Seniorer på job; Få kommuner har seniorordninger

Kommunerne har i ti år haft muligheden for at gøre det mere attraktivt for de ældste pædagoger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Alligevel er det de færreste kommuner, som giver pædagoger seniorordninger, der skulle gøre de sidste år med børn på skødet lidt nemmere.

Det viser en rundringning Børn&Unge har foretaget til 16 ud af 22 BUPL-afdelinger.

KTO og Kommunernes Landsforening indgik i 1995 en rammeaftale om seniorpolitik, som lægger op til, at kommunerne kan tilbyde seniorordninger til de ældste ansatte. Aftalen blev fornyet og forbedret i 2002.

Intentionerne med aftalen er bl.a. at forlænge den tid, de ansatte ellers havde tænkt sig at være på arbejdsmarkedet. Det skal simpelthen være mindre hårdt at gå på arbejde de sidste år inden pensionen.

Hvis pædagogen synes, larmen i børnehaven er blevet for øredøvende i 37 timer om ugen, kan hun f.eks. gå ned på 30 timer evt. med et løntilskud og samtidig bevare sin fulde pension. Eller hvis lederen synes, administrationen er steget hende over hovedet, kan hun gå tilbage som almindelig pædagog med en mindre lønnedgang.

Det er dog langt fra alle kommuner, som benytter sig af disse muligheder. Tværtimod er det generelle billede hos de lokale BUPL-afdelinger, at det med få undtagelser er en kamp at give de ældste pædagoger et lidt lempeligere arbejdsliv på rød stue.

Nogle få kommuner har en generel seniorpolitik, hvor der er afsat penge til, at medarbejdere over f.eks. 55 år kan gå ned i tid og få dækket noget af deres løntab og bevare deres fulde pensionsindbetaling. Andre kommuner giver individuelle ordninger til enkelte pædagoger, som f.eks. er syge, nedslidte, eller har arbejdet i kommunen i rigtig mange år, men ofte skal pengene findes decentralt ude på den enkelte institution. Endelig er der en lang række kommuner, hvor ingen pædagoger er på en seniorordning.



Nogle nedslidte. Flere af de BUPL-afdelinger, Børn&Unge har snakket med, mener, at det resulterer i, at mange pædagoger stopper med at arbejde, før de egentlig havde tænkt sig. Nogle er nedslidte og bliver dermed langtidssygemeldt og senere fyret, andre vælger bare at gå på efterløn. Tal fra BUPL's centrale a-kasse viser, at ca. to tredjedele af alle pædagoger i efterlønsalderen har sagt farvel til deres kolleger. Af den tredjedel, der stadig arbejder, er det ikke alle, som er efterlønsberettigede.



Brugt før tid. I Ringkøbing Amts 18 kommuner er der i alt kun syv medlemmer af BUPL, som i øjeblikket er på en seniorordning. BUPL Ringkøbing Amt melder, at "kommunerne ikke er interesseret i seniorpolitik".

"Nej, nej, nej," lyder det fra BUPL Nordjylland, da Børn&Unge spørger, om de nordjyske kommuner har lavet senioraftaler for pædagogerne.

"De bliver brugt alt for lidt," siger socialrådgiver i BUPL Fyn Kim Lyhne. Han er jævnligt i kontakt med pædagoger, som er interesseret i at komme på en seniorordning. Men han vurderer, at der højest er 30 fynske medlemmer, som er på en senioraftale. Det er en konkret vurdering hver gang, og ingen fynske kommuner har lavet en generel aftale.

I Sønderjyllands Amt fortæller faglig sekretær Birgit Petersen, at de fleste af amtets 23 kommuner ikke har nogle aftaler om seniorordninger. Hun peger på, at flere kommuner giver lov til at lave seniorordninger, men pengene skal findes i den enkelte institution, da økonomien køres decentralt.

"Politikerne skriver pæne ord om seniorpolitikken, men der afsættes ikke penge til det," siger hun. Undtagelserne er Aabenraa, Bov og Sydals Kommune.

I Vejle Amt regner BUPL med, at der bliver indgået 10 til 20 individuelle senioraftaler om året. Det er typisk pædagoger, som har problemer i bevægeapparatet, er syge, eller har en syg ægtefælle, der får lov til at gå ned i tid, uden kommunen skærer i pensionsindbetalingerne.



Højt på ønskededdel. Københavnske pædagoger har også svært ved at få en senioraftale, og det skyldes, at de enkelte institutioner selv skal finansiere den, mener BUPL København.

"Regeringen tilkendegiver, at man skal holde fast på de ældste medarbejdere, og Københavns Kommune kommer også med tilkendegivelser, men de står ikke mål med virkeligheden. Vi kan lave individuelle aftaler, men det er trægt," siger formand Henriette Brockdorf.

Hun mener, at nogle pædagoger går på efterløn, før de i virkeligheden ønsker det, og andre bliver presset ud af arbejdsmarkedet, fordi det er for hårdt.

"Vi ved, at seniorordninger ligger højt på ønskesedlen hos mange af vores medlemmer,"siger Henriette Brockdorf.

BUPL Afdeling 2 mener ikke, at rammeaftalen om seniorpolitikken er særlig meget værd.

"Vi har nogle, som kommer på nedsat tid og nedsat løn, og vi kan også godt forhandle os frem til, at de får fuld pension. Men det er individuelt, og der er ikke nogen samlet politik på området. Det virker lidt tilfældigt, hvem der får lov at få en seniorordning. Vi har en del som ringer og vil lave noget andet, men det kan de ikke komme til, og i stedet ryger de ud i sygdom og bliver til sidst fyret," siger faglig sekretær Randi Tielbo.

Pædagogerne i Esbjerg havde tidligere en rimelig god seniorpolitik, fortæller formand for BUPL Ribe Amt, John Johannesen. De kunne gå ned på 30 timer og få 75 procent lønkompensation og fuld pension. Men en ny aftale dækker kun en tredjedel af lønnedgangen, og nu vælger meget få pædagoger ordningen, fortæller formanden.

"Økonomien er simpelthen ikke god nok," siger formanden.

Bertha Langhoff, formand for BUPL Vestsjællands Amt, fortæller, at der generelt mangler seniorpolitik i amtet. Kun 4 ud af 23 kommuner har en eller anden form for seniorordning. Nykøbing Rørvig har en flot seniorpolitik, men den enkelte institution skal selv betale udgifterne, og resultatet er, at meget få bruger den.

"Det er vigtigt, at kommunerne tænker langsigtet for at fastholde medarbejderne så længe som muligt. Mange pædagoger er udbrændte, og vi ved, at der er mange samarbejdssager på institutionerne. Det ville hjælpe, hvis flere kunne gå nogle timer ned om ugen. Men det ser sløjt ud," siger Bertha Langhoff.



Flere seniorordninger på vej - måske



Mange kommuner overvejer at lave seniorordninger, siger Herlevs borgmester, Kjeld Hansen, der også er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening. Bekymrende, de ikke allerede har dem, mener BUPL's næstformand, Lis Pedersen

I fremtiden vil flere ældre pædagoger få muligheden for at gå ned i tid eller på anden måde få et lidt nemmere arbejdsliv.

Det mener formanden for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Kjeld Hansen (S), som også er borgmester i Herlev Kommune. Kommunerne har i flere år haft muligheden for at fylde noget indhold i den rammeaftale, blandt andre Kjeld Hansen var med til at forny i 2002. Men mange kommuner har valgt at lade rammerne ligge i skrivebordsskuffen.

Kjeld Hansen mener dog, at der endelig er ved at ske noget.

"Seniorordninger efterspørges af kommunerne, og der er mange, som har overvejelser om at begynde på området. Der er stor interesse for at få mere viden om seniorordninger. Jeg ville være bekymret, hvis der ikke var interesse for det," siger Kjeld Hansen.



Næstformand i BUPL Lis Pedersen mener, det er for dårligt, at kommunerne ikke allerede er i gang.

"Det er bekymrende, at kommunerne ikke bruger en rammeaftale, de selv har været med til at indgå ved forhandlingsbordet. En rammeaftale åbner for mange forskellige seniorordninger, men ideen er, at rammerne skal fyldes ud," siger hun.

Lis Pedersen pointerer, at det næsten er umuligt at lave lokale rammeaftaler i de enkelte kommuner, det er næsten kun individuelle ordninger, BUPL kan få igennem.

"Jeg synes, det er at stikke folk blår i øjnene, når man indgår en rammeaftale, som ikke bliver brugt af kommunerne," siger hun.

Rammeaftalen er dog på ingen måde bindende, og den skal fyldes op lokalt.

Både Lis Pedersen og Kjeld Hansen kan dog godt blive enige om, at seniorordninger er en rigtig god idé.

"Vi skal give medarbejderne tryghed i hele deres arbejdsliv. Vi ønsker, at medarbejderne ser deres job som en arbejdsopgave, de har lyst til hele livet, og de skal ikke stå af som 40-årige. Vi har givet medarbejderne uddannelse, og de har masser af gode erfaringer, vi skal benytte os af. Der er ingen tvivl om, at seniorpolitik er en faktor til at fastholde medarbejdere. Mange 60-årige erkender, at de ikke kan det samme, som de har kunnet, men de repræsenterer mange gode kvalifikationer," siger Kjeld Hansen.

BUPL's næstformand er enig og supplerer:

"Grundlæggende er det et hårdt arbejde at være pædagog, og mange vil gerne ud, før deres helbred er nedbrudt. Det giver mindre nedslidning med bedre seniorordninger, hvor man f.eks. kan gå ned i tid. Mange pædagoger vil gerne leve en tredje alder uden de er syge, og uden deres krop er nedslidt," siger Lis Pedersen.