Sådan tager du hul på snakken

Hvad kan man kalde det?

Mange vælger at undgå brugen af ord, som kunne give bekymring. Man vil måske sige: ’Marianne har det ikke så godt’, eller ’Far er lidt træt’, eller: ’Jeg har ondt i hovedet’.

Altså tilstande, som er ret almindelige for alle mennesker. En gang imellem. Men ikke så ofte, som når man er ramt af en psykisk lidelse!

Det er fornuftigt og ansvarligt at beskytte børn mod unødige bekymringer. Men voksnes uklare tale og snakken udenom giver bekymringer. For det giver ikke mening.

Sunde børn fornemmer tydeligt, at der er mere bag det, som bliver sagt. Det sunde barn vil derfor også forsøge at skabe sig en forståelse eller en fantasi om, hvad det mon er …?

Vi kan sagtens bruge de rigtige ord: angst, depression, psykose, psykisk sygdom osv.

Disse ord er ikke vanskeligere at sige end skilsmissebarn, cykelhjelm eller gymnastikopvisning.

Vi skal blot være omhyggelige med at forklare, hvad ordene betyder. De skal sættes ind i en sammenhæng, som giver mening for børnene.

Giv derfor børn enkle forklaringer. Vær åben for en snak om, deres tanker, og gør det klart, at psykiske lidelser ikke behøver at være varige.



Skyldfølelser til alle

Psykisk lidelse medfører ofte, at man kan have svært ved at rumme sine følelser. De ’flyder over’ og ’hvirvler rundt’, så de mennesker, som er nærmest den psykisk syge, let kommer til at ’samle følelserne op’.

På den måde oplever alle at bære på tunge følelser som afmagt, utilstrækkelighed, følelse af at være forkert og skyldfølelse.

Hver især prøver man at befri sig for ubehaget ved at ’eksportere’ følelserne videre. For eksempel med kritik og bebrejdelser. Ganske ubevidst foregår det, men det sikre resultat er en stigning i den samlede mængde af skyld.

Børnene er de store ofre i dette samspil. De magter nemlig ikke så let at lægge skylden fra sig. Den kan slå rod og viser sig ofte at være en meget livskraftig ukrudtsplante.

Det er vigtigt jævnligt at understrege over for børnene, at de ikke har nogen andel i den psykiske lidelse. Samtidig er det vigtigt, at samtalen om livet i familien løbende næres, så den psykiske lidelse bliver set og forstået som blot én del af det liv, familien deler.

Familiers historier er mangfoldige. Vi skal snakke om både de svære oplevelser og om alle de andre oplevelser. Der er jo også kapitler i historien, som minder os om, at vi lykkes og har glæde og kærlighed for hinanden.

Det er de kapitler, som hjælper med at luge skyld og skam væk.



Børns signaler

Børn kan få oplevelser – også i deres familie – som gør dem bange eller usikre. Det hører med til det at være barn og menneske. Og det giver vigtige erfaringer, som gør, at de senere kan klare sig i andre svære situationer.

Men hvis de voksne meget ofte har det dårligt, skændes eller drikker sig fulde, kan børn udvikle stress. Stress opstår, når nervesystemet konstant er beredt.

Børn siger ikke: ’Jeg tror, jeg får stress af al den utryghed herhjemme!’.

Børns stress ’siver’ eller ’bryder’ i stedet ud i form af en adfærd, som de voksne har svært ved at forstå. De kan jo ikke se, hvordan barnet har det indeni.

Måske bliver Mads rigtig besværlig, eller Mette vil ikke spise. Måske gider Mads ikke gå i skole, og Mette virker sur og tvær. Måske ser Mads bare trist ud, og Mette kan ikke koncentrere sig.

Men lige så ofte lykkes det Mads og Mette at ’holde tæt’.

De kan helt skjule, hvordan de har det, så ingen fatter mistanke eller begynder at bekymre sig.

Mette kan være meget omhyggelig med sine lektier og sig selv. Og Mads kan være en af de ’stærke’ og toneangivende i drengegruppen.

Forestillinger om bestemte signaler må ikke blænde vores opmærksomhed. Et fokus på adfærden og på, hvordan barnet skal ’håndteres’, bekræfter blot barnets følelse af at være forkert. Vi må interessere os for, hvordan det er at være barnet. Vi må interessere os for oplevelserne, tankerne og følelserne.

Dér kan vi få øje på barnet, og dér føler barnet sig set!



Hvad siger man?

Hvad siger man til én, som er psykisk syg?

Tja. Man kan jo også spørge: ’Hvordan er det bedst for dig selv at blive mødt, hvis du er rystet og ude af dig selv?’

Eller: ’Hvad siger man til én, som har tabt håret?’

Det er de samme værdier, som gælder i enhver kontakt.

Også i en samtale med et menneske, som er vældig utryg og har uro i sindet.

Forsøg dig med en god blanding af troværdighed og respekt. Så går det ikke helt galt. Mennesker, som er særlig utrygge og sårbare, har i høj grad brug for disse kvaliteter i kontakten.

Hvis du er usikker på, hvad du skal sige, kan du for eksempel fortælle det. Det er troværdighed.

Eller du kan sige: ’Maria, jeg ved, du tumler med nogle psykiske vanskeligheder, men jeg er usikker på, om det er i orden at spørge, hvordan du har det?’ Det er respekt.

Hvis det er i orden, og du måske får at vide, at det ikke går så godt, kan du sige: ’Hvad med Sara? Jeg tænker på, om I får snakket med hende om, hvad der er galt?’ … pause … Er det måske noget, jeg kan hjælpe jer med?’



Sunde børn mærker

Børn er altid involverede i en mors eller fars liv og sygdom. På godt og ondt. Men mange kan – fordi man så inderligt ønsker, at børnene skal undgå at blive belastet – næsten bilde sig selv ind, at man kan skjule sygdommen for børnene.

I fortielsernes virkelighed forsøger børn at samle brudstykker op og udfylde hullerne til et billede af verden.

Det ligger i barnets natur at søge efter sammenhæng: Hvad er det, jeg mærker? Hvad er det, som sker? Hvad siger min mor? Hvad siger de andre? Hvordan hænger det sammen?

Vores hjerner har nogle særlige spejlende nerveceller kaldet spejlneuroner, som netop opfanger noget af det, der foregår i et andet menneske.

Det kan være svært at adskille sig fra de svingninger, som den psykiske ro afstedkommer. Flere børn oplever, at de nærmest svinger følelsesmæssigt ’i takt’ med den sårbare forælder.

Vi må hjælpe barnet med at skelne mellem, hvilke følelser der er den voksnes, og hvilke der er barnets egne. Hvis barnet får alle brikkerne til puslespillet, bliver det lettere at skelne.

Evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser – empatien – udvikles faktisk i kraft af disse spejlende nerveceller.

Mange dygtige pædagoger og andre behandlere har netop uddannet sig på baggrund af en opvækst i familier med psykisk sårbare forældre. Man kan faktisk sige, at de tidligt er ’gået i lære’. Det samme gælder flere skuespillere, forfattere og andre kunstnere.



Tal til og fra hjertet

Vær lidt mere i dit hjerte end i din hjerne, når du snakker med børn om emnerne i denne bog.

Find en god balance mellem at læse, fortælle, tænke højt og lytte.

Vær åben for at blive afledt af børnenes associationer. Måske ligger der et vigtigt tema gemt her?

Vær som en elastik. Vend tilbage til emnet, når I er klar, og vær fortløbende den guide, som bringer jer omkring de emner, som, er vigtige, men som børnene ikke selv vidste, man kunne tale om.

Det er fint at dele med børnene, hvis du selv har smertefulde (måske barndoms-) erfaringer, som kan almengøre og give børnene en oplevelse af, at man kan komme fint ud på den anden side af en belastet barndom.

Hvis du har en gammel og ubearbejdet smerte i dit hjerte, som stadig rører på sig, så vær dog lidt ekstra opmærksom.

Du kan risikere, at du ubevidst overfører noget af din egen historie, så den kommer til at bestemme, hvordan du ser barnet og familien.

Og du risikerer let, at børnene kommer til at svømme rundt i dit hjerteblod. Det var jo ikke meningen.



Læs også

• ’Når børn lever sammen med psykisk syge forældre’ af Søren Blinkenberg. PsykiatriFondens Forlag, 154 sider, vejl. pris 180 kroner.

• ’Da Pelles far blev syg i hovedet’ af Bent Nørgaard, illustreret af Susanne Mertz. PsykiatriFondens Forlag, 42 sider, vejl. pris 90 kroner.

• ’Hvad børn ikke ved ... har de ondt af’ af Karen Glistrup. Hans Reitzels Forlag, 250 sider, vejl. pris 250 kroner.



Vidste du at…

• Cirka 600.000 danskere lider af angst eller depression.

• Cirka 20.000 har bipolar affektiv lidelse (manio­depressiv).

• Cirka 20.000 har skizofreni.

• 35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress, og ti gange så mange har symptomer på stress.

Kilde: ’Snak om angst og depression… med børn og voksne i alle aldre’ af Karen Glistrup.

Se mere på www.snak-om-det.dk