Psykisk arbejdsmiljø: Pædagoger under pres

Hverdagen i de danske institutioner stiller store krav til pædagogerne – på nogle punkter langt større krav, end der stilles til andre jobgrupper. Det viser en stor undersøgelse, hvor 14.045 FTF’ere, herunder 1791 pædagoger, har vurderet deres eget psykiske arbejdsmiljø.

Store følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser er en del af pædagogernes hverdag. De skal også kunne arbejde hurtigt og ofte træffe svære eller mange beslutninger. Pædagogerne oplever desuden flere forstyrrelser i arbejdet og mere utryghed i ansættelsen end landsgennemsnittet.

Ifølge psykolog og arbejdsmiljøforsker

Karen Albertsen er den høje følelsesmæssige belastning naturlig.

»Når du arbejder med andre mennesker, som du gør som pædagog, skal du forholde dig til deres følelsesmæssige problemer,« siger hun.

»Din hovedfunktion er at tage vare på andre mennesker, og du kan af hensyn til den professionelle relation ikke altid give udtryk for dine egne følelser.«



Store krav giver dårlig trivsel. Et belastende psykisk arbejdsmiljø har konsekvenser for pædagogernes helbred. Men oplevelsen af udbrændthed, stress, psykisk velbefindende, helbred og trivsel afhænger af, om kravene er for store, og tidsplanen for stram.

»Der er god dokumentation for, at ikke mindst høje krav om at skjule sine følelser har mange negative virkninger på helbred og velbefindende. Specielt kan det være belastende, hvis der samtidig er organisatoriske problemer på arbejdspladsen,« siger Karen Albertsen.

For pædagoger er det især følelsesmæssige krav, kvantitative krav og utryghed i arbejdet, der forringer deres trivsel og helbred. Faglig sekretær i BUPL Lis Pedersen er bekymret over de dårlige tal for pædagogernes psykiske arbejdsmiljø.

»Pædagogjobbet er hårdt på mange måder. Pædagogerne skal hele tiden omstille sig. De skal være nærværende over for børnene, samtidig med at de forstyrres af andre ting,« siger hun og understreger, at arbejdspresset er blevet større de seneste år.

»Der er blevet færre pædagoger til flere børn, samtidig med at de fysiske rammer ikke er blevet bedre. Der er for mange børn på for få kvadratmeter og for dårlige normeringer.«



Trivselsfokus giver pote. I Børnehuset Jennumparken i Randers har man det seneste år arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Syv ansatte er blevet uddannet til trivselsmedarbejdere, og hele medarbejdergruppen har været på kursus i kollegial respons. Det forstærkede fokus på trivsel har gjort en stor forskel, fortæller Hanna Højlund, som er leder i institutionen.

»Vi har fået en åben dialog, og vores fokus ligger på, at ingen er perfekte, men at vi alle gerne vil arbejde for at blive bedre. Vi er åbne over for at snakke om de ting, vi synes, er svære,« siger hun.

I forbindelse med kollegial respons har personalet arbejdet med blandt andet lederskab/følgeskab og ’aktietankegang’. Det betyder, at man altid har 50 procent aktier i relationen og situationen.

De nye redskaber bliver brugt aktivt i hverdagen.

»I stedet for bare at tænke, det er min kollegas skyld, spørger vi nu os selv, hvad vi selv kan gøre. Det er en stor styrke, ligesom det er en styrke, at vi har fået et fælles sprog og en fælles holdning til, hvordan vi skal arbejde,« siger hun.



Utilfredsstillende kvalitet. Travlheden og de store krav i institutionerne medvirker til, at pædagoger mere end andre mener, at kvaliteten på deres arbejdsplads er faldet i løbet af det seneste år. Kun 29 procent af pædagogerne mener, at de i høj eller meget høj grad kan levere en tilfredsstillende kvalitet i deres arbejde. For den samlede FTF-gruppe er tallet 44 procent.

»Når man arbejder med mennesker, kan det være en særlig stor belastning at føle, at man ikke kan levere tilstrækkelig kvalitet i sit arbejde. Man ved, at det går ud over nogen,« siger Karen Albertsen.

Lis Pedersen er enig.

»Pædagogerne er kede af ikke at kunne udføre deres arbejde, sådan som de gerne vil. Når de gør opmærksom på problemet, får de det svar, at der ikke er flere ressourcer, og det er de kede af,« siger hun.



Fokus på forebyggelse. For at undgå et dårligt psykisk arbejdsmiljø er det vigtigt at tænke forebyggende – også i de institutioner, der lige nu har fornuftige arbejdsforhold,

siger Lis Pedersen.

»Vi skal forebygge for at sikre børnenes udvikling og give pædagogerne mulighed for at gøre deres arbejde godt, men også fordi det er samfundsøkonomisk dyrt at helbrede frem for at forebygge.«

I Børnehuset Jennumparken har et større fokus på psykisk arbejdsmiljø givet positive resultater. En ny arbejdspladsvurdering (APV) viser, at medarbejdernes tilfredshed er steget 10 procent i forhold til sidste år. Hanna Højlund er begejstret for de gode resultater.

»Nu er vores opgave at opretholde den høje standard, vi har fået i kraft af vores fokus på trivsel,« siger hun.



Et meningsfuldt hverv. Mens pæda­gogerne oplever pres udefra i form af forandringer og store krav, synes de, at de har gode udviklingsmuligheder, og at deres arbejde er meningsfyldt. Pædagogerne føler, at de får god støtte fra kolleger og deres ledere.

»På individniveau og på arbejdspladsniveau kan god social støtte og ledelse være med til at mindske belastningen fra for eksempel følelsesmæssige krav. Det er en fordel, men man kan ikke sige, at det opvejer det negative,« siger Karen Albertsen.

Lis Pedersen finder det paradoksalt, at pædagogerne trods udfordrende arbejdsforhold er så glade for deres arbejde.

»På den ene side har pædagoger et rigtig hårdt arbejde, som man kan blive syg af at udføre. På den anden side betyder det at arbejde med børn og unge og at have gode kolleger, at man er rigtig glad for at gå på arbejde,« siger hun.



DET SIGER PÆDAGOGERNE:

• Vi har travlt

Der stilles større krav til pædagoger om tempo i arbejdet end til mange andre faggrupper. Tempo i arbejdet dækker over, hvor hurtigt, der skal arbejdes, og om der skal arbejdes hurtigt hele tiden.

• Vi bliver konstant forstyrret

Oftere end mange andre faggrupper bliver pædagoger forstyrret eller forhindret i at udføre deres kernearbejdsopgaver.

• Vi er glade for støtte fra vores kolleger

Pædagogerne oplever i høj grad at få den rette hjælp på det rette tidspunkt og at få relevant kritik og feedback fra kolleger og overordnede.

• Vi kan ikke altid sige, hvad vi føler

Pædagoger oplever markant flere og højere følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser end mange andre faggrupper. Følelsesmæssige krav dækker over, hvis man arbejder med mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Krav om at skjule følelser dækker over at skulle være høflig/venlig over for andre mennesker, selvom de behandler én uhøfligt/uvenligt.

• Vi har gode udviklingsmuligheder

Pædagogerne synes i højere grad end mange andre faggrupper, at arbejdet indeholder kvalitative krav, der gør, at man hele tiden bliver positivt udfordret.

• Vores arbejde er meningsfuldt

Pædagogerne synes i højere grad end mange andre faggrupper, at deres arbejde er meningsfyldt, og at arbejdet er til gavn for andre i samfundet.



Kilder: Rapporten ’Psykisk arbejdsmiljø og helbred – Undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2012’, TeamArbejdsliv, samt specifikke tal for medlemmer af BUPL.