Pædagoguddannelsen; Ja til reform, nej til fusion

Evalueringen af den 11 år gamle pædagoguddannelse har afdækket så mange graverende fejl og mangler, at en egentlig reform er påkrævet. BUPL har endnu ikke lagt sig fast på, hvad præcist det er, der skal føjes til og laves om, men opfattelsen er, at man er ude i noget større end en hurtig overhaling med pudderkvasten.

Først på sit møde i september formulerer hovedbestyrelsen de konkrete reformønsker, men allerede nu er der lagt nogle ret solide pejlemærker ud.

Siden den ny pædagoguddannelse blev etableret i 1992 ved sammenlægning af børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelserne har den lønnede praktik været omstridt. De studerende har gennem alle årene krævet den afskaffet - og det gør de for så vidt stadig, men kravet lyder ikke helt så unisont som tidligere.

BUPL mener, at der i høj grad er behov for en reform af praktikken, men man er samtidig opmærksom på, at en afskaffelse af den lønnede praktik er en bekostelig affære - og at den risikerer at få grimme konsekvenser for det pædagogiske arbejdsmarked. Skrækscenariet er, at kommuner griber ind og forhindrer institutionerne i at erstatte den arbejdskraft, som de lønnede praktikanter udgør.

"BUPL vil under ingen omstændigheder gå med til, at finansieringen sker på bekostning af institutionernes normering eller budget. Ligesom det heller ikke må gå ud over uddannelsens længde eller på anden måde medføre kvalitetsforringelser i uddannelsen," hedder det i et internt BUPL-notat.

Søren Ekstrand, der er formand for PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning), fastholdt forleden i BUPL's hovedbestyrelse, at den lønnede praktik etablerer en i uddannelsesmæssig sammenhæng uheldig magtrelation mellem praktikinstitution og praktikant.

"Hvis vi ikke kan komme af med den lønnede praktik, hvad jeg langt foretrækker, skal der i hvert fald laves om på det forhold, at praktikinstitutionen har magt til at dumpe en praktikant. Jeg forestiller mig, at der knyttes en ekstern censor til, og at praktikvejlederne garanteres uddannelse til opgaven," sagde Søren Ekstrand, der præsenterede synspunkterne som "personlige refleksioner".



Spor, der skræmmer. De kommunale arbejdsgiverne har også taget læring af evalueringen. Blandt andet mener formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Roskilde-borgmester Bjørn Dahl (V), at der skal være tættere sammenhæng mellem pædagog- og læreruddannelsen. Han har derfor foreslået, at første semester på de to uddannelser læses i fællesskab. Kommunernes Landsforening har dog ændret signaler på det seneste. Nu skal det fælles ikke ligge først, men vente til allersidst i uddannelserne, når fagligheden er på plads hos de studerende.

Regeringen bebuder i sit nye børnepolitiske udspil "En god start for alle", at den vil arbejde for "en skærpelse af den professionelle pædagog- og lærerrolle enkeltvis, fagligt såvel som pædagogisk, men også med fokus på samspillet mellem uddannelserne".

Sammenhæng mellem de to uddannelser har BUPL en hel del sympati for, men en egentlig sammenlægning er man imod. De to arbejdsfelter er for forskellige til at kunne rummes i én uddannelse, siges det. Bemærket er det også blevet, at der i Sverige er sket et dramatisk fald i søgningen til pædagoguddannelsen, efter at den er blevet lagt sammen med grundskolelærernes uddannelse. Sporene skræmmer BUPL, men spørgsmålet er, om de også skræmmer de kommunale arbejdsgivere.

Svaret er, at det gør de næppe. Kommunernes Landsforening mener nemlig, at der snart vil være et, som det er blevet sagt, "stort eller enormt stort" overskud af pædagoger". KL har regnet sig frem til, at der frem mod 2010 vil være i bedste fald 8000 og i værste fald 14.000 pædagoger for mange. Til gengæld forudser man alvorlig lærermangel, hvorfor det kunne være smart at få dirigeret potentielle pædagogstuderende over i læreruddannelsen.



Generalister - også i morgen. Sammenlægningen i 1993 af tre selvstændige pædagoguddannelser til én fælles indebar et valg og et fravalg. I stedet for de specialister, man førhen havde produceret, bestod opgaven nu i at frembringe generalister. Pædagoger, der kunne noget af det hele.

BUPL finder, efter at have vejet for og imod, at en reformeret pædagoguddannelse skal bevare denne brede tilgang.

"Generalistuddannelsen giver de uddannede pædagoger et bredere spektrum af kompetencer, end en mere snæver uddannelse ville kunne. Det øger pædagogens mulighed for karriereskift inden for professionens område og sikrer et fleksibelt arbejdsmarked. På den anden side vil en mere specialiseret uddannelse øge pædagogernes kompetencer inden for det specifikke felt, de uddanner sig til. Men det pædagogiske arbejdsfelt ændrer sig hele tiden, og de specifikke kompetencer, man erhverver sig i uddannelsen, vil efter en rum tid måske alligevel ikke slå til. Derimod vil de generelle pædagogiske kompetencer have en væsentlig længere levetid," konkluderes det i det interne notat, som indeholder BUPL's foreløbige stillingtagen til evalueringen af pædagoguddannelsen.

BUPL ønsker tilsvarende at fastholde uddannelsens nuværende længde på 3 1/2 år. Pædagoguddannelsens anden hovedaktionær - Socialpædagogernes Landsforbund (SL) - ønsker den derimod forlænget til fire år, primært med henblik på at kunne tilføre uddannelsen flere socialpædagogiske elementer.



Notat om BUPL's foreløbige stillingstagen til evalueringen af pædagoguddannelsen kan ses på www.bupl.dk.