Sådan synger børn i Danmark

Pigen sidder på trappen og tager sit tøj på. »Flotte blomster, flotte blomster,« synger hun. Blomsterne er på blusen.

»Flotte blomster igen.«

Indimellem taber hun koncentrationen, når tøjet driller. Da hovedet kommer ind i ærmet, stopper hun et øjeblik.

Sangerinden er tre et halvt år. Hun er en af deltagerne i sangmaterialet "Sådan synger børn i Danmark", som Erik Lyhne og Michael Madsen netop har udgivet. Materialet består af to sangbøger, to CDer samt en video. Erik Lyhne, der er musiker og seminarielærer på Århus Dag- og Aftenseminarium, fortæller entusiastisk, hvordan en analyse af sangens noder viser, at pigen synger i tre forskellige rytmer.

»Denne her kompositionsteknik - augmentation - hvor man arbejder med forskellige rytmiske niveauer, lærer man på konservatoriet, og det sidder et barn på tre et halvt år og benytter sig af fuldstændig intuitivt,« siger han.

Det og mange andre eksempler fik Erik Lyhne og Michael Madsen til at tænke på, at børn måske musikalsk har udtrykt sig sådan gennem alle tider, og at det er sådan vores musikalske tradition langsomt er opstået.

Deres filosofi er, at mange voksne i al for høj grad arbejder ud fra devisen, at små børn ingenting kan.

»Men børn ved ikke, at det er svært, de gør det bare,« siger de begge.

Erik Lyhne forklarer, at når man arbejder med børn og er kreativ sammen med dem, skal man åbne op og give så meget plads som muligt.

Hans opfordring lyder: Lyt til, hvad ungerne laver, og bliv inspireret af det. Ikke kun i indlæringsprocessen i skolen, men også når man er sammen med børnene i børnehaven. Hvis de voksne altid kommer med deres voksenstyrede sange og voksenstyrede og alderssvarende aktiviteter, så udvikles børnenes musikalitet ikke.

»Børn med snævre rammer lever op til de snævre rammer. Mens børn, der har vide rammer, lever op til det og udfolder sig fuldt ud inden for de vide rammer,« fastslår han.

»Det er vigtigt, at de voksne lytter til børnene og giver dem plads. Det er godt, at man har en sangtradition i børnehaven og udvikler den, men man kunne jo også lade nogle af børnenes egne sange bliver til fællessange i institutionen.«



Banebrydende viden. Michael Madsen og Erik Lyhne sendte 10.000 breve ud til alle landets skoler og

daginstitutioner. "Så får vi nok 50 ind," tænkte de. Men det blev til 600, og der kommer stadigvæk sange dumpende ind ad postkassen hos de to projektmagere.

Forfatterne regner med, at det er første gang i verden, at børns sange er registreret på den måde. Fra den store bunke af sangmateriale frasorterede de alt, hvad der var voksenstyret eller en direkte reproduktion af andre sange. Og de valgte eksempler er sange af børn i alderen tre måneder til 13 år.

»Vores påstand om, at børn allerede meget tidligt efterligner, blev bekræftet. Et barn på tre måneder kommunikerer med sin mor ved at gentage hendes toner, og det har vi aldrig haft på tryk før. Man har altid vidst, at børn kunne det, men det har aldrig være dokumenteret før nu. Blandt andet derfor tør vi sige, at det er banebrydende,« siger Erik Lyhne.

Han forklarer, at ved at analysere opdager man, at barnet på tre måneder gentager sin mors toner - A-D-A - som svar.

»Det er simpelthen sort på hvidt, hvad børn er i stand til. Der er mange voksne, der arbejder sig op til absolut gehør, når de spiller meget, men jeg tror, at børn hører med kroppen. De er i stand til at mærke i deres krop, om de er i den rette tonehøjde og toneleje,« forklarer Erik Lyhne.

Det mest overraskende i projektet for Erik Lyhne og Michael Madsen har været at se sangene på noder, fordi det gør det muligt at analysere dem.

»Når det kommer ned på noder, kan man se, hvor mange raffinerede måder børn synger på, hvordan sproget udvikles, og at de synger sig til en sproglig udvikling. Det hele hænger sammen.«



Sprudlende inspiration. Materialet er tænkt som en sprudlende inspirationskilde for alle, der har med børn at gøre, både forældre, pædagoger og lærere. Ifølge forfatterne viser sangbøgerne vejen frem fra den individuelle kultur til en fælles musikkultur, og det er en kultur, der sagtens kan flyttes ind på daginstitutionerne.

Både børn og voksne kan få et skub til at lave deres egne sange.

»Når jeg er ude og lave sange med børn i en institution, så siger de voksne "Er det ikke sværere?". Men det er ikke børnene, der har svært ved det. Det er de voksne, fordi de selv for længe siden har fået dræbt den kreative proces,« fastslår Mi-

chael Madsen, der selv er musiker og komponist.

Han mener, at "Sådan synger Børn i Danmark" er med til at udvide begrebet musikalitet.

»Der er en tradition for, at folk i almindelighed, men også i de musikalske højborge som konservatorier, prioriterer, at børn reproducerer andres sange. Målet for ens musikalske evner bliver målt efter, hvor god man er til at reproducere andre folks musik,« siger Michael Madsen og fortsætter:

»Børnenes eget udtryk er undervurderet. Til dato er der ikke skabt musik af børn og unge, der holder, hvis der har været indblanding fra pædagoger, musikpædagoger eller lærere - så er det jo ikke længere deres eget indtryk, men en søgen fra børnene eller de unge efter, hvad de voksne direkte eller indirekte forventer.«

»Hvis der lå lige så meget værdi i at lave egen musik i musiksproget, som der ligger i at danne egne sætninger i talesproget, var vi nået langt,« siger Michael Madsen.

Han pointerer, at vægten bliver lagt på det færdige nummer. I stedet for at måle ud fra de elementer, som børnene faktisk leger med - tone, rytme, hastighed, styrke, intensitet.

»Når børn er der alene, opstår der et udtryk, som holder. Vi kan styrke børns eget udtryk ved at lade dem styre. Det er i orden, at børn lærer at efterligne, men det skal ikke fortrænge det nyskabende, men blot indføres i deres eget udtryk.«

Michael Madsen ser materialet som et oplagt springbræt til også at dyrke børnenes egne sange i institutionen.

»Forældre og pædagoger kan se og genkende børns sange og måder at forholde sig til sange på. Optag børnenes sange, fasthold dem og hjælp dem med at udvikle deres musikalske udtryk i stedet for at lære dem udelukkende at reproducere andres musik.«



Logik i ulogikken. Sang kommer der også helt automatisk fra Erik Lyhne, mens han forklarer og giver eksempler på børns sange. Han fortæller, at børn synger fra deres indre univers til deres ydre. De synger om det, de har indeni og det, som er lige uden for dem. Der er en logik i ulogikken i børnenes sange.

»Børn synger i 100 forskellige tonearter. Ekstremt dybt og højt. Det handler om, hvad det er for nogen børn, hvad de har været vant til at synge, og hvordan situationen er. Helt småbitte børn øver sig i både de høje og lave toner,« siger Erik Lyhne.

»Vores konklusion i forhold til dette er, at man skal synge i alle mulige tonearter i stedet for at presse børn ind i nogle bestemte intervaller, som voksne bestemmer. Børn skal synge dybt og højt, men først og fremmest skal de møde glæden ved at synge.«

Forfatterne håber på at få nogle forskningspenge, så de kan dykke endnu længere ind i materialet. For der er masser af guldkorn endnu, som kan trækkes ud af det store projekt. Men en ting er helt sikkert:

Børn synger hele tiden.



Materialet

Sådan synger børn i Danmark er i alt to sangbøger, to cder og en video.

Den blå sangbog indeholder 54 sange lavet af børn i alderen tre måneder til 13 år. De er sat op med noder, tekster og kommentarer til hver sang. En cd er vedlagt med originaloptagelser til de 54 sang-eksempler (kr. 275,-).

Videoen med 13 sange giver et visuelt indtryk af børnenes egen måde at lave sange på (kr. 175,-).

Den grønne sangbog indeholder 18 sange i arrangement. Sangene er arrangeret og indspillet ud fra børnenes egne oplæg (kr. 130,-).

På den tilhørende cd har en gruppe unge musikere fået frie hænder til at arrangere og indspille sangene, der synges af syv piger i alderen 9-15 år (kr. 130,-).

Flere oplysninger kan fås hos

Erik Lyhne og Michael Madsen

på tlf. 8615 8030 eller på

hjemmesiden http://www.lyren.dk



Sådan laver Carla sange

Carla, fire år, fortæller her sin far om den måde, hun finder på sange:

»Jeg har et historieøre og et sangøre.

Sange får skal på, når de bliver gamle.

Og så kommer de ind i mit øre gennem hullet. Jeg har nemlig et lille hul i øret, fordi jeg har en prinsesseørering.

Der flyder sangene rundt i deres skaller. Der roder lidt. Jeg kan mærke, når skallerne går i stykker, og så bliver de gamle sange til nye sange.

Mit øre synger dem for mig - og så kan jeg selv synge dem.«

Kilde:

Sådan synger børn i Danmark.