner Sørensen og Hans Henrik Knoop. Sidstnævnte er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og er dermed garant for undersøgelsesmetoden. Den er desuden anerkendt af Kommunernes Landsforening.