Rummelig skole ved pædagogers hjælp

BUPL og Danmarks Lærerforening (DLF) åbnede juni 2003 et nyt kapitel i deres indbyrdes forhold. Efter en årrække med strid og spektakel gav man i en fælleserklæring hinanden håndslag på at ville respektere eksisterende overenskomster og faggrænser. Desuden blev der givet bud på, hvordan lærere og pædagoger i fællesskab kan højne børns udbytte af skolens undervisning og fritidstilbud. Erklæringen bebudede samtidig et konkret udspil om, hvordan den megen tale - og lovens krav - om en rummeligere folkeskole kan omsættes i praksis.

Resultatet af en proces, hvor hvert ord er er vejet på en guldvægt, er blevet et notat, som blandt andet fastslår, at pædagogernes inddragelse i folkeskolen skal ske ud fra deres egen kernefaglighed, fordi det er forudsætningen for skabelsen af såvel et ligeværdigt samarbejde som den attråede rummelighed.

"Pædagoger har en teoretisk og praktisk ekspertise om børns udvikling, behov og interesser, om leg, venskaber og konflikter, der vil kunne understøtte skolens bestræbelser på at bryde den sociale ulighed og at så få børn som overhovedet muligt marginaliseres," hedder det i notatet.



Lydhørhed og omsorg. Eksempler på, hvordan pædagogens faglighed kan bidrage til en rummeligere folkeskole, er notatet rigt på.

I forhold til børn fra socialt svage familier, som har en tendens til ikke at få ret meget ud af skolens undervisning, har pædagoger redskaberne til blandt andet at afdække det enkeltes barns ressourcer og særlige potentialer, understøtte børns udvikling af sprog og begreber, fremme børnenes gensidige lydhørhed, give ekstra omsorg til de sårbare og lære børn at sidde stille og lytte, når det er det, der kræves.

Pædagoger har også, påpeges det, en vigtig rolle i at være med til at bekæmpe mobning og befordre integrationen af tosprogede børn. Blandt andet kan pædagogens faglighed medvirke til at styrke børnenes respekt for mangfoldighed og skabelsen af fællesskaber på tværs af kulturelle forskelle.

Den grundlæggende antagelse i notatet er, at man får en bedre og rummeligere folkeskole, når pædagogerne og lærernes faglighed bringes til at supplere hinanden.



På prøve. Allan Baumann fra BUPL's forretningsudvalg, som sammen med lærerformand Anders Bondo Christensen har taget den vanskelige tørn med at få notatet igennem de respektive hovedbestyrelser, tør ikke love, at alle problemer hermed er klaret.

"For BUPL har det været vigtigt, at der ikke blev lagt begrænsninger på det, pædagogerne allerede i dag er involveret i ude på skolerne, men samtidig skulle notatet også pege fremad. Det er i den ånd, det er skrevet, og det er i den ånd, det skal bruges. Diskussionerne er ikke færdige, men der er med notatet taget et skridt i den rigtige retning. Vi er ikke enige om alt, men vi har fået vist, at vi kan mene noget i fællesskab, og det er meget gavnligt," siger Allan Baumann.

Den forbedrede forhold mellem BUPL og DLF kommer i øvrigt snart på en hård prøve. Udviklingsprogrammet "En skole i bevægelse" lægger således op til, at der skal være mulighed for samdrift af daginstitutioner og skoler. Et følsomt emne, fordi det kan medføre et underordningsforhold mellem de to, hvor børnehaverne reduceres til blot at blive et hjørne af folkeskolen.

Emnet kan komme til diskussion, når de to forbundsledelser, de to hovedbestyrelser og de lokale forbund for BUPL og DLF mandag den 2. februar for første gang mødes til fælles konference.