Regnefejl koster fem medarbejdere

Halvvejs inde et ambitiøst projekt med at ændre struktur og arbejdsform i Ballerup Kommunes klubber og byggelegepladser føler medarbejderne i ungdomsklubberne sig nu så pressede, at de ser sig nødsaget til at skrue deres indsats i projektet ned på vågeblus.

De ansatte mener, de bliver udsat for et konstant bombardement af besparelsen og ændringer i fundamentet for projektet. Senest en meddelelse fra kommunen om, at fem ud af i dag 17 fuldtidsstillinger i de fire ungdomsklubber skal nedlægges. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. På et medlemsmøde har medarbejderne derfor besluttet at melde tilbage til Ballerup Kommune, at de på de vilkår ikke ser sig i stand til opfylde politikernes visioner, men må koncentrere sig om kerneydelsen: Arbejdet med de unge, som allerede er medlemmer af klubberne.

Det betyder en nedtoning af det opsøgende arbejde og projekter for marginaliserede unge.

"Vores budskab til kommunen er, at de får, hvad de betaler for," siger tillidsrepræsentant Jesper Pehrson.

Han betegner situationen omkring ungdomsklubberne som paradoksal.

"Vi forstår ikke de politiske signaler. Politikerne har et ønske om, at vi yder en ekstra indsats, og alle klubber arbejder seriøst og målrettet hen mod en ny struktur. Det kræver arbejdsro og ikke konstante ændringer. Nu kommer man så midt i forsøget og giver os besked om en besparelse på næsten en tredjedel af personalet med den begrundelse, at der ikke er medlemmer nok. Men i realiteten straffer man klubberne for kommunens slingrekurs og en regnefejl i forvaltningen," siger Jesper Pehrson.



Medlemsflugt og regnefejl. Uroen omkring ungdomsklubberne tog sin begyndelse allerede ved projektets start. Som et led i omlægningen blev de daværende ni ungdomsklubber slået sammen, så der organisatorisk kun skulle være en klub i hver af kommunens fire distrikter. Samtidig blev grundnormeringen ændret og gjort afhængig af medlemstallet i de fire områder. Kort efter beslutter kommunen at sætte kontingentet op fra 95 til 165 kroner, hvilket medfører en voldsom medlemsflugt, som især slår igennem i de store sociale boligområder som i Ballerup Syd, hvor de unge i stedet begynder at hænge ud på gader og torve og i indkøbscentre.

Efter adskillige henvendelser fra ungdomsklubberne finder politikerne ud af, at de nok har begået en fejl, og året efter sætter de kontingentet helt ned til 70 kroner. Men samtidig konstaterer forvaltningen, at de har er lavet en regnefejl, som blandt andet skyldes, at økonomerne har glemt at tage højde for, at en fordobling af kontingentet også medfører, at kommunens andel til fripladser fordobles. Alt i alt beløber fejlen sig til 1,4 millioner, som skal dækkes indenfor området. Derfor besparelsen på de 30 procent af personalet i ungdomsklubberne.

Formanden for Kultur og Fritidsudvalget, Tom Nielsen (S), erkender, at man "populært" sagt godt kan tale om en regnefejl, men han mener, at det kun er rimeligt, at kommunen regulerer personalet ned i forhold til det lavere medlemstal.

"Vi har meddelt ungdomsklubberne, at de vil få tilført timer i takt med, at de igen får flere medlemmer. Det ligger i selve projektet. Måske er det en fejl, at vi ikke har skrevet, at færre medlemmer udløser færre timer, men det retter vi så op på nu," siger Tom Nielsen.

Han mener, at ressourcerne stadig er til stede for at gennemføre projektet.

"Der er ikke rokket ved målsætningerne. Det betyder, at klubberne skal være opsøgende og er ansvarlige for, at der bliver lavet aktiviteter for hele distriktet - også for de unge, der ikke er medlemmer. Og medlemmerne er jo begyndt at komme tilbage, så jeg synes ikke, det ser så håbløst ud, som det specielt fremstilles i Ballerup Syd," siger Tom Nielsen.



Social slagside. BUPL har forgæves forhandlet med Ballerup Kommune for at få besparelsen taget af bordet.

Faglig sekretær i Afdeling 3 Michael Egelund kalder kontingentforhøjelsen for regulært benspænd for projektet og mener, at kommunen burde tage fejlen på sig og lave en tillægsbevilling eller støvsuge det øvrige område for penge.

"Det er problematisk, at man sætter et projekt i gang, som hele tiden må løbe op ad bakke. Der har været alt for meget uro og støj på linjen. Det gør, at medarbejderne bliver usikre og ikke ved, hvad de har at forholde sig til. Hvis politikerne mener, at klubarbejdet har en forebyggende effekt, må de give tid og ro til at lade forsøget køre," siger Michael Egelund.

Han mener desuden, at besparelsen har social slagside, fordi den rammer hårdest i de socialt mest belastede områder.

"Det er i de områder, der har været den største medlemsnedgang, fordi pengene ikke sidder så løst som i de socialt stærke kvarterer. Konsekvensen er, at et distrikt som Ballerup Syd mister to ud af de fem nuværende medarbejdere og sandsynligvis må lukke to afdelinger, så der kun bliver en enkelt tilbage. Godt nok siger kommunen, at klubberne får tilført penge i takt med stigende medlemstal, men det bliver ikke nemmere at trække de unge tilbage igen, når afdelingen først er lukket, så de skal melde sig ind et andet sted," siger Michael Egelund.