Pædagogisk succes: Endnu en A-dag

Glade og trygge børn. Det er ambitionerne på en C-dag. Er der kun ni ud af de 12 ansatte på arbejde kan børnene ikke komme på værksteder eller på ture, men de bliver passet forsvarligt. På den dag i december, hvor Børn&Unge besøger den integrerede institution Villa Villakulla i Sorø Kommune, er alle ansatte på arbejde, og skiltet med et stort A annoncerer over for forældrene, at i dag gennemføres alle aktiviteter på et højt fagligt niveau. Børnene kan fordeles på træværkstedet, atelieret, i sprogrummet, motorikrummet og i storebørn-gruppen eller, som på denne dag, forberede morgendagens julefrokost på stuerne. Systemet med at give dagene bogstavbetegnelser har fungeret i en måned. I den korte tid, har der ikke været dage med D-skiltet i ruden i forgangen, kun en enkelt C-dag, en del B-dage og flest A-dage.



Pædagogerne i Villa Villakulla har som mål at lave en realistisk pædagogik, men de er også fagligt ambitiøse. At melde klart ud til forældrene, hvad de kan levere, betyder, at både personalet selv og forældrene afstemmer deres forventningerne efter ressourcerne. Det har allerede haft en positiv effekt på stressniveauet, mener leder Betina Stavad Andersen.

"Vi oplever nu, at selv om vi er lidt pressede, kan vi grine eller lave lidt sjov. Det er også bedre for børnene, end at vi stresser sure rundt for at nå noget, vi ikke kan nå. Når vi har formuleret, hvad der er realistisk med ni ansatte tilstede, ændrer ambitionsniveauet sig, og det giver en helt anden ro. På en B-dag kan vi stadig få en god dag, C-dage kan faktisk komme til at ligne A-dage, fordi vi har gradueret målet," siger hun.



Praktisk retro-charme. Villa Villakulla er en stor og helt ny institution i det nordlige Sorø. Lige nu er der 60 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Men fra marts er en ny afdeling klar til at huse 30 vuggestuebørn, hvilket giver plads til 20 ekstra børnehavebørn i den eksisterende bygning. Personalet har fra første arkitektstreg været med til at bestemme, hvordan den flotte nye institution skulle se ud. Efter research i andre institutioner og især en i Hillerød, som alle har besøgt, har man valgt at få en institution, der er kvadratisk, praktisk, god. De tre slagord, der er mest kendt fra en chokoladereklame, betegner de egenskaber, som pædagogerne ønskede sig, for at deres pædagogik fik de bedst tænkelige rammer.



"Det betyder, at vi ville have tingene, hvor vi skulle bruge dem, og derfor har vi lavet indtil flere værksteder med tilhørende opbevaringsplads. Og så har det været vigtigt, at vi kunne fungere som et helt hus, hvor vi ikke følte os isoleret på stuerne. Det er vores indretning med værksteder på tværs af stuerne med til, fordi man både har børn med fra andre stuer, og man arbejder også sammen med voksne fra andre stuer," siger Betina Stavad Andersen.



Skønt institutionen kun har været taget i brug siden 14. maj 2007, og der endnu er byggerod udenfor, har pædagogerne slidt i det for hurtigt at gøre rummene hyggelige og nemme at bruge. Det store fællesrum er møbleret med gammeldags slagbænke, store spiseborde og triptrap-stole til de mindste. Her mødes man til måltiderne, og der kan lynhurtigt skærmes af til mindre gruppers leg, hvis der er brug for det. De velvoksne planter og mange udstoppede dyr, der overrasker øjet, når man pludselig opdager et egern eller en fugl titte frem, giver rummet en brugt charme. Sammen med det åbne køkken er det husets naturlige samlingssted. De gamle ting i fællesrummet står i skarp og spændende kontrast til de meget moderne byggematerialer og den åbne og højtloftede byggestil.



Personalet mente, at de med indretningen havde gjort det så nemt for sig selv som overhovedet muligt. Men pædagogerne havde også mange planer og store faglige ambitioner, fortæller Betina Stavad Andersen.

"Vi har dog måttet sande, at hverdagen ikke nødvendigvis bliver nemmere, fordi man flytter til bedre fysiske rammer. Nogle ting gør, men nogle ting bliver vanskeligere, fordi det tager tid at finde ud af at fungere i de nye rammer. Hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre, sådan som vi måske havde forventet. Den pædagogik, vi havde planlagt, har vi været nødt til at justere, så vi får skabt den bedst mulige hverdag for børnene og med den faglighed, vi gerne vil have. Vi havde for eksempel en plan om, at vi skulle have arbejdende værksteder fire dage om ugen. Nu har vi to om ugen," siger hun.



Vi vil mere end vi kan.Det har altså været ønsket om at opsætte realistiske pædagogiske mål og det, at ambitionerne ikke altid kan leves ud, der har fået personalet til at melde åbent ud, hvad de kan klare, når ressourcerne er for knappe. Tillidsrepræsentant Ellen Kyhn Rasmussen kendte til ABC og D-dage fra en tidligere arbejdsplads, og hun fik resten af personalet med på ideen. Alle var trætte og flade efter den lange proces med at tilrettelægge den nye institution og pakke og flytte samtidig med, at der skulle passes børn. Så der var brug for nytænkning, inden stress ville resultere i sygemeldinger. Bogstavdagene blev helt aktuelle på en rigtig "Øv-dag", hvor der skulle være forældresamtaler, og der manglede et antal ansatte.



"Vi blev enige om, at vi måtte aflyse forældresamtalerne. Vi lavede en prioritering, hvor børnene var de vigtigste. De skal passes på den bedste måde, vi formår hver dag, og så må eventuelle møder aflyses, uanset hvad det er for nogle, hvis vi er for få på arbejde. Med en klar prioritering er der ikke så meget at være i tvivl om. Tingene er blevet tydeligere og dermed nemmere," fortæller Betina Stavad Andersen.



"Det handler jo om forventningerne til sig selv. Når man synes, at man har rendt rigtig stærkt, og der så kommer en forælder og ikke er fuldt ud tilfreds, så oplever man en stor frustration. Rammerne er gode nu, men det er ikke? nok. Der er jo også et indhold i de rammer, som skal fungere både i forhold til børn og forældre. Når rammerne er nye, er der ikke noget "plejer" og ingen rutiner."



Betina Stavad Andersen forestiller sig, at ABC og D-dagene får indflydelse på sygefraværet. Det kan allerede ses i statistikkerne.

"Som pædagog har man en drøm om, hvad man gerne vil gøre, og man er også uddannet til at kunne en masse. Men det er ikke altid, at man kan udleve drømmen eller bare bruge sin faglighed på en god måde, når man rammes af hverdagens realiteter. Det er nedbrydende for engagementet og for entusiasmen, og man kan ende som udbrændt. Den her en metode er en hjælp til at undgå, at det sker, sammen med vores kultur, hvor vi samarbejder og hjælper på kryds og tværs - og så den humor og arbejdsglæde vi i øvrigt har i spil," siger hun.





ABCD-dage i Villa Villakulla



Dagene er delt op efter, hvor mange personaleressourcer, der er til stede sammenholdt med, hvad der er et realistisk mål for dagen.



A-dage er dage, hvor alt personale er på arbejde (12 styks). Alle planlagte aktiviteter gennemføres med et højt fagligt niveau, og der er overskud til forberedelse.



B-dage er dage, hvor der er 10 personer på arbejde. Planlagte aktiviteter gennemføres så vidt muligt på matriklen. Det betyder, at ture ud af huset som regel aflyses.



C-dage er dage, hvor der er ni personer på arbejde. Planlagte aktiviteter gennemføres ikke. Møder m.v. aflyses. Målet er, at børnene er glade, trygge og bliver passet.



D-dage er dage, hvor der er mindre end ni personer på arbejde på grund af sygdom. Der bliver børnene opbevaret. Vi opfordrer de forældre, der har mulighed for det, at hente deres barn tidligt eller helt holde det hjemme.



Vikarer er indregnet i det antal personer, der er på arbejde de forskellige dage, hvis det har været muligt at få vikarer.



Læs også: Børn&Unge nr. 18, 2007 "Kend dine ABC-dage".





Forældrene i Villa Villakulla er positive over for ABC og D-dagene. De kan se, at personalet er mindre stresset, og at det giver glade børn. Surheden over de alt for dårlige normeringer i Sorø Kommune vender forældrene mod politikerne.



Når man som forælder møder skiltet med et C eller D i Villa Villakulla, får det ikke mundvigene til at vende nedad. Forældrebestyrelsesformand, Michael Vibe-Hastrup, der har to børn i institutionen, og de andre forældre har hele tiden være positive over for bogstavdagene. Og ikke mindst hvorfor alle dage ikke kan være en A'er. De synes, at de får et bedre indblik i, hvordan dagen er for både børn og ansatte. Og hvis ture eller aktiviteter bliver aflyst, er det godt at vide, hvorfor.



Indtil nu har man da også været heldig i Villa Villakulla, der har kun været en C-dag og nogle B-dage, ingen D-dage.



De sure miner rettes mod politikerne i Sorø Kommune, der ikke sørger for penge nok til institutionsområdet. Michael Vibe-Hastrup siger, at det er klart for enhver, at det er normeringen, der er noget i vejen med og ikke personalet.



Personalet gør, hvad det kan, mener forældrene.

"Hvis der står C eller D på skiltet, så er det rart, at man får det indblik i, hvad der vil komme til at ske den dag - eller ikke ske. Og vi kan jo se, at der stadig bliver arbejdet med børnene, selv om personalet er presset. Hvis vi ser, at der kommer mange C eller D-dage, så vil vi da reagere, for så er der jo for alvor noget galt," siger han.



Som forælder er det godt at vide, at der er en grund til, at personalet ser trætte og stressede ud. Og faktisk synes Michael Vibe-Hastrup, at systemet har påvirket personalet i positiv retning.



"De virker ikke så stressede, fordi de får meldt ud, hvad de kan nå. Og når vi ved, hvad der foregår, så venter vi måske med at spørge om noget til en dag, hvor det går lidt bedre."



Forældrebestyrelserne i Sorø har rottet sig sammen for at komme i dialog med politikerne om de alt for få ressourcer til institutionsområdet.

"Sorø har penge nok, så vi er utilfredse med, at man ikke afsætter flere ressourcer til børnene. Det gør det svært at tiltrække nyt personale med de vilkår, man tilbyder. Og der er jo også svært for kommunen at blive ved med at sige, at den vil være en børnefamilievenlig tilflytterkommune, når den ikke sørger for gode forhold på institutionerne. Vi synes faktisk, at det er en god måde at vise på, at der noget galt, når man ligefrem må skilte med, at man ikke kan lave det arbejde, man gerne vil, fordi man ikke har folk nok," siger Michael Vibe-Hastrup.