Pengene følger barnet - Et tilbageslag for integrationen

Partiet Venstres tidligere lovforslag om, at pengene skal følge barnet, kan blive til en realitet med den nye regering. I regeringsgrundlaget står, at man har intentioner om at give kommunerne lov til at yde et tilskud til de familier, der selv vil passe børnene. I stedet for daginstitutionen kan forældrene vælge anden form for pasning eller selv stå for den.

I Norge indførte man for toethalvt år siden en regel om, at alle familier har ret til at få penge for selv at passe de ét til to-årige børn. Norske undersøgelser har vist, at pengene-følger-barnet-princippet har haft negative konsekvenser for integrationen af indvandrere og flygtninge. Mens 60 procent af nordmændene med små børn benyttede sig af tilbuddet, var tallet meget højere for de etniske grupper. Cirka 10 procent af indvandrer- og flytningefamilierne valgte direkte at trække deres børn ud af institutionerne eller ikke at søge om plads på grund af muligheden for selv at få pengene udbetalt. En del af de ældre søskende blev også trukket ud af dagtilbuddene, når mor nu alligevel skulle gå derhjemme.

Et liv uden for daginstitutionen vil - med den høje dækningsprocent i Danmark - betyde, at børn af etniske familier vil få ringere mulighed for at lære dansk, fordi den daglige kontakt til danske børn forsvinder. Desuden forringer den også mødrenes mulighed for at blive integreret i samfundet, fordi de i en årrække mister kontakten til arbejdsmarkedet.



En bedre start. BUPL har lavet en vurdering af konsekvenserne af regeringens intentioner. Her kaldes "frit-valg-ordningen" et integrationspolitisk skridt i den forkerte retning. Samtidig har man svært ved at se sammenhængen til den øvrige del af regeringsgrundlaget, hvor der netop slås på vigtigheden af, at indvandrer- og flygtningekvinderne integreres via arbejde og uddannelse og vigtigheden af, at de etniske minoriteters børn lærer dansk, inden de begynder i skolen.

Næstformand i BUPL Annette Trads Hansen mener, at regeringens intention om at give forældre penge for at passe egne børn er dybt problematisk især i forhold til de etniske grupper.

»Det er vigtigt, at man forebygger de problemer, vi har set med unge indvandrere allerede i børnehaven. Ved at lære det danske sprog, få kendskab til den danske kultur og det at gebærde sig i det danske samfund, får børnene et bedre afsæt til deres fremtidige liv, uddannelse og arbejde. Hvis regeringen får dette forslag igennem, vil vi skulle bruge endnu flere kræfter på at forklare indvandrer- og flygtningefor-ældrene, at børnene får en bedre start, hvis de går i daginstitution,« siger hun.



Økonomien vinder. Anne Froberg, centerleder på uc2 - Udviklingscentret for undervisning og uddannelse af tosprogede børn, unge og voksne - deler BUPL's bekymring. Hun mener, at mange flygtninge- og indvandrerfamilier vil vælge at passe deres børn selv, hvis de får penge for det.

»Disse familier vil mene, at de bedre selv kan passe deres børn, og flygtninge-indvandrerkvinderne har mindre behov end danske kvinder for at realisere et behov for at bruge en uddannelse. Flere af de etniske kvinder går jo i forvejen hjemme, og deres forståelse for, at børn har brug for at være sammen med andre børn, er ikke den samme som danske kvinders,« siger hun.

Uc2 har netop undersøgt Københavns Kommunes tilbud om sprogstimulering af tosprogede småbørn, den såkaldte §4A-ordning, hvor de får 15 timers sprogindlæring om ugen, hvis de ikke går i daginstitution. Og én af grundene til, at nogle vælger den ordning fremfor daginstitution, er, at det netop kun er i 15 timer.

»I Danmark er en daginstitution jo et heldagstilbud, som man skal betale fuld pris for, og det fungerer ikke økonomisk for mange indvandrer- og flygtningefamilier, hvor kvinden måske i forvejen går derhjemme. Men måske vil de vælge daginstitutionen som supplement til deres egen opdragelse, hvis de kunne få en halvdagsplads. Jeg tror, hvis man indfører pengene-følger-barnet, så er man også nødt til at indføre nogle mere fleksible dag-institutionsløsninger for at imødekomme hjemmegående familiers behov for socialisering uden for familien,« siger Anne Froberg.

Penge for at passe eget barn

Venstre fremlagde i november 1999 et lovforslag om at udvide den gældende fritvalgsordning, så forældre kan få penge for at passe egne børn. Dengang var der ikke flertal i Folketinget.

Ifølge Venstres forslag vil forældre, der selv passer deres børn, kunne få et tilskud, der ikke overstiger maksimum for dagpenge. Tilskud til pasning af egne børn kan ikke tildeles personer, der i forvejen modtager en offentlig over-

førselsindkomst

Forslaget fra 1999 indeholdt både en skærpelse af retten til at få tilskud til privat pasning og en mulighed for at få penge til at passe egne børn. Det gik ud på at ændre paragraf 26, jævnfør paragraf 7, stk. 1 i lov om social service således:

Nuværende lov paragraf 26: Kommunen kan (vores kursivering) beslutte at give forældre til børn fra 24 uger, og til de skal i børnehaveklasse mulighed for at vælge at få penge til brug for en privat pasningsordning istedet for at benytte et offentligt dagtilbud, jævnfør paragraf 7, stk.1: Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Venstres forslag: Kommunen skal (vores kursivering) give forældre til børn fra 24 uger... osv., jævnfør paragraf 7, stk.1: Kommunen kan desuden vælge (vores kursivering) at tilbyde forældrene tilskud for at passe egne børn.