Reaktioner på fusions-miseren: Ærgrelse, glæde, forundring og accept

Ærgerligt, siger formanden for Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Kirsten Nissen, i anledning af, at den bebudede fusion ikke bliver til noget.

»Perspektivet var efter min mening det helt rigtige. Når udviklingen i aftalesystemet går i retning af, at stadig flere ting skal klares på den enkelte arbejdsplads, må det være smart, at de ansatte er forenet i den samme organisation. Det er det princip, som SL er bygget op omkring, og jeg mener, at det også ville være det bedste for dagområdet. Derfor synes jeg, at det er rigtig ærgerligt, at det ikke lykkedes BUPL og PMF at finde samme.

Kirsten Nissen har fulgt fusionsdebatten med interesse, men også med nogen forundring.

»Jeg har i læserbreve og i referaterne fra generalforsamlingerne jo kunnet læse, at modstanden blandt pædagogerne meget går på, at de ikke vil være fagforening med uuddannede. Man foretrækker SL, hvis det skal være. Det er jeg selvfølgelig beæret over, men når udgangspunktet er, at man kun vil være sammen med andre pædagoger, så er SL ikke noget godt valg, for kendsgerningen er, at vi er et blandingsforbund med et stort antal medlemmer uden en pædagogisk uddannede. Det er håndværkere, familieplejere, pædagogmedhjælpere og lærere, ligesom vi på arbejdsstederne har et tæt samarbejde med HKerne og rengøringspersonalet med forpligtende forhandlingsaftaler og valg af fællestillidsrepræsentanter,« siger Kirsten Nissen, der - selv om hun ikke vil blande sig i BUPL-interne forhold - har svært ved at skjule, at hun synes, at BUPL-medlemmernes fravalg af fusionen ikke er udtryk for en specielt fremtidsrettet strategi.



LFS krydser fingre. Britt Pedersen, formand for Landsforeningen for Socialpædagoger, der organiserer blandt andet pædagoger og pædagogmedhjælpere i kommunale dag- og døgninstitutioner i Københavns Kommune, er mindst ligeså ærgerlig som SL-formand Kirsten Nissen. Forundret over visse sider af diskussionen i BUPL - især den, der har udspillet sig omkring faren for tab af faglighed - er hun også.

»Vi havde sådan håbet, at fusionen mellem BUPL og PMF var blevet til noget, fordi vi har set den som første skridt på vejen til samling af hele det pædagogiske fagområde. Man kan efter denne nedtur ikke lade være med at spørge sig selv, om samlingen nogensinde kan lykkes. Udsat på ubestemt tid er den i hvert fald.«

LFS-formanden mener, at det nu gælder om at få undersøgt, hvordan man ad anden vej kan udvikle samarbejdet mellem de pædagogiske organisationer.

»Mest nærliggende er det vel at satse på den pædagogiske branche inden for Det Kommunale Kartel i LO, men her støder vi på den vanskelighed, at BUPL ikke er medlem af LO, men har besluttet sig for at blive i FTF,« siger Britt Pedersen, mens hun krydser fingre for, at der i forholdet mellem BUPL og PMF ikke kommer til at ske det samme, som da Pædagogisk Kartel brød sammen i 1984. Det, der dengang fulgte, var langvarig ufred og gensidig chikane.



Hovedorganisationerne. Medmindre den ekstraordinære kongres i indeværende uge trodser hovedbestyrelsen og sender fusionen til urafstemning, og det utænkelige sker, at der herefter viser sig det nødvendige flertal for den, er det slut, prut med fusionen. En af konsekvenserne er, at alle planer om at skifte hovedorganisation er aflyst. BUPL forbliver i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Det er formanden for FTF, Anker Christoffersen, yderst tilfreds med.

»Jamen, selvfølgelig er jeg da på FTFs vegne glad for det. For det betyder, at vi holder de mellemuddannede samlet, hvilket styrker os allesammen. Det bevirker også, at FTF som hovedorganisationen i midten med styrke kan fastholde sin rolle som formidler af samarbejdet mellem de tre hovedorganisationer.

Nu har BUPL jo en ambition om at ville virke for en samling af hovedorganisationerne. Hvordan er udsigterne?

»Det ligger ikke lige for, sådan som jeg ser det. Men der er da en række ting, vi kan gøre bedre. Det gælder FTF selv, og det gælder i relationerne mellem de tre hovedorganisationer,« siger Anker Christoffersen.

Hos LO tager man BUPLs beslutning til efterretning. Tilsyneladende uden fortrydelse. F0rmanden Hans Jensen har ikke været at træffe, men Finn Larsen, der er leder af LOs ledelsessekretariat, siger:

»Om man vil være det ene eller andet sted, er det enkelte forbunds egen sag, men vi er indstillede på et fortsat samarbejde med BUPL. Hvis forbundet en dag når frem til en anden beslutning, så skal det være velkomment i LO.«



Arbejdsgiverne. »Af principielle grunde blander vi os ikke i, hvordan de ansatte organiserer sig,« siger Peter Bramsnæs, løndirektør i Kommunerens Landsforening, da han bliver bedt om en kommentar til den mislykkede fusion mellem BUPL og PMF.

I plejer da ellers at bede om færre spillere på banen, når der skal forhandles overenskomster, og det ville fusionen jo have givet jer.

»Man kan organisere sig på to måder. Enten er det omkring et uddannelsesfællesskab, eller også er det omkring et virksomhedsfællesskab. I dette tilfælde er det uddannelsesfællesskabet, som har sat sig igennem. Det har vi ingen problemer med. Om der er en spiller mere eller mindre har heller ikke den helt store betydning. Når vi taler om enkelhed og overskuelighed, så kan den lige så vel opnås ved, at for eksempel arbejdstidsreglerne på en arbejdsplads er ensartede for alle ansatte,« påpeger Peter Bramsnæs.

Han erindrer i øvrigt om, at en fusion ville have indebåret, at man på det overenskomstmæssige område vendte tilbage til tilstandene, som de var fra midt i 70erne til et stykke hen i 80erne. Dengang førte BUPL og PMF overenskomstforhandlinger i fællesskab og havde også fælles forhandlingsleder.



Videnskaben og pressen. Centerleder Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet og medforfatter til en for nylig udgivet forskningsrapport om fusioner inden for fagbevægelsen antager, at fusionen mellem PMF og BUPL faldt, fordi medlemmerne syntes, det var en dårlig ide. Simpelthen.

Mere meddelsom er han, når det drejer sig om de konsekvenser, det får, at BUPL forbliver medlem af FTF.

»Om det her betyder FTFs redning, skal jeg ikke kunne sige, men det vanskeliggør en tilnærmelse mellem FTF og LO og nok også mellem FTF og Akademikernes Centralorganisation. Som jeg ser det, vil der på kortere sigt ikke kunne komme nogen ændringer i hovedorganisationernes strukturer.«

Dagbladet Politiken konstaterer i sin analyse af fusions-sammenbruddet: "Hvis dansk fagbevægelse er, som kritikere ofte dømmer den - lige så forandringsvillig som en grå væg - så kan det skyldes medlemmerne."

Om årsagen til denne forkærlighed for det kendte siges: "Det rammer ned i et grundlæggende spørgsmål, som de fleste mennesker stiller sig selv og i øvrigt får stillet ved mødet med andre mennesker: Ikke hvem er du, men hvad laver du? Du er din uddannelse og dit arbejde, og du grupperer dig med ligesindede. En mere kontroversiel forklaring på dette behov kunne være, at jo mere trængt man er i sin identitet, jo mere har man brug for at hænge fast i symbolet - her fagforeningen - på den."