Penge til kvalitet

I sidste uge skrev Børn&Unge i forbindelse med artiklen om pædagogers manglende tid til at være sammen med børnene, at regeringen ikke havde sat penge af til at gøre noget ved kvaliteten i de danske daginstitutioner. Men efter deadline på sidste uges blad, åbnede socialminister Henrik Dam Kristensen alligevel for pengeposen og lovede 100 millioner kroner til opfølgning på KID-projektets (Kvalitet-I-Daginstitutioner) ideer og forslag. Måske er Henrik Dam Kristensen slet ikke socialminister, når dette blad udkommer, men dette er, hvad han har tænkt sig at gøre, hvis han er:

»De 100 millioner kroner er ikke til normeringer og rammer, det er en anden diskussion. De er til indhold, til højnelse af kvaliteten med udgangspunkt i de mange spændende projekter, der er indeholdt i KID. De skal bruges til afprøvning af nye initiativer og ideer om for eksempel samarbejdsformer. Over de næste tre år kan man lokalt søge om penge til projekter.

Jeg kan nævne samarbejdsformer

omkring broer i børns liv: Fra

dagpleje/vuggestue til børnehave,

fra børnehave til indskoling og SFO.«

Forøgelse af normeringer og bedre rammer for at kunne lave bedre pædagogisk arbejde skal klares i de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL). Men regeringen har spillet ud med pengene til kvalitet for at sende et vink med en vognstang til kommunerne om, at det er noget, man gerne ser på den politiske dagsorden.

»Vi har den situation, at vi passer flere og flere børn, og noget af den for-øgelse er sket ved merindskrivning, og derfor skal der selvfølgelig kigges på kvadratmeter og normeringer. Det er ikke noget, der kan gøres for de udviklingspenge, som vi her har talt om, men er noget der skal ske i de forhandlinger, som både vi og BUPL selv har med kommunerne,« siger Henrik Dam Kristensen.



Dyr pasningsgaranti. Socialministeren truede i sidste uge kommunerne med økonomiske sanktioner, hvis de ikke sørger for pasningsgaranti efter seks måneders barselsorlov. Henrik Dam Kristensen ønsker ikke at præcisere de metoder, man vil bruge over for kommuner, der ikke følger regeringens ønske.

»Vi vil økonomisk gøre det særdeles dyrt ikke at have pasningsgaranti ved seks måneder. En af måderne kunne være, at kommunerne skal betale dagpengene til dem, der gerne ville have været på arbejde, men ikke kan, fordi der ikke er pasningsmuligheder,« siger han. I det socialdemokratiske barselsforslag er der lagt vægt på, at for-ældre skal kunne vælge at gå på arbejde efter seks måneders orlov, og derfor er det nødvendigt, at der er pasningsgaranti efter et halvt år.

»Det betyder, at man som forældre har et reelt frit valg. Ønsker du efter seks måneder at vende tilbage til dit arbejde, kan du gemme tid til andre begivenheder i barnets liv - for eksempel skolestart. Hvis der ikke er påbudt pasningsgaranti ved seks måneder, vil nogle kommuner måske vælge først at tilbyde pasning efter et år, og så er der pludselig ikke et frit valg mere, for så er du tvunget til at blive hjemme det første år,« mener socialministeren.