Rigtige mænd er pædagoger

Med hele 33 procent af slagsen kan Peter Sabroe Seminariet i Århus bryste sig af at have Danmarksrekord i antallet af mandlige studerende.

Det har aldrig været noget problem for storby-seminariet at få mandlige ansøgere. Alligevel konstaterede rektor Peter Friese for nogle år siden, at mændene i for høj grad var gjort af samme støbning. De repræsenterede typer, der havde god føling med deres feminine sider, og de lignede kvinderne for meget.

"Vi ville gerne have flere mænd, hvis mandlige sider var meget tydelige. Mænd som groft sagt sprøjtede mandlige kønshormoner ud," fortæller Peter Friese.

Men hvor var de "rigtige" mænd? Og ville de overhovedet være pædagoger? De spørgsmål besluttede ledelsen på Peter Sabroe Seminariet sig for at finde svarene på. De håndplukkede samfulde 350 ansøgninger fra mænd og satte to mand til at nærlæse de vedlagte levnedsbeskrivelser med det formål at få en bredere palet af mandlige studerende.

Og jo - de "rigtige" mænd søgte også ind på seminariet. Men mange af dem levede ikke op til alle de kriterier, de studerende ellers blev valgt ud fra. Ud over de rent formelle adgangskrav så var det seminariets egne supplerende kriterier som for eksempel tidligere arbejde som pædagogmedhjælper, et højskoleophold eller længere tids ophold i udlandet.

Men var det egentlig et problem, spurgte man videre på seminariet.

"Vi har bolden til selv at styre, hvem der skal blive pædagoger her. Det var os selv, der havde skabt de kriterier. Så kunne vi også lave dem om. Var det for eksempel så vigtigt at have rejst i Australien otte måneder med en rygsæk? Det passer dårligt med den tømrer, der har stået i lære og siden har haft fast arbejde. Ham ville vi normalt ikke optage. Hvis han ringede hertil, havde vi rådet ham til at tage til udlandet eller på højskole, og han ville sikkert have tænkt, at det gad han ikke, eller det havde han ikke råd til. Så vi besluttede at droppe de stive former og kigge på hans historie i stedet," siger Peter Friese.



Godmorgen mester! Som sagt så gjort. Hvis tømreren havde haft med unge at gøre på sin arbejdsplads, var det også en form for pædagogisk erfaring. Det blev bare ikke kaldt ved det navn. Så han blev optaget. Det samme gjorde musikeren, soldaten, smeden og elite-idrætsmanden.

Sådan har det været i et par år nu, og Peter Frise kan konstatere, at de nye mandetyper trækker flere med sig.

"Jeg bliver glad, når jeg ser nogle af de store gutter på 1,90 meter stå og spille billard. De klæder miljøet her. En morgen, da jeg gik forbi et par af de studerende - nogle seje fyre med motorcykler - sagde en af dem: "Godmorgen mester!" Først tænkte jeg: Hvad er det, han siger! Men han udtrykte jo respekt. Jeg er mester her, og han er lærling. Der er ingen ironi," siger Peter Friese og fortsætter:

"Vi får nogle typer ind, som pædagogisk har den holdning: "Hvor svært kan det være!" Som med autoritet kan stå over for udadrettede unge og sige: Nu slapper du af! Og slipper af sted med det. Det er enormt vigtigt, at de også er her. Vi vil gerne have alle typer pædagoger i samfundet - og her på seminariet. Børn, unge og institutioner kigger efter pædagoger, som er gode til noget bestemt. Pædagoger handler sammen med folk. De gør ting sammen med folk. Og her har tømreren, elitesportsmanden eller musikeren på nogle områder et forspring, for de har lidenskaben, passionen for mere end bare pædagogikken i sig selv."

Peter Friese er ikke i tvivl om, at seje gutter har en helt anden indgang til arbejdet med børn og unge.

"Hvis jeg for eksempel skulle få en gruppe drenge til at arbejde med træ, ville det ske ud fra en teoretisk ide om, at børn har godt af at lave noget i træ. Jeg skulle overgå mig selv hver gang og ville få problemer, hvis de stillede for mange spørgsmål. En tømrer derimod ser mulighederne. Han ved en masse om træ, og den viden kan han give videre. Det samme gælder for musikeren. Dem med spidskompetencer har nogle fortrin," siger Peter Friese.



Svært at tiltrække mænd

Mens Peter Sabroe Seminariet i Århus har storby-fordel i kampen om mandlige studerende, så har andre seminarier anderledes svært ved at tiltrække mændene.

Ifølge Evaluering af pædagoguddannelsen, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut EVA, er der i gennemsnit 17-18 procent mandlige studerende på pædagogseminarierne. Men det tal dækker over store forskelle.

For eksempel placerer Storstrømsseminariet sig med sine ni procent i bunden, hvad antallet af mænd angår.

Det er formentlig kulturelt betinget, vurderer uddannelsesleder Ditte Ferdinand fra Storstrømsseminariet.

"Det er ikke, fordi vi frasorterer mænd, men vi har heller ikke gjort noget specifikt for at få flere. Vi har ikke diskuteret, at der er en skæv kønsfordeling. Sådan er det bare. Jeg tror, det er kulturelt betinget. Vi har for eksempel tilbudt handicapidræt, som måske kunne tiltrække mænd, men det har ikke gjort den store forskel," siger Ditte Ferdinand.

Ikast Seminariet deler sammen med CVU Jelling andenpladsen på bundlinjen. De to seminarier har cirka 12 procent mandlige studerende, og for Ikasts vedkommende er der måske en historisk forklaring, siger rektor Britta Riishede:

"Historisk set er Ikast Seminariet et alternativ for de mange syersker, der færdes her i området. Mange af dem er søgt ind på seminariet i takt med, at tekstilproduktionen er flyttet til udlandet. Det kan være en forklaring på, at vi har mange piger. Der er dog ingen her, der taler om det lave antal mænd som et problem. Vi er glade for dem, vi har, men man kan da godt misunde storbyseminarierne, at de har flere mænd. Det skaber et andet studiemiljø. Vi har sørget for at ansætte ligeså mange mandlige underviser som kvindelige, men det har åbenbart ikke været nok til at tiltrække mændene," siger Britta Riishede.

Viborg-seminariet ligger i tråd med landsgennemsnittet på 17-18 procent mandlige studerende. Seminariet har tidligere lavet en særlig indsats for at få flere mænd, men det lykkedes kun delvist. Ifølge rektor Søren Gytz Olesen skal fagets status ændres, hvis kønsfordelingen blandt pædagoger skal være mere lige:

"Vi lavede for fire-fem år siden en offensiv for at få flere mænd, hvor vi blandt andet holdt foredrag og udgav materiale. Det betød, at vi kom op på 25 procent mandlige studerende, men det ebbede ud igen. For to år siden lavede vi idrætspædagog-linjen, og den har været attraktiv for en del mænd, så jeg vil tro, at vi nu har 20 procent mandlige studerende. Vi vil gerne have flere mænd. Både fordi det er godt for faget, og fordi det er særdeles godt for studiemiljøet. Men man kan ikke ændre rekrutteringen til et fag ved hjælp af oplysning. Pædagogik er et lavtlønsområde og har relativ lav prestige, og det tiltrækker ikke mænd. Hvis man vil have flere mænd til at vælge uddannelsen, skal fagets status ændres. Der skal være ordentlige arbejdsvilkår og en større anerkendelse," vurderer Søren Gytz Olesen.

(Opgørelsen fra EVA dækker perioden 1997-2001)



Det siger de studerende:

Jørgen Simonsen, 46 år. 2. års studerende og tidligere skibsbygger:

"De danske værfter er næsten lukket ned, så jeg fik lyst til at prøve noget helt andet. Jeg har altid været glad for at arbejde med børn og har blandt andet valgt pædagogstudiet for at udvikle mig selv. Lige nu er jeg i min første lønnede praktik i en børnehave, og det er meget anderledes, men også berigende. Jeg tror ikke, jeg bliver en bedre pædagog, fordi jeg har en anden baggrund, men jeg bliver nok en anden type. Jeg satser på et arbejde med udeliv - for eksempel i en SFO eller i en skovbørnehave."



Søren Høgh, 28 år og færdiguddannet til januar. Er uddannet VVS montør og blikkenslager:

"Jeg havde arbejdet i samme firma, siden jeg var 13 år. Først som arbejdsdreng, siden som lærling. Som 21-årig begyndte jeg at vågne lidt op og tog blandt andet på højskole. Men lysten til at arbejde med børn har altid ligget der. Jeg bruger min håndværkerbaggrund meget. Specielt kreativiteten. Jeg stresser ikke over store projekter, og det motiverer børnene. De kan mærke, at jeg synes, at det er spændende, og at jeg har ideer til, hvad vi skal lave."





Ricki Rasmussen, 31 år. 3. års studerende og tidligere filmmand:

"Jeg har primært arbejdet i filmbranchen som fotograf, lysassistent, skuespiller, klipper osv. Men der skulle ske noget nyt. Jeg havde lyst til at gå den humanistiske vej og gøre noget for andre. Jeg valgte pædagogstudiet, fordi jeg kunne komme hurtigt i gang, og fordi jeg får mulighed for at arbejde med unge. I sidste praktik var jeg i en klub i Bispehaven, hvor jeg lavede en musikvideo sammen med 12 unge i alderen 13 til 17 år. Jeg er præget af filmmiljøet, og det har været en fordel for mig at have det at kunne byde på. Og så har jeg været heldig at lave noget med dem, som de synes, er sjovt."



Christen Teglbjærg, 31 år og i gang med sidste semester. Har en fortid som blandt andet sømand:

"Jeg sejlede som skibsassistent et par år, men blev træt af sejlerlivet. Der er for mange afsavn. Så jeg arbejdede to år i en SFO, og det overbeviste mig om, at pædagogstudiet var det rigtige for mig. Min baggrund på havet bruger jeg mest rent menneskeligt. Jeg har fået en større ansvarlighed og en større ro, når noget bliver farligt. Jeg har ikke ret tit haft brug for det rent håndværksmæssige, når jeg har været i en institution. Jeg tænker egentlig mest, at det er to vidt forskellige arbejdspladser. Både hvad angår omgangsformen og ledelsesstilen."



Flest og færrest



Fra toppen:

Peter Sabroe Seminariet, Århus: 33 procent

Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Virum: 28 procent

Københavns Pædagogseminarium: 24 procent

Frøbelseminariet, Frederiksberg: 22 procent

Odense Socialpædagogiske Seminarium: 12 procent



Fra bunden:

Storstrømsseminariet, Nykøbing Falster: 9 procent

Ikast Seminariet: 12 procent

CVU Jelling: 12 procent

Roskilde Pædagogseminarium: 13 procent

Ranum Seminariet: 13-14 procent

Kilde: Evaluering af pædagoguddannelsen, Danmarks Evalueringsinstitut