Pædagogisk rækkevidde

Tirsdag i sidste uge står Anders Fogh Rasmussen på folketingets talerstol og holder den rituelle åbningstale.

"Vi skal vise konsekvens overfor de unge kriminelle. De skal vide klart, hvor grænserne går. De skal mærke konsekvensen meget kontant, hvis de overskrider grænserne. Og de skal mærke det øjeblikkeligt," fastslår statsministeren.

Tre dage senere kommer en slags svar. 21 socialarbejdere, som alle arbejder med unge, der af presse, politikere og politi ofte kan se sig beskrevet som værende uden for pædagogisk rækkevidde, er troppet op på Københavns Pædagogseminarium. De har netop gennemført en etårig videreuddannelse, som skal gøre dem endnu bedre til at rumme og samarbejde med de unge, som andre ikke kan lege med.

Og samtidig udkommer bogen "Inden for rækkevidde - beretninger fra arbejdet med udsatte unge", som består af interviews med netop de 21 ny-videreuddannede socialarbejdere, der er her på Københavns Pædagogseminarium. I bogen fortæller de om deres arbejde med nogle af de vanskeligste unge i Danmark.

Men for lige at runde statsministerens interesse for de udsatte unge af, så fortsætter åbningstalen sådan her:

"Desværre starter den kriminelle løbebane undertiden i 12-13 års alderen. Den kriminelle lavalder er 15 år. Men det er misforstået godhed, hvis samfundet først reagerer, når den kriminelle lavalder er nået. Også børn og unge under 15 år skal mærke samfundets reaktion på kriminalitet mærkbart og uden tøven. De skal ikke i fængsel, men ind på særligt sikrede institutioner. Regeringen vil udvide antallet af pladser i sådanne institutioner," siger Anders Fogh Rasmussen.

En undersøgelse foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten blandt mere end 200 kommuner viser, at kun 22 af dem i de seneste to år har haft behov for at anbringe flere unge kriminelle under 15 år på de særligt sikrede afdelinger. Og kun fem kommuner har haft problemer med at få anbragt unge på en af de syv eksisterende sikrede afdelinger. I intet tilfælde har problemerne skyldtes manglende plads, skriver Jyllands-Posten.

Og hvis det kun var statsministerens forslag, der skulle bekæmpe ungdomskriminalitet, ville der ikke ske de store forandringer til det bedre. Til Kristeligt Dagblad siger retssociolog Annika Snare fra Københavns Universitet:

"Der findes ikke nogen kriminologisk viden, som støtter, at den linje, man har valgt over for kriminelle danske og etniske unge, hjælper kriminalpræventivt; hverken i form af afskrækkende virkning eller at de bliver resocialiseret."



Alle kan nås. Måske er det bedre at sætte sin lid til de 21 socialarbejdere, der faktisk kender de unge mennesker, som statsministeren taler om. Her er der pædagogisk rækkevidde, for de er alle sammen håndplukkede til denne særlige videreuddannelse for socialarbejdere. Af 510 kvalificerede ansøgere var der nemlig kun plads til 121 på videreuddannelsen, der kører parallelt på Københavns Pædagogseminarium og Peter Sabroe Seminariet i Århus. Uddannelsen er i øvrigt kun midlertidig, og de 40 elever, der begynder på den et-årige uddannelse her i oktober, er de sidste, der kommer igennem.

Tre af de nyklækkede videreuddannede socialarbejdere kommer fra Det Flyvende Korps, som er Herlev Kommunes opsøgende team. Og de ser principielt ikke nogen unge, der er uden for pædagogisk rækkevidde.

"Man kan nå alle sammen. Men det er et spørgsmål om ressourcer, hvor meget man kan bruge på en enkelt ung," siger Michel Papapetros, 52 år gammel og med 10 års erfaring med arbejde med de udsatte unge.

"Men der er også noget, der hedder personlig kemi. Jeg kan ikke nå alle. Der er jo forskel på typer, og der er nogen, man ikke svinger så godt sammen med," supplerer Michels kollega Troels Birk, 38 år gammel, der har været otte år i Det Flyvende Korps.

Den tredje og sidste flyver, som de bliver kaldt, Lotte Staal, 38 år, er enig i, at alle kan nås.

"Men du kan altså ikke flytte folk, hvis de ikke vil flyttes," understreger hun.



Rygrad. De tre opsøgende medarbejdere fra Det Flyvende Korps har været i den heldige situation, at de alle tre har fået den samme videreuddannelse. For det har virkelig flyttet noget at få noget mere teori hældt på det praktiske arbejde

"Før arbejdede vi måske lidt mere på rygradsfornemmelser, men nu arbejder vi mere målrettet," siger Michel Papapetros.

"Og jeg synes også, jeg er blevet mere sikker overfor vores samarbejdspartnere, når jeg går ind og påpeger et problem," siger Troels Birk.

Og uddannelsen har også giver mere tid til pædagogisk refleksion, påpeger Lotte Staal:

"Vi har fået tid til at lave en virksomhedsplan," siger Lotte Staal, der også glæder sig over, at uddannelsen har været så smal, at man kun har mødt folk, der arbejder med samme slags unge.

"Det har været dejligt, at vi ikke skulle starte med at fortælle, hvad opsøgende arbejde er, og folk så siger: "Gud, hvor må det være hårdt"," siger hun.

"Men selv om vi arbejder med det samme, så har folk en vildt forskellig baggrund. Men det har været godt at lære af andres praksis, som udspringer af en anden baggrund," siger Troels Birk, der anslår, at Det Flyvende Korps har regelmæssig kontakt med omkring 60 unge.

Troels, Michel og Lotte optræder også i bogen "Inden for rækkevidde - beretninger fra arbejdet med udsatte unge". Her har journalist Poul Majgaard interviewet de 21 deltagere på videreuddannelsen. Det er blevet til 21 personlige skildringer af arbejdet med de udsatte unge, om succes og fiasko, om god og dårlig pædagogik, og om et arbejde, som både er givende og tærende.



Inden for rækkevidde - beretninger fra arbejdet med udsatte unge, Poul Majgaard, forlaget Børn & Unge, 250 sider. Pris: 248 kr.