Send flere penge

Flere ressourcer til daginstitutionerne er ikke til at komme udenom, hvis de skal gøre en indsats for at bryde den sociale arv. Hvis man bliver ved med at skære ned og forringe pædagogernes vilkår, kan det få den stik modsatte effekt. At man er med til at fastholde børn fra udsatte familier i en ond cirkel, fordi de ikke får den kvalificerede hjælp, de har brug for. Det mener Henning Pedersen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

"Forskningen peger jo ret entydigt på, hvad der virker og ikke virker, hvis daginstitutionerne skal spille en rolle. Det tyder faktisk på, at daginstitutionen kan spille en rolle, men kvaliteten i daginstitutionen har en afgørende rolle at spille for, om det virker eller ej. Så man kommer ikke uden om at diskutere ressourcer, hvis man vil bruge daginstitutionerne til at bryde den negative sociale arv," siger han.

Henning Pedersen mener også, at forskningen tydeligt viser, at der er særligt brug for ekstra ressourcer i daginstitutioner, hvor der er en koncentration og ophobning af børn af socialt udsatte familier.

"Hvis man ikke gør noget for at ændre rekrutteringen og den ophobning, vi ser i visse områder omkring de større byer, så må man sætte særligt ind i de institutioner, der modtager børn herfra. Og det er også ressourcekrævende, for så må de pædagoger have særlige forudsætninger for at yde en kvalitetsindsats i form af efteruddannelse - og i form af særligt gode normeringer," siger han.

Henning Pedersen er enig med forsker Bente Jensen i, at der skal udvikles nye metoder til måder at arbejde med de udsatte børn på. Og at man kan vinde noget ved at lave en mere systematisk pædagogisk indsats i daginstitutionerne. (Se artikel om Bente Jensens forskning og anbefalinger i Børn&Unge nummer 25, red.)

"Man skal arbejde på at skabe de tætte relationer, være opmærksom, lydhør og tilbyde børnene voksne, der vil dem og er troværdige. Det gælder for alle børn, men de udsatte børn har i særlig grad brug for den tætte relation. Men det handler også om, at man arbejder tværfagligt i kommunerne, og manglen på sådan et beredskab er stadig en barriere for mange pædagogers indsats. De savner sparring, supervision og anerkendelse af deres viden om børnene, og det bør være et af de områder, man kan gøre noget ved," siger han.



Ingen høje forventninger. I dag kommer regeringen med et politisk udspil til en indsats for at bryde den sociale arv. Det har ikke været muligt for Børn&Unge på forhånd at få Socialministeren til at løfte sløret for, hvad udspillet kommer til at gå på. Henning Pedersen sætter ikke forventningerne for højt.

"Jeg har ikke forventninger om, at regeringens udspil vil indholde så meget om bedre ressourcer. Det bliver nok nogle opfordringer til en koordineret indsats og bedre samarbejde mellem faggrupperne. Og at man udvikler metoder til en pædagogisk indsats. Det er jo alt sammen udmærket, men det batter ikke noget, for en kvalificeret indsats handler som sagt om ressourcer, som i dag fratages institutionerne. Der er jo en modsætning mellem det, regeringen faktisk gerne vil, og så det man kan klare i kommunerne. Og så har regeringen lige lovet kommunerne, at man fra statslig side ikke vil stille krav og forventninger på kommunernes vegne, så kan jeg frygte, at det vil smitte af på det her udspil," siger han.

Men Henning Pedersen mener ikke, at regeringen behøver at lægge hele problemet over på kommunerne.

"Der er intet, der hindrer regeringen i at afsætte puljer til en ekstraordinær uddannelsesmæssig indsats eller til flere ressorucer direkte i institutionerne. Dem kunne kommunerne så supplere," siger han.



Fastholder udstødelse. Bag den negative sociale arv ligger nogle samfundsmæssige strukturer, der er med til at fastholde visse grupper i en marginalisering, og det er i virkeligheden der, man skal sætte ind, hvis man skal gøre noget ved problemet, mener Henning Pedersen.

"Men det aspekt snakker man slet ikke om. Det lyder så sympatisk, at man vil gøre noget for at bryde den sociale arv, men det har man altså prøvet på i de sidste 30 år gennem uddannelse, uddannelse og uddannelse. Men man jo konstatere, at de grupper, der er udsatte, er nøjagtig lige så store i dag som for 30 år siden, så det har stort set ikke battet noget. Og det er jo fordi, man ikke rører ved de grundlæggende strukturer - arbejdsløsheden, lavtlønsproblematikken og fastholdelse på overførselsindkomster, og fordi man ikke for alvor støtter de grupper, hvor man kan gøre det, for eksempel i daginstitutionerne," siger han.



Den onde cirkel

Mange pædagogers opfattelse af, at der er kommet flere "problembørn" i institutionerne, er ifølge Bente Jensen helt rigtig (se artikel om hendes forskning i nummer 25). Det skyldes, at mange af lavstatus-familiernes børn til forskel fra tidligere nu også kommer i vuggestue og børnehave på grund af fripladser og pladsgaranti. Og når det ser ud til, at en tidlig indsats virker forebyggende, er det jo også der, de skal være. Det anslås, at cirka 15-20 procent af alle børn kan betegnes som "truede", mens fem til syv procent er "særligt truede" - også kaldet risikobørn.

Bente Jensen har i sin forskning fundet frem til, at social udsathed kan indkredses af fire teser:

Marginaliseringstesen: En eller begge forældre bliver arbejdsløs og derfor marginaliseres ud på et sidespor i samfundet. Denne marginalisering videregives ofte til børnene.

Økonomitesen: De materielle vilkår i familien er så ringe, at man ikke kan være med til det, man skal være med i for at udvikle sig og komme ud af marginaliseringen.

Netværkstesen: Det karakteriserer mange af de socialt udsatte familier, at de mangler netværk, og det præger også børnene.

Aktørtesen: Ideen om, at vi lever i et samfund, hvor alle er aktører, kan bestemme selv og har et frit valg, er usynligt i de familier, der er præget af udsathed. Det fører til, at man ikke selv føler, at man kan gøre noget for at påvirke ens situation.

"Jeg opererer med teserne i mine analyser af, hvordan vi forstår den sociale arvs konsekvenser og for bedre at forstå, hvad vi skal støtte med i daginstitutionerne. Det, vi blandt andet kan se, er, at børnene skal støttes i at kunne etablere netværk, i at blive selvstændige og udvikle selvværd ved at få lov til at mobilisere deres styrker," siger Bente Jensen.