Praktiske gris styrer

Før var det fuldstændig utænkeligt, at vi kunne gå tre til møder på en gang,« fastslår Karina Perlt, mens kollegaen Lis Hjort nikker samtykkende.

Sammen med en tredje kollega har de to pædagoger gennem længere tid holdt et fast planlægningsmøde hver anden fredag, mens medhjælperne har taget sig af børnene på stuerne. Isoleret set næppe en revolution, men for de ansatte i daginstitutionen Kildebo er der tale om et væsentligt fremskridt.

Siden de to mindste stuer før sommerferien indførte en såkaldt praktisk gris-ordning, er der kommet mere styr på hverdagene i Kildebo, som ligger i Gladsaxe Kommune nordvest for København.

På skift går en voksen fra arbejdet på en af stuerne for at tage sig af alle de praktiske gøremål, som byder sig til i en almindelig dagligdag.



Ingen hadeopgave. Hver formiddag fra kl. 9 til kl. 11 slæber den praktiske gris bleer op fra kælderen, skriver opslag og arrangerer frokostvogne. Nogle dage er der måske mindre at gøre, men så kan legetøjet få en tur med opvaskebørsten eller trip-trapstolen en omgang Ajax.

Med til formiddagstjansen hører også at klare et pludseligt påkrævet bleskift eller agere åben favn for de børn, der kommer lidt senere.

Tjansen som praktisk gris er ikke nogen hadeopgave, fortæller de to pædagoger.

»Det giver en større tilfredsstillelse at have tid til for eksempel at kreere et ordentligt fødselsdagsskilt. Førhen var det noget, der bare skulle jappes af.«

Ud over at få sat de praktiske opgaver i system og derved spare tid, er der også en anden bagtanke med praktisk gris-ordningen. Nemlig den, at de giver de øvrige voksne ro til at fordybe sig i arbejdet med børnene uden at blive forstyrret af alle de små svinkeærinder, man som medarbejder render ind i på en ganske almindelig formiddag.

Og her kommer de tilbagevendende pædagogmøder ind i billedet.

»På møderne foretager vi den langsigtede planlægning. Det foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med medhjælperne på stuerne. Desværre er der ikke mulighed for, at de også kan deltage, for det havde selvfølgelig været det bedste,« fortæller Karina Perlt og Lis Hjort.



Deres børn - vores børn. Inspirationen er kommet fra et kursusforløb, som Gladsaxe Kommune tilbyder fortløbende til kommunens daginstitutioner, og som løber over otte måneder. Karina Perlt og Lis Hjort gik ind i forløbet med et fælles ønske om at styrke samarbejdet mellem de to stuer for vuggestuebørn. Og det har man opnået.

»Tidligere skelnede vi meget mellem vores børn og deres børn. Nu kender de voksne på begge stuer alle børn og deres forældre. Derfor er det heller ikke nødvendigvis afgørende, om der lige bestemt er en voksen fra hver stue til stede ved afleveringen om morgenen,« siger Lis Hjort.

Også i forbindelse med fravær er der fordele at hente. Er to medarbejdere væk fra blå stue, er det helt naturligt at rykke en medarbejder fra rød stue over, i stedet for at lade to vikarer gå sammen, som ikke kender børnene lige så godt.

En anden sidegevinst har været, at personalet på de to stuer har lært hinanden bedre at kende, og en tredje at man er begyndt at bruge legepladsen mere.

»Nu kan man tage nogle af de store fra begge stuer og gå ud på legepladsen sammen. Den mulighed udnyttede vi ikke tidligere.«



Tænker anderledes. I det hele taget har medarbejderne sat kritisk spot på de daglige rutiner. Det er slut med at halse ud på legepladsen for at finde pædagogen fra nabostuen, som forælderen i telefonen har spurgt efter.

I langt de fleste tilfælde er det fuldt tilstrækkeligt at tage imod en besked, for der er ingen grund til at styrte til telefonen for at få at vide, at Camilla bliver hentet af mormor i dag.

Medarbejdere fra Kildebos to stuer med børnehavebørn har tidligere været på det samme kursus og ladet sig inspirere til en opbrydning af den almindelige stueopdeling til to funktionsopdelte aktivitetsrum med værksteder.

»Vi tænkte: Hold da op, da de begyndte at rykke rundt på det hele i den anden afdeling. I en periode syntes vi ikke rigtigt, der skete så meget her hos os. Men efter vi har indset, at vi må vælge løsninger, der passer til behovene hos vores børn, er vi kommet i gang igen,« siger Lis Hjort.

»Jeg ved ikke, hvad der gør det muligt i dag, som ikke var muligt før, men det er som om, vi er kommet til at tænke anderledes,« fortsætter Karina Perlt.

»Vi har fået mere tid og langt større fleksibilitet. Det her er noget, man burde gøre alle vegne,« lyder vurderingen fra de to Gladsaxe-pædagoger.