Pædagogiske lynlærere

Pædagoger vil snart kunne blive lærere i Folkeskolen. Et udvalg i Undervisningsministeriet er ved at udarbejde et forslag til, hvordan en ny suppleringsuddannelse for pædagoger og akademikere kan afhjælpe lærermanglen

Pædagoger vil nu, hvis det står til Kommunernes Landsforening, få mulighed for at sadle om fra sandkasse til skolepult. Næste år åbner - efter planen - en ny uddannelse, som formentlig bliver et-årig. Den skal kvalificere pædagoger såvel som akademikere til et job som lærer i Folkeskolen. Men intet er endnu sikkert, fordi parterne først skal blive enige.

Lærermanglen er den direkte årsag til initiativet, som kommer fra Kommunernes Landsforening, KL. KL skønner, at der i årene 2001-2005 vil være cirka 1.500 ubesatte lærerstillinger årligt, og cirka 3.400 ubesatte stillinger i perioden 2006-2010.

Et udvalg under Undervisningsministeriet er ved at udarbejde et forslag til, hvilke moduler uddannelsen skal indeholde for at kvalificere henholdsvis pædagoger og akademikere til arbejdet i Folkeskolen. Derfor bliver der i praksis tale om to forskellige uddannelsesforløb. Pædagoger er selvsagt stærke på det pædagogiske område, men mangler faglighed for at kunne undervise i Folkeskolen. Akademikerne derimod skal styrkes pædagogisk. Det er meningen, at de forskellige parter, heriblandt BUPL og Danmarks Lærerforening, efter sommerferien skal med i en arbejdsgruppe, der forhandler de nærmere byggeklodser på plads. Pædagogisk sektion i BUPL har netop fra Undervisningsministeriet modtaget invitationen til et sådant møde først i september.



Fagligt forsvarlig. Initiativet kommer fra Kommunernes Landsforening. Vicekontorchef i KL, Helene Bækmark, slår fast, at det vil være fagligt forsvarligt at uddanne lærere i løbet af omkring et år:

»For pædagogernes vedkommende mangler de det faglige. Det får de med to linjefag i løbet af godt et år, og de bliver lige så kompetente som andre lærere, for de kommer jo med kvalifikationer i forvejen.«

Helene Bækman understreger, at KL er garant for en forsvarlig løsning:

»Det kan godt være, der mangler lærere. Men vi har ingen interesse i at lave en folkeskole, som er dårlig. Derfor vil vi heller ikke være med til at lave en uddannelse, som giver dårlige lærere. Folkeskolen er en af kommunernes største opgaver, og det er et område, hvor der altid er politisk bevågenhed, så det ville være selvmål, hvis vi ikke sikrede os, at det bliver fagligt forsvarligt,« siger Helene Bækmark.

BUPL ser heller ingen hindring. Næstformand i BUPL Annette Trads Hansen mener, en ny læreruddannelse vil være fagligt forsvarlig, og BUPL vil arbejde for at sikre, at de pædagoger, der tager den nye lynlæreruddannelse, bliver ligestillet med andre lærere i Folkeskolen. Hun siger til Børn&Unge:

»En sådan ny uddannelse er ingen trussel mod os. Vi behøver ikke være bange for, at vores område umiddelbart kommer til at mangle arbejdskraft. Der er som sådan ikke mangel på pædagoger.«

I Danmarks Lærerforening, DLF, er man ikke begejstret for ideén. Holdningen er, at vil man være fuldgyldig lærer i Folkeskolen, må man gennemføre en hel læreruddannelse. Det har ikke været muligt at træffe hverken DLFs formand Anni Herfort Andersen eller formand for DLFs pædagogiske udvalg Jørgen Stampe for en yderligere kommentar.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.