Ruskultur

Bestræbelserne på at dæmme op for de unges brug af narkotika har ingen succes. På trods af skrækkampagner eksperimenterer de unge nemlig med narkotika som aldrig før.

41 procent af alle unge mellem 16 og 24 år har nu prøvet at ryge hash, otte procent af dem har endda røget det inden for den sidste måned. Blandt de 16-19-årige er antallet af unge mænd, der har røget hash inden for det sidste år, gået fra 19 til 28 procent fra 1994 til år 2000. For kvinder i samme alder er udviklingen endnu mere dramatisk. Antallet er næsten fordoblet på seks år - fra 10 til 19 procent.

Også interessen for de hårde stoffer er stigende. 11 procent af de 16-24-årige har nu prøvet amfetamin. Blandt de 16-44-årige er der på bare seks år sket en tredobling af antallet, der har prøvet hårde stoffer: I 1994 var det kun fire procent, der havde prøvet hårde stoffer, nu er det oppe over 11 procent.

Det viser tallene fra "Narkotikasituationen i Danmark 2001", en rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

Men de voldsomme stigninger i brugen af narkotika betyder ikke, at forebyggelsen har spillet fallit, mener Steen Bach, misbrugskonsulent i Ribe Amt:

»Nej, det har overhovedet ikke noget med det at gøre. For tiden har unge en livsstil, hvor der hører nogle bestemte rusmidler til. Det er ikke bare et fænomen i Danmark, det er et problem i hele den vestlige verden,« siger Steen Bach.

Og problemet handler især om, at stoffer er blevet meget lette at få fat på de seneste år.

»Der vil altid være rusmidler blandt unge. Jo billigere de er, og jo lettere de er at få fat i, jo flere vil der være, der bruger dem. Og stofferne har aldrig været så let tilgængelige, som de er nu, og de har aldrig været så billige, som de er nu,« påpeger Steen Bach.

Samtidig er de unge i dag meget risikovillige, mener han.

»De her unge har det forhold til livet, at de er udødelige. De er blevet pakket ind i lyserødt vat, eller der har været et sikkerhedsnet af voksne omkring dem hele tiden, så nogle af dem helt klart tror, at de ikke kan komme til skade. De har en blind tiltro til, at hvis det går ad helvede til, så bliver de samlet op af nogen, der hjælper dem.«



Rystende razzia. "Narkotikasituationen i Danmark 2001" fastslår, "at brugen af illegale rusmidler er blevet mainstream, og at udbredelsen ikke alene er begrænset til subkulturelle grupper såsom hiphop- eller technomiljøet." Og videre, "at der synes at være en udbredt liberal holdning til illegale rusmidler blandt almindelige unge." Citat slut.

Det blev bekræftet forrige lørdag, hvor Københavns Politis narkotikaafdeling lavede en razzia på

Vega Natklub, et meget populært københavnsk diskotek. De civilklædte betjente visiterede 65 personer, og 31 af dem havde narkotika på sig. Tre ud af fire endda hårde stoffer. Enkelte havde så meget narkotika, at det åbenlyst var med videresalg for øje.

Chefen for Københavns Politis narkoti-kaafdeling, kriminalinspektør Ole Wagner, kalder ifølge et telegram fra Ritzaus Bureau resultatet for rystende og meget foruroligende.

Men Steen Bach er ikke rystet over, at knap halvdelen af de unge havde narkotika på sig. For politiet gik målrettet efter personer, der udviste mistænkelig adfærd eller så stofpåvirkede ud.

»Det er noget sludder at have så meget fokus på det resultat. Hvis man tager ind i en hashklub og vender lommer på folk der, så vil der være 90 procent, der har hash. Hvis man tager ind på et diskotek, hvor den her livsstil bliver dyrket, så vil der måske være 50-70 procent, der har stoffer på sig. Det er ikke så mærkeligt. Hvis man går ind i en fodboldklub, så vil der også være i hvert fald 90 procent, der har fodboldstøvler med,« siger Steen Bach.

Han mener, at den form for omtale nærmest skaber et forventningspres på de unge, der ikke eksperimenterer med stoffer.

»For to år siden, da vi havde det store ecstasy-hysteri, der snakkede jeg med 16-17-årige, der troede, at de var unormale, fordi de ikke tog ecstasy, for i alle aviserne stod der, at det gjorde alle de andre unge. Så der havde vi travlt med at sige, at man stadig er mest normal, når man ikke bruger ecstasy,« siger misbrugskonsulenten.



Berøringsangst. Steen Bach mener ikke, at man bare skal acceptere, at de unge eksperimenterer med narkotika, men han opfordrer til en bredere tilgang til emnet.

»Det er kun den sorte, den farlige side, vi tør snakke om. Problemet er, at stoffer er fede, men så længe vi har berøringsangst over for den side af emnet, så bliver de unge ved med at tvivle på, om det er rigtigt, det, vi har sagt,« siger Steen Bach.

»Vi bliver utroværdige, for når de unge er på festivaler og på diskoteker, så oplever de ikke, at folk dør af ecstasy omkring dem. De oplever, at de har det fedt. De oplever heller ikke, at de bliver heroinmisbrugere i løbet af et halvt år. De oplever faktisk, at hvis de ikke gør det for vildt, så kan de godt fortsætte en hverdag uden de store problemer,« siger Steen

Bach og understreger, at der ikke er grund til panik.

»Jeg tror på, at unge - og mennesker i det hele taget - vil sig selv det bedste. Og langt hovedparten, der prøver de her ting, stopper jo af sig selv. De har måske et halvt år eller længere, hvor de leger, eksperimenterer med de her ting, og så sker der et eller andet, hvor det så ikke er interessant længere,« siger Steen Bach og peger på, at selv om antallet af narkotikabrugere er steget, så har antallet af narkomaner været stabilt i adskillige år. "Narkotikasituationen i Danmark 2001" anslår, at der er 14.000 tunge stofmisbrugere i Danmark.

»Der er ikke flere, der ryger helt på røven. Men der er flere, der kommer galt afsted med deres eksperimenterende brug. Der er flere indlæggelser på sygehuse og skadestuer. Men de kommer som regel ud som rimeligt hele mennesker, men med en ordentlig forskrækkelse,« siger Steen Bach.

»Og når de har haft nogle negative oplevelser, så bliver de sgu så fornuftige,« tilføjer han.



Politik i klubberne. Steen Bach mener også, at klubberne og klubmedarbejderne skal blive mere afklarede på, hvordan de griber de unges brug af rusmidler an.

»Der er mange klubber, der stadig ikke har udformet og aftalt en rusmiddelpolitik, som alle medarbejdere er enige i,« siger Steen Bach.

»De har måske en holdning om, at stoffer er forbudt, men de får ikke lavet en aftale om, hvad man gør, når man ser tingene, så man kan støtte hinanden i at reagere på det og turde se det i stedet for bare at vende ryggen til og lade som ingenting,« siger misbrugskonsulenten.

Hvis der ikke er en fælles linje, så bliver de unge usikre på, hvor de har de voksne.

»Opgaven er at blive nogle klare voksne med klare holdninger, og at der er en personalegruppe, der er enige om nogle ting. Det kan kun gøres ved, at man hvert eneste år gider at snakke sig frem til nogle fælles holdninger, så man er 100 procent sikker på, hvor man har hinanden,« fastslår Steen Bach.

Men en rusmiddelpolitik skal ikke bygge på skrækkampagner, advarer han.

»Jeg tror ikke på, at vi kan skræmme dem væk fra det. Vi kan kun sørge for, at så mange som muligt ikke kommer galt afsted, og vi kan sørge for, at så mange som muligt får hjælp, inden det går rigtig galt. Og det kan vi kun gøre ved, at deres venner reagerer på det. Vi kan ikke være rundt om dem hele tiden,« siger Steen Bach.

»Jeg tror på, at vi skal blive ved. Men den er svær kampen - og ulige. De penge, vi har til oplysningsindsats, det er småpenge i forhold til de penge, der er i den afdeling, der tilbyder tingene. Og i den indirekte reklame, der er i livsstilen,« siger Steen Bach.



Rapporten "Narkotikasituationen

i Danmark 2001" kan læses på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk under "publikationer".