Pædagogikken pudses

Lige som BUPL har en politik på områder som tillidsmandarbejdet, normer og standarder, arbejdsforhold og løn, vil man nu have en politik på det pædagogiske område. Fordi børn- og ungeinstitutioner ikke mere bare er et pasningstilbud, men har en udviklings-, opdragelses- og dannelsesopgave i det danske samfund, har BUPL behov for vise omverdenen, hvad man kan forvente sig, at disse institutioner står for. Et første udkast har været ude hos nogle af medlemmerne til høring, og efter endnu et tjek i hovedbestyrelsen skal profilen behandles på kongressen til november.

Men ifølge Henning Pedersen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL og politisk ansvarlig for området, er profilen ikke et statisk dokument. Profilen lægges snart ud på BUPL's hjemmeside og sendes ud til alle institutioner, og der er så åbent for debat både på nettet og i Børn&Unge.

»Vi vil gerne have en debat i gang blandt medlemmerne, om de synes, de kan bruge profilen. Om de tror, at de kan leve op til dens intentioner, og hvis de ikke kan, hvad der så skal til for, at de kan. Profilen skal gerne synliggøre den pædagogiske profession og være et startskud til, at vi i højere grad får sat ord på en fælles identitet,« siger Henning Pedersen.



Børn skal se værdier praktiseret. Formålet med profilen er at give BUPL som organisation og medlemmerne et fælles værdigrundlag for det, man ønsker at satse på i arbejdet med børn og unge. Profilen skal være grundlag for en fælles faglig identitet, højne og profilere pædagogers faglige stolthed og status i samfundet. Den skal præcisere og perspektivere den pædagogiske kerneopgaves samfundsmæssige betydning og relevans. Og gøre det klart, at pædagoger har en forpligtelse til at overbringe værdier som demokrati, solidaritet, medindflydelse, mangfoldighed, tolerance og ligeværdighed til børnene.

Udgangspunktet for profilen er, at institutionerne varetager en nødvendig og betydningsfuld opgave i forhold til børn og unges tilegnelse af og deltagelse i det samfundsmæssige liv. De skal derfor være komplementære til familien og skolen. Institutionerne er centrale for børn og unges fællesskaber, socialisering og etablering af venskaber, og de danner rammen om forpligtende fællesskaber for personale, børn, unge og forældre, hvor hvert enkelts bidrag - fagligt som personligt - er afgørende for alles trivsel og udvikling.

»Hvis børn skal have overbragt de værdier, som vi synes er rigtige, skal de jo se det praktiseret. Så er det ikke nok, at det står i en hensigtserklæring. Og derfor må pædagoger gøre sig klart, at de har et ansvar. Skal institutionerne påtage sig opgaven med at være udviklings-, opdragelses- og dannelsessteder, må alt pædagogisk personale diskutere, hvad indholdet skal være, for at vi lever op til samfundets mål og intentioner for børn og unge,« siger udviklingskonsulent i BUPL Unni Lind.



Et udviklingsperspektiv. Det pædagogiske arbejde kræver, at man tager stilling og træffer valg i forhold til samfunds- og menneskesyn, og centrale værdier i arbejdet er gensidig respekt, anerkendelse, dialog og indflydelse. Det pædagogiske arbejde skal bygge på etik, et socialt engagement og et udviklingsperspektiv samt blandt andet på værdier som: Anerkendelse af, at børn og unge er aktive medskabere af kultur og viden og rummelighed, hvilket indebærer anerkendelse af børns og unges rettigheder. Arbejdet skal også bygge på, at man tager afsæt i børn og unges potentialer frem for deres mangler, på nærvær, empati, dialog, samarbejde, åbenhed og aktiv deltagelse. Desuden på at inddrage børn og unge og give dem indflydelse på den pædagogiske proces. Og at vægte samarbejdet med forældre og andre faggrupper.



Pædagoger skal blande sig. Pædagoger skal have stor viden, og derfor skal de have en pædagogisk uddannelse, slås det fast i profilen. Udover de faglige kvalifikationer baserer det pædagogiske arbejde sig også på personlige kompetencer, hvilket blandt andet indebærer bevidsthed om personlige normer og værdier.

Unni Lind håber på, at pædagoger i fremtiden vil blive bedre til at indgå i den offentlige debat om børns udvikling og institutionernes vilkår.

»Pædagoger ved så meget, men de skal i højere grad blande sig i debatten. Nu er det alt for ofte andre som for eksempel forældre og psykologer, der udtaler sig om pædagogernes arbejde. Pædagogerne har de faglige kompetencer til det, men det er ikke blevet klart for medierne, at de lige så godt kan spørge pædagogerne. De skal indtage det offentlige rum, og vi håber, at profilen også kan være med til at gøre pædagoger synlige som nogle, man kan blive klogere af at spørge til råds,« siger hun.