Selvmordstanker

15 år gammel. Kriminalitet er nu strafbart - og sex tilladt. Forude venter såmænd bare resten af livet. Der skal lægges fremtidsplaner, og de skal helst være store.

Men for mange unge på 14-15 år er livet vanskeligt at håndtere. 39 procent af dem har således svaret ja til spørgsmålet: "Har du inden for det sidste års tid haft alvorlige personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor du følte, at du havde brug for professionel hjælp." Især pigerne har problemer. 52 procent af pigerne siger ja til det spørgsmål, mod kun 26 procent af drengene.

Det viser rapporten "Unges (mis)trivsel", som bliver offentliggjort i dag, torsdag. Rapporten er lavet af Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning og bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 326 skoleklasser i Fyns Amt. 5237 af 5240 mulige elever i alderen 14-15 år (og enkelte 16-årige) har svaret på de personlige spørgsmål om livsstil og trivsel, og "Unges (mis)trivsel" er den første rapport fra det omfattende materiale. Undersøgelsen er enestående, fordi man også har spurgt forældre og lærere, hvad de ved om de unges trivsel.

Undersøgelsens resultater kan overføres til landsplan, da Fyns Amt er repræsentativ i statistisk forstand.



Selvmordstanker. Resultatet er bekymrende. Det er måske ikke så underligt, at 40 procent af en årgang - i puberteten - siger, at de har problemer, og at de selv oplever dem som store. Men for mange af de unge er tilværelsen så uoverskuelig, at de alvorligt har overvejet at tage en overdosis medicin eller på anden måde skade sig selv, heldigvis uden at gøre det. Hver tredje ung har haft de overvejelser, og igen er det pigerne, der er mest plaget af livets genvordigheder. Blandt drengene er det 19 procent, der har overvejet at skade sig selv, mens tallet for piger er helt oppe på 47 procent.

Rapporten peger dog på, at tanker om selvmord ikke er usædvanlige blandt unge. En undersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed fra 2002 viser således, at 19 procent af de 16-19-årige i den undersøgelse indenfor det seneste år har haft selvmordstanker. Tallet falder til 12 procent for de 20-24-årige.

Desværre er det ikke alle, der lader det blive ved tankerne. Nogle går så vidt, at de skader sig selv, men heldigvis er det kun et fåtal, der dør. 17 procent af pigerne har på en eller anden måde skadet sig selv, mens det for drengene kun er fem procent. Mere end hver tredje pige, der har gjort skade på sig selv, snitter sig i håndledet, mens piller og alkohol i overdrevne mængder tegner sig for en anden tredjedel. Hos drengene er det hver fjerde af dem, der gør tanker til handling, der skærer sig i håndledet.

Ifølge Register for Selvmord begik 16 mænd og fire kvinder i alderen 16-19 år selvmord i 1998. Det er de nyeste tilgængelige tal.



Ensomhed. Rapporten påpeger, at "det er af fundamental betydning for de unge at have nogen at snakke fortroligt med om problemer." Men rapporten viser desværre, at de unge, der har størst problemer, oplever en fundamental ensomhed. 60 procent af de unge, som har overvejet at skade sig selv, har ikke talt med nogen om de tanker, de har gjort sig.

"Dette forhold er paradoksalt, idet de udgør en aldersgruppe, som er omgivet af andre mennesker døgnet rundt," skriver Lilian Zøllner.

Problemet er måske, at forældrene og lærere ikke ser de unges problemer. I hvert fald er det kun et fåtal af forældrene, fem procent af mødrene og fire procent af fædrene, der angiver, at de er vidende, om deres børn alvorligt har overvejet at tage en overdosis eller på anden måde skade sig selv. Og endnu færre, 1,3 procent af mødrene og 1,6 procent af fædrene, fortæller, at de er vidende om, at deres barn på et eller andet tidspunkt har forsøgt at skade sig selv. Det rimer slet ikke med, at 17 procent af pigerne og fem procent af drengene har snittet sig i håndledet, taget en overdosis medicin eller på anden måde gjort skade på sig selv. Rapporten kan ikke give noget svar på den store forskel på de unges adfærd og de voksnes manglende viden om det.



Tag det alvorligt. Samtidig er mange voksne måske ikke klar over situationens alvor. "Unges (mis)trivsel" viser nemlig, at langt de fleste voksne (lærere 85 procent, og forældre 79 procent) tror, at de unge gør det for at få opmærksomhed. Den holdning deles kun af 42 procent af eleverne.

Lilian Zøllner påpeger, at andre undersøgelser også viser, at de unge synes, at de har store problemer.

»Her bliver det bare så tydeligt, fordi det bliver koblet sammen med selvmordstanker og selvskadelig adfærd. Og det er igen et signal til os om, at vi skal tage det alvorligt, vi skal lade være at feje det til side,« siger Lilian Zøllner til Børn&Unge.



Ikke overkende. Men ungdomsforsker Sven Mørch fra Københavns Universitet er en smule forbeholden overfor resultatet af undersøgelsen.

»Det er reelt nok, billedet, der tegnes, når man laver sådan en undersøgelse, men man skal tænke lidt over, hvorfor det billede konstrueres, for det er ikke en naturlov.«

Jeg troede, det var en naturlov, at man skulle have det dårligt som ung.

Sven Mørch griner.

»Hvis jeg spurgte dig: "Har du nogensinde været ked af det", så ville du nok sige ja. Også fordi der lige bliver fokuseret på det, når der bliver lavet sådan en undersøgelse. Så man skal ikke underkende problemet, men man skal altså heller ikke overkende det,« advarer Sven Mørch.

Han påpeger, at der er nogle tendenser i tiden, der er med til at give de unge følelsen af at have store problemer.

»Vi har den individualisering, hvor man hele tiden spørger: "Hva' synes du?" Det er med til at understrege, at de vanskeligheder, vi andre også havde, i dag ses meget mere personligt. Før i tiden tænkte man: "Mine forældre er nogle idioter". I dag tænker man: "Gud, hvor har jeg det skidt". Man får måske også en selvmedlidenhed, fordi man hele tiden bliver bedt om at forholde sig til sine egne følelser og overvejelser i meget større omfang. Hvis du hele tiden tænker på, at du har det skidt, så får du det også meget, meget skidt,« siger Sven Mørch.

»I dag bliver du ved med at spørge til, hvordan folk har det, for du er måske usikker på, hvordan de har det. På den måde etablerer man faktisk, at mange børn siger: "Jeg har nogle store problemer". Man skaber altså også problemer med den praksis, for man får folk til at tænke for meget på sig selv i stedet for at tænke på dagligdagen og de kammerater, de har,« siger Sven Mørch.



Frihed skal læres. Sven Mørch peger på, at den meget fokus på frihed og det enkelte individ, selv om det sker af god vilje, også skaber problemer for de unge.

»Der er nogle kolossale udfordringer at håndtere, for vi giver nogle store frihedsgrader til de unge, og de skal lære at løse problemerne selv. Samtidig er vi ikke i stand til at understøtte dem i, hvordan de løser problemet,« siger Sven Mørch, der mener, at man skal være meget mere opmærksom på processen.

»Man er fanget i, at endemålet er klart: Man skal kunne tænke selv, handle selv, være fornuftig, refleksiv. Der er mange, der mener, at "vi bliver nødt til at give dem frihed, for de skal en gang lære at gøre alting selv". Men så skal man lære dem at håndtere frihed. Det nytter ikke noget at smide det i hovedet på folk, når de er meget små. Man må ikke have endemålene som sin praksis,« siger Sven Mørch.

Han mener, at hele det pædagogiske miljø skal til at tænke i udviklingsforløb i stedet for at tænke i at imødekomme den enkeltes ønsker.

»Det er meget vigtigt, at man i det pædagogiske miljø er solidarisk med den unges plan. Man skal ikke være solidarisk med de unge, for hvis du er det, så bliver det: "Hvad har du lyst til?" Hvis du er solidarisk med deres planer, bliver det til: "Hva' fanden har du gang i, knægt? Kan du få noget ud af det?" Hele det skift er kolossalt vigtigt,« fastslår Sven Mørch.



Unges (mis)trivsel, af Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning.

Rapporten kan købes hos Center for Selvmordsforskning, tlf. 6613 8811. Pris: 50 kr.