Privatisering: Sparer hvor vi kan

Rabatten på søskende skrumper ind, når børnene går i en privat institution. Det kan studerende Sanne Lausen Wolff mor til to mærke på sit skrabede budget.

Betal for den dyreste plads og få de næste pladser til halv pris. Sådan fungerer søskenderabatten normalt, men ikke hvis børnene går i en privat institution. Ligesom der er forskel på en friplads i en kommunal og en privat institution, som Børn&Unge fortalte i nummer 12, viser det sig, at også søskenderabatten beregnes på en anden måde, når institutionen er privat.

For Sanne Lausen Wolff, der er jordemoderstuderende, og hendes mand Anders Brodersen har det betydet en merudgift på 5.316 kroner om året. Penge, som de ville have sparet, hvis børnene gik i en kommunal institution.

"Som studerende betyder de penge, vi ikke kan få i søskenderabat meget, for pengene er i forvejen små. Vi tager ikke bare en tur i biografen eller svømmehallen, og vi rejser aldrig. Det er der slet ikke råd til," siger Sanne Lausen Wolff.

Hun har to døtre, som går i den integrerede privatinstitution Kareten syd for Århus. Den ældste Caroline på fire går i børnehaven, og Dagmar på halvandet går i vuggestuen. Da Kareten blev privatiseret i december 2007, fik Sanne Lausen Wolff og hendes mand et økonomisk smæk. Deres ældste datter havde på det tidspunkt en delvis friplads, som blev reduceret. Siden fandt de ud af, at søskenderabatten var mindre, end hvis institutionen var kommunal.



Derfor har tanken om at melde døtrene ud af Kareten da også strejfet Sanne Lausen Wolff, for det ville give mere luft i budgettet.

"Vi var ikke forberedt på, at det havde betydning, om Kareten var privat eller ej. Og nogle gange tænker jeg også, at det kunne være rart med lidt flere penge i hverdagen. Men det er et stort spring at skifte institution, især for den store. Hun er knyttet til stedet, hun kender alle de voksne rigtig godt, og alle hendes venner går der. Desuden skal hun starte i skole om halvandet år, så jeg synes, det vil give for mange skift i hendes liv. Den lille Dagmar ville måske bedre klare et skift, men jeg synes ikke, at nogen af pigerne skal udsættes for det," siger Sanne Lausen Wolff, der vælger at prioritere sine børns trivsel i hverdagen i daginstitutionen.

"Jeg er glad for mine børns institution. Personalet er super, engagerede og dygtige. De tager på tur hver uge, de har et fast rytmikhold for de mindste og tager på koloni med de store. Og de holder jævnligt arrangementer, som ryster forældrene sammen som for eksempel fællesspisning," fortæller hun og tilføjer:

"Man ved, hvad man har, og ikke, hvad man får. Mine børn skal blive ved med at gå i Kareten, fordi de trives, og det sætter jeg højest," siger hun.

Sanne Lausen Wolff og hendes mand er netop blevet separeret. Hendes nye økonomiske situation vil påvirke, hvor meget hun fremover vil få i tilskud til børnenes institutionspladser.





Hvis du har to børn i kommunal institution

I kommunale institutioner betales fuld pris for den dyreste plads. De næste pladser betales der halv pris for. Rabatten tager udgangspunkt i forældrenes egenbetaling.

0-3 år (fuld pris) 3773 kroner

Over 3 år (halv pris) 938 kroner

I alt 4711 kroner



Hvis du har to børn i privat institution

I private institutioner beregner kommunen søskenderabatten ud fra differencen mellem kommunens bruttodriftsudgifter (undtaget udgifter til støttepædagoger) og kommunalbestyrelsens driftstilskud efter dagtilbudsloven*. Altså kigger kommunen på, hvad en kommunal plads koster i et alderssvarende kommunalt tilbud, og hvad kommunen giver af driftstilskud.



For Sanne Lausen Wolff ser tallene** sådan ud:

0-3 år (fuld pris) 3773 kroner

Over 3 år (rabat) 1381 kroner

I alt 5154 kroner

Differencen er 443 kroner pr. måned.

På årsbasis giver det en forskel på 5.316 kroner.



For at gøre tallene sammenlignelige er tallene baseret på Karetens takster for en vuggestue- og børnehaveplads.



*Kilde: Dagtilbudsbekendtgørelsens kapitel 2 § 20 og § 21.

** Kilde: Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.