Respekt for modersmålet

Hvis man ikke respekterer menneskers baggrund, kan man ikke arbejde pædagogisk med dem. Den sætning er Jette Løntofts udgangspunkt for mange års virke som talepædagog og sprogvejleder blandt tosprogede børn i Århus. Hvis modersmålet ikke gøres hørligt og synligt, tager man afstand fra en væsentlig del af barnets identitet. Så bliver modersmålet en fejl ved barnet, og det får en opfattelse af, at dets modersmål er noget forkert.

»Jeg vil ikke have, at de skal lære modersmålet i børnehaven. Men jeg vil have, at de voksne, der arbejder med børnene, skal tage initiativ til at gøre modersmålet til noget, der kan bruges til at gøre barnet trygt. På den måde får barnet den opfattelse, at det er noget væsentligt, det kan. Jeg er ikke med på den der halal-hippie-bølge, som mener, at tyrkerne eller andre fremmede for enhver pris skal bevare deres landsbyfolklore, men jeg er tilhænger af at vise deres sprog og kultur respekt. Hvis jeg kan opnå gode resultater, fordi jeg har lært mig selv at tælle til 10 på tyrkisk, så gør jeg gerne det,« siger hun.

Jette Løntoft er imod at forbyde de tosprogede at tale deres modersmål, som det praktiseres visse steder, men anbefaler, at man bruger det som en ressource - også hos forældrene. Desuden skal pædagoger sørge for at gøre sproget og sprogtilegnelsen så spændende, at børnene får lyst til at arbejde med det. Pædagogerne skal ikke give sig til at lære tyrkisk, men de skal sende det signal til Ali, at hans sprog er et sprog ligesom det danske, og det sprog er så godt, at pædagogen gerne vil kunne sige nogle ord på det. På den måde viser man interesse for sproget - og dermed for barnet. Det føler, at det bliver set og hørt og respekteret som den, det er, og ikke som et fejlprodukt, fordi det taler et underligt sprog, som ingen i børnehaven beskæftiger sig med.

»Pædagogerne skal bryde isen. Det er dem, der er på hjemmebane, og det er dem, der har ansvaret for, at også de tosprogede børn føler sig trygge. Det kan ikke nytte noget, at man beder børnene om at parkere en meget vigtig kompetence - nemlig sproget, som de har brugt mange ressourcer på at opbygge. Sproget er vigtigt for os alle, og det er det også for det tosprogede barn. Derfor skal det kunne høres og ses i en børnehave, at her går børn fra andre lande og kulturer,« siger hun.



Hund på mange sprog. Jette Løntoft er uddannet lærer og talepædagog, og har arbejdet med tosprogede børn i Gjellerup i Århus siden 1986 og siden 1994 udelukkende med småbørn som sprogvejleder. Hun har været på utallige vejledningsbesøg i institutioner med tosprogede børn, har desuden lavet uddannelsesprogram til pædagoger, undervist på mange kurser og har udviklet materialer til sprogstimulering og skrevet bøger om tosprogethed.

Allerede da Jette Løntoft begyndte som talepædagog på Nordgårdsskolen i Gjellerup-bebyggelsen i Århus, hvor 98 procent af børnene er tosprogede, startede hun sin samling af ord på de fremmede sprog. Hun begyndte med ordet hund. Senere kunne hun sidde med en gruppe børn med rod i mange forskellige lande og fortælle dem alle, at hun kunne sige hund på deres sprog.

»Det er godt for sprogtilegnelsen at lege med ord, og det kan ske på mange forskellige måder. Alle tricks er tilladte. Man kan bytte ord, lege med vendespil, sige remser på modersmålet og på dansk, spille bordteater med eventyr som udgangspunkt eller finde ud af, hvor mange måder vi kan tælle til 10 på i den her børnehave. Jeg har prøvet det i en børnegruppe, hvor vi nåede op på 11 forskellige modersmål,« siger hun.

Når Jette Løntoft underviser danske pædagoger, som ikke har ret mange erfaringer med tosprogede, har hun opdaget, at de ofte tror, at børn tilegner sig ord ved at synge børnesange. Og det gør børn også, men det er et overfladisk kendskab, for de ved ikke, hvad ordene betyder. Man kan ikke forklare ord med ord, det skal man være langt i sin sproglige udvikling for at kunne klare. Visualisering er vigtig, for det støtter forståelsen, og ordet indlæres bedre, hvis det kommer ind ad flere sansekanaler. Det bedste er at vise de konkrete ting, det næstbedste er tegninger og billeder. Hvis man vil lære barnet ordet "and" og så siger, at det er sådan én, der siger rap-rap, går man galt af de arabiske børn, for på arabisk siger en and bap-bap.

»Hvis jeg planlægger at ville synge "Mariehønen Evigglad" med en gruppe tosprogede børn, tager jeg en mariehøne af træ med, og jeg tager også et rabarberblad med, hvis det er årstiden for det. Så kigger vi på, hvordan det ser ud, vi lugter til det, og vi spiser rabarberstilken. Hvis jeg kan finde en snegl, tager jeg også den med, og vi ser på, hvordan den går på bladet eller på bordet, og det får vi jo en masse sprog ud af.«



Sproglig buffet. To ting betyder noget for tilegnelsen af andetsproget. Den ene er børnenes sociale baggrund. I mange af de familier, de tosprogede børn kommer fra, er uddannelsesniveauet lavt. Det har betydning for børnenes sprogudvikling, fordi de ofte vokser op i et miljø med et ikke særligt udviklet sprog.

Den anden er pædagogernes erfaring med og viden om tosprogethed.

»I dag er de tosprogede i Gjellerup bedre stillede, når de skal lære at tale dansk, fordi pædagogerne har arbejdet med sprog i så mange år og derfor ved meget om, hvad de skal gøre. Det er sværere for den pædagog, der kun har få tosprogede i sin gruppe, for hun vil ikke være nær så aktiv i sit sprogarbejde. Hvis pædagoger vil lære tosprogede børn dansk, skal de være aktive og målrettede i arbejdet, så opnår de gode resultater.«

»Sprog kommer ikke af ingenting. Børn skal være sammen med gode sprogmodeller. Pædagogernes opgave er at lave en sproglig buffet, som rummer så mange retter og er så indbydende, at børnene ikke kan lade være med at tage for sig af retterne. Jeg kan ikke bestemme, hvad børn skal tilegne sig af sprog, men jeg kan give dem et alsidigt tilbud og være opmærksom på, om de finder det, jeg tilbyder dem, så spændende, at de tager fra,« siger Jette Løntoft.



Hjernen på arbejde. Børn er aktive i deres egen sprogtilegnelse, og hvis man kan få aktiveret de dybere lag i hjernen, så går den hurtigere. Man får blandt andet hjernen i gang med at arbejde ved at lave sammenligninger mellem modersmålet og andetsproget og ved at sørge for, at barnet bliver udfordret og tænker sig om.

»Grunden til at tosprogede børn ikke er bedre til dansk, når de når femte klasse - som nogle undersøgelser har vist - kan være, at for mange pædagoger og lærere forstår børnenes sprogtilegnelse ihjel. Og så finder børnene hurtigt ud af, at de ikke behøver at gøre sig umage. Ali siger for eksempel til pædagogen: "Mig ha bil", hvorefter hun henter hele kassen af biler ned til ham. I stedet kunne pædagogen give ham én bil. Og så vente til han eventuelt gør opmærksom på, at han faktisk gerne vil have hele kassen. På det tidspunkt skal hun kræve af ham, at han må sige "bilerne", hvis hun skal forstå hans hensigter. Pædagogerne må ikke hele tiden gætte børnenes behov, for så stagnerer de i deres sproglige udvikling,« siger Jette Løntoft.



Skæv udvikling. Mange tosprogede børn begynder i børnehaven lige omkring tre års alderen. De har på det tidspunkt så meget sprog, at de kan forholde sig til deres omgivelser ved hjælp af det. Pludselig tager man det redskab fra børnene og beder dem om at begynde forfra. Det er frustrerende for barnet. Man kan opleve, at de tosprogede børn gør oprør, for de føler, at man undertrykker dem, og noget de kan. Dermed har man sat gang i en skæv identitetsudvikling.

Mange pædagoger tør ikke give de tosprogede børn lov til at tale modersmålet i børnehaven, fordi de tror, at børnene lærer mere dansk, hvis de koncentrerer sig om udelukkende at tale dansk. Danmark er et monosproget samfund, derfor tror vi, at indlæringen af modersmålet spærrer for indelæringen af dansk. Mange tror måske også, at vi kun har en kanal ind, hvor vi lærer sprog. Og at den blokeret, hvis der allerede er et sprog i gang.

»Men jeg har oplevet mange børn, der gør oprør på en meget støjende måde, men også set mange tavse børn med fremmed baggrund i daginstitutionerne. Det sidste er især voldsomt frustrerende for pædagogerne, der skiftevis ikke gør noget eller forlanger af barnet, at det siger noget på dansk. De børn møder jeg hyppigere i institutioner, hvor der ikke er tosprogede medarbejdere og få tosprogede børn, og i de institutioner, der ikke gør noget for at hørliggøre modersmålet. Sådan et tavst barn prøvede jeg at sige en remse til på modersmålet, og det barn begyndte straks at snakke med mig,« fortæller Jette Løntoft.

Børnene skal opleve deres kompetence med modersmålet som en ressource, for det gør noget negativt ved barnet, at det skal udskifte sine sproglige rødder med noget andet, der bliver dem påtvunget.

»Tyrkisk vil jo aldrig blive ligeværdigt med dansk, og det skal det heller ikke. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan anerkende det som et sprog, der på det følelses- og kompetencemæssige plan er ligeværdigt. Børn kan sagtens overskue at bruge to sprog. Det er dyb respektløshed for den menneskelige hjerne at tro, at et barn ikke kan tilegne sig mere end et sprog.«



Sådan kan man lege med sproget

»Det er vigtigt at gøre sprogtilegnelsen indbydende, men det er også vigtigt at stille krav til barnet. Børns tilegnelsesproces drives af et behov for at kunne det, de beskæftiger sig med. De arbejder seriøst, alvorligt og målrettet, så jeg er ikke tilhænger af ordet "sjovt" eller af den omsiggribende underholdningspædagogik i forbindelse med tilegnelse af en kompetence som for eksempel sproget. Men det skal til gengæld være rart at knokle sammen og være nysgerrige sammen og gøre det sammen med en god voksen, for så lærer man noget,« siger Jette Løntoft.

l Bytte ord bogen er Jette Løntofts seneste udgivelse. Bogen lægger op til, at pædagogen opfordrer børnene til, at man bytter ord. I bogen kan pædagogen se, hvad forskellige ord hedder på dansk og på fire af de mest aktuelle modersmål.

l Via remser på børnenes modersmål og på dansk. Jette Løntoft har udgivet en bog med remseplakater og et vejledningshæfte. Man kan også spørge forældrene eller en modersmålslærer i kommunen, om de kender nogle remser, og så kan man selv lave tegninger til sammen med børnene. I en børnehave har pædagogerne hængt alle remseplakaterne op i nogle pæne trærammer i børnehøjde, og de fortæller, at børnene ofte lige skal sige de remser sammen med forældrene. Det gør modersmålene til noget meget synligt i den børnehave.

l Et hjemmelavet vendespil er også godt og i en af Jette Løntofts bøger: "Sprog på flere sprog" kan man kopiere billeder og lære sig 5-10 ord på urdu eller tyrkisk og spille det med barnet. En variant er, at pædagogen siger ordene på dansk, og barnet siger dem på modersmålet.

l Hvor mange måder kan vi sige goddag på her i børnehaven, er en leg, der kan udvides i det uendelige - tælle til 10, sige farvel, og hvad hedder hund, kat, mor, far, o.s.v.

l Bordteater er godt til sprogtilegnelse. Børn lærer ikke nye ord ved kun at høre dem, de forstår betydningen af ordet bedre ved at se ting, der viser ordet. (se eksemplet med sangen "Mariehønen Evigglad"). Jette Løntoft er i øjeblikket i gang med at lave "eventyrkasser", som hun befolker med dukker og ting, der illustrerer kendte eventyr.

l Det er også en god ide at have en ordbog stående med de sprog, man har repræsenteret i institutionen. For nogle gange ved børnene jo heller ikke eller kan ikke huske, hvad en ting hedder, og så er det godt at kunne slå det op. Samtidig får børnene oplevelsen af, at deres modersmål har en værdi, for der findes faktisk en bog, hvor man kan finde ordene.

l Det er også en meget god idé at læse meget for de tosprogede børn. Gerne mange gange om dagen, for at høre et sprog iklædt en spændende historie er den bedste motivation.

l Hvis man er tvivl, om man udtaler et ord rigtigt, så spørg forældrene. Så føler de også, at de kan bidrage med noget for en gangs skyld. Man kan også få barnet til at lære en det, men børn er ikke nær så nemme at stille tilfredse, de er ikke så tolerante, så de vil kræve en meget bedre udtale, end forældrene vil.



Andre bøger af Jette Løntoft:

"De er Hamses" - indeholder sprogiagttagelsesmetoder - så man kan finde ud af, hvor børnene er rent sprogligt, og hvad der skal arbejdes med lige nu.

"Mange ord" - er dels teori og dels pædagogisk inspiration. Baggrunden var en undersøgelse af tosprogede børns ordforråd i 5. klasse, som viste sig at være rystende mangelfuldt.

Alle Jette Løntofts bøger er udgivet på Specialpædagogisk Forlag.