Pædagoguddannelsen - Debat stoppes

Hvordan har pædagoguddannelsen det? Trives den, eller er der noget, der halter? Man skulle tro, at det var en væsentlig debat at få ført - også for rektorerne på landets 32 pædagogseminarier. Alligevel virker det, som om de ønsker at tie kritikken ihjel. På et møde i Rektorforsamlingen har rektorerne nemlig besluttet sig for ikke at ville besvare en række væsentlige spørgsmål om uddannelsen, som Børn&Unge har stillet dem.

I forbindelse med researchen til disse artikler mailede Børn&Unge spørgsmålene ud til rektorerne for de 32 pædagogseminarier. Vi ville gerne have dokumentation for eller imod nogle af de kritikpunkter, der bliver rejst i den foregående artikel. Kun to rektorer besvarede spørgsmålene.

På Rektorforsamlingens seneste møde blev rektorerne enige om, at kun formanden, rektor for Jydsk Pædagog- Seminarium Søren K. Lauridsen, skulle udtale sig til Børn&Unge. Og han ligger kun inde med oplysninger for sit eget seminarium.

Heller ikke Undervisningsministeriet ligger inde med karaktergennemsnit og dumpeprocenter for landets pædagogseminarier.

Og trods talrige henvendelser de seneste uger mener formanden for censorformandskabet, der også er souschef på Jydsk Pædagog-Seminarium, Leif Vestergaard, ikke, at han har haft tid til at besvare spørgsmål fra Børn&Unge.

På en skriftlig anmodning om aktindsigt kunne han imidlertid meddele, at censorformandskabet først nu er ved at udarbejde en oversigt over eksamensresultaterne, og at der hidtil ikke har eksisteret en sådan. Spørgsmål om uddannelsen generelt og censorernes oplevelse af eksamenerne havde han stadig ikke tid til at svare på.

En af de to rektorer, der besvarede spørgsmålene, er Palle Almvig, rektor for Ikast-Seminariet. Han mener, at de er meget væsentlige.

»Det er de helt rigtige spørgsmål at stille. Der er ingen, der ved, hvordan seminarierne har brugt deres midler de seneste ti år. Det burde der være nogle undersøgelser af. Nu har vi opfundet den dybe tallerken 32 forskellige steder, men der er ingen, der spørger til de præcise områder.«

Ikast-rektoren mener, at seminarierne kunne lære meget af hinanden, og derfor ser han gerne større åbenhed om forholdene de forskellige steder. Men det er hans kolleger åbenbart ikke enige i.



Det var følgende spørgsmål, Børn&Unge ikke kunne få svar på:

1. Har I skåret ned på timetallet de seneste fem år?

2. Hvis ja, hvor meget?

3. Med hvilken begrundelse?

4. Har I flere elever i klasserne i dag end for fem år siden?

5. Hvor mange?

6. Hvorfor?

7. Mener du som rektor, at kvaliteten af jeres pædagoguddannelse er den samme som for fem år siden?

8. Er den god nok?

9. Hvad mener du om taxametersystemet?

10. Hvad var karaktergennemsnittet på de senest afleverede specialer hos jer?

11. Hvor mange dumpede ud af hvor mange?

12. Hvor mange har ikke bestået reeksamen?

13. Hvor mange studerende dumpede førsteårsprøven hos jer sidste gang - og ud af hvor mange?

14. Hvor mange bestod ikke reeksamen?

15. Hvor mange af de studerende har det seneste år haft problemer i praktikken (ud af hvor mange)?

16. Hvor mange har skiftet praktiksted i løbet af praktikkerne?

17. Hvor mange praktiksteder (ud af hvor mange) har ikke godkendt den studerende?

18. Hvor mange gange det seneste år har seminariet (rektor) underkendt praktikstedets vurdering?

19. Har I gjort de studerendes fravær op? Hvis ja, hvor højt er det?