Pædagogisk pop

Teltet i Fælledparken emmer af spænding og svedigt sommergræs. Nervøse mødre knuger om skuldertaskens rem. Fædrene minder om japanske turister, mens de maser sig frem mod scenekanten og det bedste snapshot. Pædagogerne er med helt i front, så de kan dirigere børnene, der på scenen folder sig ud i musik, sang og dans.

"Æv, jeg kan ikke se noget," lyder det fra de mindste publikummer.

Samtlige ingredienser til et storslået og spændingsfyldt børnemelodigrandprix er til stede på denne fredag eftermiddag til pinsekarneval i København. Og da den børnevenlige konferencier har skudt de voksne kæmper i knæ, har også børnene udsyn til sceneshowet og deres syngende og dansende kammerater. I alt ni bands fra fritidsinstitutioner og skoler i københavnsområdet skal optræde, og tre af de ni grupper er fostret i den integrerede institution Store Vigerslevgård i Valby. En af dem, gruppen Risen Cup, vandt sidste år melodigrandprixet. Det har betydet en masse for musikkulturen på både fritidshjemmet og i klubben, mener Store Vigerslevgårds musikalske lærermester Søren Beha.

"Vi har for tiden otte bands. Men hver gang en gruppe optræder, og hele fanklubben af børn og forældre er med, melder der sig nye børn, som gerne vil starte et band," fortæller Søren Beha, som oprindeligt er bachelor fra Københavns Universitet i musikvidenskab og moderne kultur.

Han har nu igennem tre år lavet musik med pigebandet Risen Cup og ser mange pædagogiske pointer i musikaktiviteter med børn.

"Børnene skal jo ikke være hverken Razz eller Anne Gadegaard. Men når børn prøver kræfter med at stå på en scene og udtrykke sig selv med musik og ved hinandens hjælp, opøver de vigtige sociale og personlige kompetencer," siger han.



Rytmer i relationerne. Risen Cup tæller otte piger, som har kendt hinanden, siden de startede på fritidshjemmet, hvor de for tre år siden lavede deres band. Søren Beha var med fra starten. Han mener, at pigegruppen er noget helt særligt i en fritidshjemstruktur, hvor børn ofte skifter venner.

"Pigegruppen er en af de få faste gruppestrukturer på fritidshjemmet, og det skyldes blandt andet deres fælles interesse for musik. Når de er ude at optræde som band, styrker de deres venskabsrelationer. For selvom pigerne måske er uvenner og bagtaler hinanden i skolen, eller en af dem er dødeligt jaloux på hende, som skal synge, så skal de finde ud af at fungere som gruppe på en scene," siger han og fortsætter.

"Når pigerne stiller sig op for at øve eller optræde med et nummer, er de nødt til at tro på, at dansepartneren hopper med, eller at forsangeren rammer tonen. Ellers bliver de alle sammen til grin," siger Søren Beha.

Igennem de tre år, han har kendt venindegruppen, har også Søren Beha selv fundet en god rytme i relationen til pigerne. Han mener, at arbejdet med musikken giver et positivt udgangspunkt for at løse konflikter med børnene.

"Når man tager problemer op med fritidshjemsbørn, handler det ofte om, at barnet har ødelagt noget," siger han og giver et eksempel, hvor en dreng har ødelagt sædet på en mooncar.

"Barnet har ødelagt noget, og det giver en negativ indgangsvinkel til at tale med barnet om problemet og handler dybest set om, at man ikke accepterer barnets adfærd. Arbejder du derimod med et band og skal skrive en tekst om kærlighed, om forældre eller venskabsrelationer, så går man til problemet med en positiv indgangsvinkel. Man skal skabe en tekst, og må først tale om problemer i de relationer, man gerne vil beskrive. Det kan være, hvorfor man blev uvenner, hvorfor man var sur på sin mor, eller hvad der skete, dengang man fik en lillebror," siger Søren Beha, der føler, han er kommet tæt på pigerne gennem årene.

"Det kan være et hårdt arbejde at skulle skrive en sang sammen med børnene, da der kan komme virkelig alvorlige problemer frem i deres tekster. Men fordi tekstbearbejdningen skal ende ud i en sang, får man et positivt udgangspunkt for at bearbejde børnenes oplevelser med alt fra vold i hjemmet, alkoholmisbrug til en ulykkelig forelskelse," siger Søren Beha, der foruden at støtte dem i sangskrivningen hjælper dem med at sætte akkorder på de melodier, børnene selv nynner sig frem til. Han er begejstret over Risen Cup medlemmernes musikalske talent.

"Normalt nynner børn en melodi over en enkelt grundtone, men de her piger kan lave melodier med både pause i musikken og skift i rytmen," siger Søren Beha.



Pædagogiske pointer. Relationerne børnene imellem er ikke det eneste musikken, dansen og sangen styrker. Også på det personlige plan opøver børnene en lang række kompetencer, som de får brug for på deres vej gennem livet.

"Pigerne tilhører jo den generation af moderne børn, som gør, hvad der passer dem. De har frie forhold derhjemme og er utroligt selvstændige og individualistiske, og man hører ofte om lærere og pædagoger, som har problemer med at skabe ro i klasseværelserne eller styre børnene i en gruppesammenhæng. Men ved at lave et stykke musik med børnene, lærer de at samarbejde ud fra et nødvendigt og et lystbetonet princip," siger Søren Beha.

"De synes jo, det er sjovt at arbejde med musik. Og for at showet kan fungere, er de nødt til at lytte efter mine instruktioner og følge med i, hvad de andre gør. På den måde udvikler musikken både børnenes koncentrations- og samarbejdsevne," siger han.

Med det billede Søren Beha tegner af selvstændige, moderne børn, kunne man mene, at de måske ikke havde behov for at lære at stå på en scene. Alligevel mener han, at børnene kan hente vigtige kompetencer ud af en sceneoptræden. Især lærer de at vise, hvem de er.

"Typisk for børnenes tekster er, at de tager udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, men hvis de synes oplevelsen er for pinlig at synge om, så flytter vi historien over i et andet univers. Måske skifter vi personer i teksten ud med dyr, eller vi henlægger handlingen til et fjernt eventyrslot. Og selvom publikum ikke ved det, oplever børnene stadig, at det er dem selv, de fortæller om," siger Søren Beha.

"Og det er vigtigt, for evner og egenskaber er ikke er meget bevendt, hvis ikke man formår at udtrykke dem," fastslår han.



Kærlighed og hip hop. I Risen Cup er det niårige Ida Boye, som skriver hovedparten af teksterne. Ofte får hun hjælp fra veninderne i bandet. De finder på remser og rimord, mens de gynger i skolefrikvarteret eller på vej til fritidshjemmet. Bandet har nu fem hits på bagen, og de fleste sange handler om kærlighed. Det mener Christina på otte er, fordi Risen Cup er et rent pigeband.

"Jeg tror ikke, at ret mange drenge tør stille sig op på en scene og synge om kærlighed," siger hun og refererer nogle af klubbens hip hop bands, som mest tæller drenge.

""Vi er spassere og mongoler, vi går rundt med vores kroner. Slår på alt og alle, får en skideballe". Eller de rapper: "Vi har penge, vi er svin, vi drikker bare vin"," fortæller Christina Thrige.

Søren Beha kan godt genkende billedet, men påpeger, at det jo egentlig også er kærlighed, drengene rapper om.

"Deres tilgang er bare mere uhæmmet end pigernes ofte bly udtryk. Hvor drengene starter med "fisse, fisse, kusse", handler pigernes sange om, at de har set en dreng, de måske godt kan lide," fortæller Søren Beha, der benytter begge køns udtryk til at tage en snak om kærlighed og arbejde videre med børnene og musikken der fra.

Risen Cups melodigrandprix-skæring "Ka' du se, se, se" handler også om kærlighed, selvom pigernes kærester indtil nu kun har været deres toårige småbrødre, eller deres hamstre, hunde, katte og andre kæledyr.

"Men sangen fortæller måske, at der er nogle drenge, som er vilde med os," fniser Christina Thrige.



Børn under pres. Siden pigerne i Risen Cup sidste år vandt melodigrandprixet i Fælledparken, har de optrådt mere end ti gange. Blandt andet i Radio Rødovre, i Tivoli og på forskellige københavnske børnescener. Til efteråret planlægger Risen Cup og klubbens syv andre bands en turné rundt til andre fritidshjem og klubber. Søren Beha har med vilje sørget for, at turnéen strækker sig over en kort periode, hvorefter al optræden i lang tid er bandlyst.

"Vi vil jo for alt i verden ikke presse børnene," siger Søren Beha, der mener, at det ikke bare er sjovt, men også et pres for børnene at gå på scenen.

"De skal øve meget op til arrangementet og bliver nervøse for, om det skal gå galt. Tit er de af sted en aften og skal op i skole dagen efter. Her er det vigtigt, at vi som pædagoger ikke forsøger at promovere børnene, men holder lidt igen," siger Søren Beha, der mener, at mange børnestjerner lever under et usundt pres fra blandt andre forældre og pladeselskaber.

"Razz eller Anne Gadegaard kan jo ikke aflyse en optræden, bare fordi de hellere vil ud og spille fodbold eller skøjte med vennerne, og så er det måske ikke så sjovt længere," siger han.

Søren Behas skepsis over for stjernelivet afspejler sig også hos pigerne fra Risen Cup. Godt nok vil de gerne være berømte og nyde stjernestatus som EyeQ eller Nik & Jay, men ikke for enhver pris.

"Når man er berømt, kan man jo ikke en gang slå en prut, uden at det kommer på forsiden af Ekstra Bladet, og så vil jeg altså hellere kunne prutte," siger Nadia Gerner fra Risen Cup.

Da Børn&Unge møder hende og resten af bandet til karnevalet i København, vil pigerne alligevel gerne vinde melodigrandprixet. Ida Boye husker rusen fra sidste år.

"Jeg følte mig lidt som EyeQ, da jeg stod på scenen," siger hun.



Vigerslevgård vinder. Da Risen Cup går på scenen i Fælledparken er forventningerne høje. Pigerne er klædt i guldskørter og strimler, og ned ad armen har flere af dem skrevet: "vi vinder".

Det gør imidlertid pigebandet Star Girls. Risen Cup bliver slet ikke placeret, men da Børn&Unge taler med pigerne efter afgørelsen, er de meget positive. Problemer med lyden til deres head sets gav dem nemlig lov til at fremføre deres sang to gange til melodigrandprixet, og det er sejr nok.

"For det bedste ved at vinde sidste år var, at vi skulle op på scenen igen," siger Clara Beich.

Hendes storesøster er med i Star Girls, der ligesom vinder af tredjepladsen, bandet No Name, er opfostret i Store Vigerslevgård. Clara Beich er ikke jaloux på hverken søsteren eller No Name.

"Jeg prøvede jo at vinde sidste år, så nu er det de andres tur," siger hun. l



Institutionskarnevalets MGP

Institutionskarnevallets børnemelodigrandprix er en årlig begivenhed, som arrangeres af Landsforeningen Karneval i København. I år blev musikkonkurrencen afholdt fredag den 6. juni i Fælledparkens Ballroomtelt, hvortil små 2000 forældre, pædagoger, fans og andre nysgerrige havde fundet vej. Efter et salsa og sambaoptog med 400 deltagende skole, fritidshjems- og klubbørn blev børnemelodigrandprixet startskuddet på årets karneval i København, som varede hele weekenden. Billeder fra begivenheden og yderligere information om foreningen samt tilmeldingsfrist til næste års institutionskarneval kan ses på hjemmesiden www.karneval.dk.



Europæisk børnemelodigrandprix

Danmark er vært ved det første europæiske børnemelodigrandprix, Junior ESC (Eurovision Song Contest), som bliver afholdt i København den 15. november 2003 med 15 europæiske lande som deltagere. 11-årige Anne Gadegaard, der i februar vandt børnenes MGP med sangen "Arabiens Drøm", er Danmarks repræsentant. Hun skal optræde i selskab med gæstestjerner som Robbie Williams, Britney Spears og Justin Timberlake. Billetter kan bestilles på www.e-billetter.dk og telefon 7026 3267.

Se mere om Junior ESC på hjemmesiden www.esc-dk.dk og mgpdanmark.dk. Se også BT's temasider om børnemelodigrandprixet på www.bt.dk.