Rummets værdi

Børnehaven Kløvermarken er en oase i Dannelseskaravanen, der trækker sit spor gennem landet i disse måneder. Kløvermarken har fokus på værdi af den fysiske indretning

Der er hverken hegn eller stakit rundt om børnehaven Kløvermarken i Skagen. Intet forhindrer børnene i at stikke af, hvis de skulle have lyst til det, men der ingen, som gør det, og hvorfor skulle de da også finde på sådan noget, spørger børnehavens leder, John Høst Sørensen.

"Børn løber kun deres vej, hvis de ikke kan lide at være dér, hvor de er. Så løsningen er ikke hegn, som holder børnene inde. Pædagogisk løses problemet ved at give børnene et tilbud, der er så godt, at de har lyst at blive. Det har været vores mål på Kløvermarken: At lave en børnehave, som børnene ikke ønsker at forlade - en børnehave, hvor de kan lege, eksperimentere og udforske verden uden hele tiden at være overvåget af voksne. Og det er så det, vi har forsøgt".



Dannelse er værdier. Børnehaven Kløvermarken, som ligger i den nordlige del af Skagen, er en del af Dannelseskaravanen (se artiklen "Gør det selv-dannelse").

Karavanen sendes først rigtig af sted efter sommerferien, men Kløvermarken har som en slags forsøgskanin gennemført et pilotprojekt. Under overskriften "Det fysiske rums betydning for dannelsen" har medarbejderne arbejdet med de værdier, som kommer til udtryk i den fysiske og praktiske indretning af børnehaven og dens hverdag.

John Høst Sørensen er en af Dannelseskaravanens 18 proceskonsulenter. Han forklarer:

"Dannelseskaravanen er ikke Emma Gad for pædagoger. Dannelsen handler nemlig ikke om, hvilke bøger man læser, hvilke møbler man køber, eller hvordan man holder på gaflen. Dannelse handler om værdier. Om de værdier, som vi giver videre til børnene, og som således er med til at danne dem som personer".

Når man arbejder med dannelse, lyder de første spørgsmål derfor: Hvilke værdier vil vi gerne give videre til børnene? Hvad lægger vi vægt på? Hvad skal de gerne have med i deres bagage?

De næste og endnu skrappere spørgsmål lyder: Hvordan giver vi udtryk for vores værdier? Er der overensstemmelse mellem de værdier, vi siger, at vi har, og de værdier, som ligger til grund for vores handlinger? Gør vi det, vi giver udtryk for?



Snak værdierne frem. Dannelseskaravanen har samlet og udviklet en række værktøjer, som institutionerne kan bruge i deres arbejde med dannelse. Ligesom Kløvermarken.

I første række handler det om at definere dannelsesgrundlaget, altså at indkredse de pædagogiske værdier, som institutionen lægger vægt på. Til det kan man for eksempel bruge de sokratiske dialoggrupper, hvor man efter nogle nøje beskrevne spørgeregler udforsker indholdet i en bestemt værdi. Målet er, at institutionen bliver bevidst og enig om, hvad de pædagogiske værdier helt præcist betyder - teoretisk såvel som praktisk.

"I den pædagogiske verden er vi normalt enige om, at børn skal have udfordringer. Det er en af vores værdier. Men er vi også enige om, hvad det betyder? Og hvordan er forholdet mellem udfordring og tryghed? Det er den slags spørgsmål, man afklarer i en sokratisk dialoggruppe. Gennem dialogen bliver man bevidst om sine værdier", siger John Høst Sørensen.



Se dig selv med andre øjne. Det næste skridt på vejen mod et solidt dannelsesgrundlag kan man for eksempel tage med det værktøj, som hedder en kulturanalyse. I Dannelseskaravanens værktøjskasse ligger der en gør det selv-vejledning i, hvordan man laver kulturanalyse. Tanken er, at institutionen skal se på sig selv med neutrale øjne og som en udefrakommende forsker undersøge, om de værdier, den lægger vægt på, svarer til de værdier, der kommer til udtryk i den praktiske hverdag - i institutionens udsmykning, i omgangsformerne, i tilrettelæggelsen af hverdagen, i regler og rutiner.

Den fase har Kløvermarken også været igennem, og det var afslørende, fortæller John Høst Sørensen.

"Vi lægger afgørende vægt på, at børnene får lov til at udforske verden på egen hånd og opbygge deres egne små universer. Udenfor fungerer det godt; dér har de masser af muligheder. Men da vi begyndte at iagttage vores egen praksis, lagde vi mærke til, at vi havde problemer indendørs. De indendørs rum er i vidt omfang indrettet ud fra, hvad vi mener, der skal være i et rum. Det er ikke børnenes behov, som bestemmer indretningen - det er os og vores normer, og det giver problemer. For eksempel har vi et rum, som er smukt, stort og lyst, men børnene gider ikke lege der. Rummet står tomt, det bliver kun brugt til gennemgang. Så her havde vi en konflikt mellem vores værdier og vores praksis".



Hvad gør du nu? Det tredje og sidste trin i et dannelsesarbejde hedder handling: Hvordan sikrer I overensstemmelse mellem det, I lægger vægt på, og det I gør i praksis?

Kløvermarken har allerede gennemført en række praktiske ændringer af børnehaven, og efter sommerferien tager medarbejderne fat på det store, lyse rum, Pyramiden, som det bliver kaldt. Alt det, der i dag står i Pyramiden, bliver båret ud.

Det interessante er så, hvad børnene gør. Hvilke ting slæber de ind igen? Hvordan udnytter de rummet? Hvilke børn bliver tiltrukket af rummet, og hvilke lege leger de i det?

"Vi håber", siger John Høst Sørensen, "at børnene på den måde indretter rummet for os. Det kan ikke slæbe sofaer, borde og stole derind, det er klart. Der må vi hjælpe dem. Men gennem deres leg skal de vise os, hvad de vil med rummet, og hvad de har brug for at have i det. Vi har tilsyneladende ikke fundet rummets funktion -det er derfor, det ikke fungerer. Men hvis børnene finder funktionen, skal vi nok tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at få rummet til at fungere", siger John Høst Sørensen.

Kløvermarken har aldrig prøvet at indrette rum på den måde, og medarbejderne ved heller ikke, hvordan det vil gå. John Høst Sørensen tror, at børnene vil bruge de første par dage til at løbe råbende og forvirrede rundt i det store tomme rum, og at de voksne efter et stykke tid begynder at tvivle på det, de har sat i gang. Men, siger John Høst Sørensen, når nyhedens interesse har fortaget sig, vil børnene lige så langsomt tage rummet til sig, og efterhånden vil der tegne sig et mønster, der er så tydeligt, at medarbejderne kan se, hvad børnene vil - hvad de har brug for.

"Det tror vi på. Og det bliver spændende at se, om det holder stik".

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.