Reform med plusser og minusser

Alle partierne i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, har indgået en aftale om 'Barnets Reform'. Den skal styrke indsatsen over for udsatte børn og unge, men får også betydning for den tidlige forebyggende indsats, som pædagoger dagligt arbejder med.



Det sker blandt andet ved en skærpelse af underretningspligten, og ved at undersøgelser af barnets problemer kan iværksættes uden samtykke fra forældrene.



Aftalen giver også mulighed for, at myndigheder og fagpersoner på et tidligt tidspunkt i det forebyggende samarbejde kan udveksle oplysninger om udsatte børn. Modellen svarer til den mulighed, der i dag er for at viderebringe oplysninger i SSP-samarbejdet (Socialforvaltning, Skole og Politi).



Desuden skal en pædagog eller anden fagperson, der underretter, have en tilbagemelding fra kommunen om, hvorvidt underretningen har givet anledning til handling.



Oppositionen i Folketinget er ikke helt tilfreds med aftalen. Den kritiserer først og fremmest finansieringsformen. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gøre som i dag, hvor kommunerne selv betaler.



Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre mener, at den form for finansiering betyder, at kommunerne ofte tager usaglige økonomiske hensyn i afgørelser om forebyggelse eller anbringelser.



"Regeringen vil ikke være med til det, som kunne gøre denne reform til noget visionært. Dette er kun Barnets Reform 1, for der kommer en fortsættelse," lover SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic.



At S, SF og R alligevel stemmer reformen hjem, skyldes ifølge Mette Frederiksen, der er Socialdemokraternes socialordfører, at børnenes tarv er tilgodeset, fordi blandt andet pædagogers tavshedspligt er fjernet, så de kan tale frit med andre fagfolk om, hvad der er bedst for barnet.