Rødder med borgerlige drømme

Masser af eksperter mener at vide, hvilke værdier børn og unge har. Men hvad siger de unge egentlig selv?

I Fredericia Kommune har ti klubmedarbejdere interviewet 30 unge fra 13 til 18 år til bogen "Unges Værdier".

Pædagogerne Claus Hansen og Hrolf Langgård er koordinatorer bag projektet, der er en del af en politisk handleplan. Den skal blandt andet få klubberne i kommunen til at arbejde bedre sammen. Ikke mindst i arbejdet med at få fat i truede børn og unge.

"Vi har ti klubber og et ungdomshus i Fredericia, og hidtil har vi fungeret som små hertugdømmer. Hver klub sin pædagogik og sin holdning. Men vi er nødt til at arbejde sammen på tværs af klubberne, hvis vi skal få fat i de unge. Målet er at få klubberne bundet sammen til ét væsen, og en af måderne er at lave projektet om unges værdier," fortæller Hrolf Langgård, der til daglig er afdelingsleder i Den Matrikelløse Klub.

Bag interviewerne gemmer der sig en medarbejder fra hver af klubberne. Med 214.000 kroner i ryggen fra Socialministeriet kastede de sig ud i arbejdet med at interviewe 30 unge for at se, om politiske og pædagogiske hensigtserklæringer om unges behov nu også matcher målgruppens egne værdier. Et hårdt, men ganske lærerigt arbejde, konkluderer Claus Hansen og Hrolf Langgård.

For selvom medarbejderne måske nok har haft en fornemmelse af, hvad vej vinden blæser, har arbejdet givet dem en konkret viden, de kan arbejde videre med.

"Resultatet af interviewene betyder, at vi nu har en faktuel viden. Nu ved vi det, og så bliver det en faglighed for os. Førhen har værdierne ligget som en ubevidst viden. Nu har vi det på tryk," siger Hrolf Langgård.



Skur, skoda og skildpadde. Først og fremmest spiller familien en stor rolle for de unge. Og det gælder både for velfungerende og udsatte unge.

For Claus Hansen - pædagog på Byggelegepladsen Frantz Hansens Allé - har det været værdifuldt at få sin viden bekræftet på den konto.

"Det er glædeligt at høre, at det er de samme værdier, de unge har. Uanset om de er grønne, gule eller blå. Eller om de kommer fra velfungerende hjem eller fra misbrugsfamilier. Jeg har altid haft en formodning om, at familien er det vigtigste, selv hos de mest udsatte. Resultatet her viser, at når man arbejder med udsatte unge, er det forbandet vigtigt, at vi har familien med så langt hen ad vejen som muligt, siger han og suppleres af Hrolf Langgård:

"Unge ved godt, at de skal løsrive sig fra familien. Men når lokummet brænder, så er den nærmeste familie god at have. De ved, hvor de skal søge hen. Vi må anerkende familiens betydning, så vi ikke ubevidst bliver modstandere mod den. Heller ikke der, hvor der er nedsat familieevne."

Også ønsket om at stifte egen familie fylder hos de unge, og det kan måske overraske nogen, at den borgerlige drøm om børn, hus og have lever i bedste stil. Der er langt fra 68-generationens oprør til ungdommen anno 2003. Selvom de unge har udlængsel og gerne flytter fra byen, mens de uddanner sig, så vil de tilbage til Fredericia igen. Tilbage til familien og vennerne og etablere sig med Skoda, skur og skildpadde, som de siger i Fredericia.



Rummelige venskabsgrupper. Venskaber spiller - måske heller ikke overraskende - også en stor rolle. Men spændvidden i unges venskaber er kommet bag på de to koordinatorer.

"I en tid, da medierne er gennemsyret af historier om fremmedhad, har det slået os, hvor rummelige unge er i forhold til vennerne. De skeler ikke til forskellige ungdomskulturer, status og hudfarve. Om du er skater eller technofreak er ikke afgørende, og racisme har overhovedet ikke været et tema," siger Hrolf Langgård.

Derimod betyder venner næsten lige så meget som familien og fritidsaktiviteterne, og her kan socialarbejdere spille en aktiv rolle.

"Hvis vi arbejder bevidst med venskaber, kan vi selv være med til at påvirke venskabsgrupperne og skabe mulighed for, at en ung bliver en del af en gruppe," siger Claus Hansen.

En af måderne er at sørge for forskellige aktiviteter, så de skiftes til at være den dygtigste og dermed øverst i hierarkiet.

"Vi kan for eksempel arrangere en fodboldkamp en dag, fordi vi ved, at Mohammed er god til fodbold. Næste gang tager vi måske i svømmehallen, fordi Dennis er en god svømmer. For unge er det en god oplevelse, når andre roser eller sætter pris på det, de laver. Og det at være centrum i en succes kan give et positivt velvære, der smitter af på livet uden for aktiviteten. Det handler om at blive bevidst om, hvad vi laver med de unge, og det giver en voksende faglighed om, hvad der sker, når vi tager på kanotur eller på sommerlejr," siger Claus Hansen.



Forskellig baggrund, ens værdier. Både velfungerende og udsatte unge har deltaget i interviewene, men selv om de er vokset op under vidt forskellige vilkår, afslører svarene ikke en tilsvarende forskel i deres værdier. Forskellen ligger i deres betingelser for at kunne forfølge og udfolde værdierne.

Ikke mindst her ligger udfordringen for socialarbejdere. Udsatte unge er nemlig ikke typiske brugere af klubberne, og når de kommer, befinder de sig ofte socialt i periferien. I Fredericia er kun 17 procent af unge mellem 13-18 år brugere af klubberne, men langt flere har brug for at være sammen med en voksen, vurderer Claus Hansen og Hrolf Langgård.

"Der er en årelang tradition for at klubber handler om bob, billiard og bordtennis. Men vi er faktisk forpligtede af serviceloven til at få fat i udsatte unge, og derfor må vi tænke nyt. Bogen er en slags grundlag at begynde ud fra. Et dialog-redskab til at diskutere, hvad vi så gør nu. For eksempel arbejder vi på at skabe et netværk blandt klubberne og få nedbrudt skellene til de andre klubber. Det hedder ikke "dem", men "vi", og det er et fælles problem, hvis der er slåskamp på gaden uden for klubben. Man går selv ud i stedet for at ringe efter en gademedarbejder," forklarer Hrolf Langgård.

Når samarbejdet mellem klubberne ikke fungerer, så gør det opsøgende gadearbejde det heller ikke, viser de jyske erfaringer.

"I Den Matrikelløse Klub er vi opsøgende. Vi er gået ud, har skabt kontakt til unge, afdækket deres behov og afleveret dem til klubberne. Men vi må konstatere, at afleveringerne ikke er lykkedes. Der er en stor kulturforskel på os og klubberne, og den kontakt en gademedarbejder får til en ung, kan ikke bare overdrages til en klub. Vi opsøger, men til hvad? Visionen er at få en styrke, der kan målrette sig de unge, der har et behov. At medarbejdere i klubberne bliver bedre til at orientere sig mod lokalområdets behov og lave en indsats i samarbejde med de ressourcer, der er. For eksempel viceværter, sportsforeninger og skoler. Vi skal nedbryde kulturskellene og blive bedre til at udnytte hinandens kapaciteter," siger Hrolf Langgård.

Men det er en læringsproces, medarbejderne nu har taget hul på i Fredericia.

"Det store spørgsmål er, hvordan vi får uddannet de 80 medarbejdere, så en medarbejder i en klub finder ud, at de ti tyrkiske drenge, der hænger ud, måske ikke umiddelbart passer ind i hans egen institution. Men hvis han kan sælge sin person til dem, så kan han være den tryghed, der gør, at de alligevel vil komme i klubben," siger Claus Hansen.

Foreløbig er der lang vej endnu i arbejdet med at få kittet klubberne i kommunen sammen. Men der er bred opbakning blandt lederne - såvel i klubberne som politisk om, at det er vejen frem. Og bogen "Unges Uærdier" giver for første gang stemme til dem, det hele handler om.



Fremgangsmåden

Interviewene med Fredericias unge er en af få undersøgelser herhjemme, der bygger på faktiske samtaler i stedet for spørgeskemaer. Ti klubmedarbejdere - såkaldte værdi-detektiver - har gennemgået et kursus om interviewteknik og har derefter interviewet hver tre unge. En hård, men lærerig proces for klubmedarbejderne. Detektiverne har selv fundet de tre personer, de skulle interviewe, og de har taget højde for køn, alder, social status, i klub, udenfor klub og så videre for at gøre deltagerne så repræsentative som muligt.

De unge er interviewet over to omgange. Efterfølgende blev de præsenteret for hovedkonklusionerne i bogen og spurgt, om deres syn på det billede, der blev tegnet af dem. En af de unge svarede:

"Det var nok et meget godt billede, men det var nok for pænt. Der mangler nogle øl og noget sprut og nogle fester."

Bogen "Unges Værdier" kan købes i Fredericia Kommune ved henvendelse til Børn og Kultur, Ledelsessekretariatet, Heidi M. Jensen. tlf: 7210 7405.

Selvom bogen tager udgangspunkt i Fredericia, er den tænkt som inspiration

til alle, der arbejder med

unge.