Pengene følger barnet - Dyrt for kvinder og børn

Et tilbud om at få penge fra det offentlige for at passe egne børn vil presse de lavest lønnede og ikke mindst kvinderne til seriøst at overveje, om det bedre kan betale sig trække deres børn ud af daginstitutionerne. Det mener både BUPL og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har vurderet konsekvenserne af regeringens intentioner om, at pengene skal følge barnet.

Ifølge BUPL's beregninger vil det kunne betale sig at benytte ordningen for en familie med to børn, et i vuggestue og et i børnehave, hvis den ene af forældrene er på deltid eller relativt lavtlønnet. Ordningen er økonomisk fordelagtig for personer med en bruttoindkomst mindre end cirka 14.260 kroner om måneden. For en pædagog med en månedsindkomst på 18.000 kroner vil det at passe egne børn for offentlige penge koste lige under 2000 kroner om måneden. I begge beregninger er fratrukket udgiften til daginstitutionspladsen.



Frafald af arbejdskraft. På basis af norske erfaringer med en lignende ordning, hvor normændene for toethalvt år siden fik ret til at få tilskud, hvis de selv passede de ét og to-årige børn, vurderer AE desuden, at det, der også er kaldt frit-valg-ordningen, vil komme til at koste skattekroner. Det er sandsynligt, at arbejdsudbuddet vil falde med mellem 25.000 og 35.000 årsværk, når det for visse grupper ikke mere kan betale sig at arbejde. Den mindre aktivitet på arbejdsmarkedet betyder, ifølge AE, at skatteindtægterne bliver mindre, hvilket vil øge skattetrykket for den øvrige arbejdsstyrke.

Desuden viser de norske erfaringer, at det er kvinder med mellemlange uddannelser, og som er ansat inden for undervisning, sundhedsvæsenet og andet omsorgsarbejde, der enten ikke arbejder, mens de har små børn, eller som går på deltid. Netop på disse områder er der i disse år mangel på arbejdskraft i Danmark, så en pengene-følger-barnet-ordning vil, ifølge AE, modvirke andre tiltag på at tiltrække og fastholde kvinderne i disse fag.

BUPL mener, at der vil ske en kønspolitisk skævvridning, fordi kvinder generelt tjener mindre end deres mandlige partnere, og dermed vil de være de mest sandsynlige brugere af ordningen.



Dårligt for børnene. BUPL vurderer, at ordningen også er socialt skævvridende, for jo lavere indkomsten er, des større vil tilskyndelsen til at benytte den være. Det betyder en risiko for, at de børn, der mest af alle har behov for et omsorgs/pædagogisk tilbud, enten ikke indskrives i daginstitution eller trækkes ud af den.

BUPL mener endvidere, at frit-valg-ordningen er et indirekte tilbageslag for daginstitutionernes samfundsmæssige stilling. Når man belønner borgere, der fravælger et pædagogisk tilbud stillet til rådighed af det offentlige, sidestiller man hjemmepasning med pædagogiske tilbud. "En tilsvarende model ville næppe være sandsynlig på folkeskoleområdet", som det udtrykkes i vurderingen.

Hovedanken fra BUPL's side er, at de børn, der holdes borte fra institutionerne, hvor de lærer at være sammen med andre, vil få vanskeligere ved at begå sig. "Forslaget er ude af trit med den udvikling, der har fundet sted i de sidste 10 år. Børn kommer i daginstitution ikke kun fordi deres forældre ønsker dem passet, men fordi der her bliver taget hånd om børnenes udvikling og læring", står der i BUPL's vurdering af konsekvenserne af, at forældre kan få penge for at passe børnene selv.