Pædagogers løn halter lidt bagefter

Det gik enkelte andre grupper dårligere, end det gik pædagogerne. Dermed er den "gode" nyhed om lønudviklingen i perioden fra august 2001 til august 2002 bragt til torvs. Kendsgerningen er nemlig, at pædagogerne med en lønudvikling på 2,3 procent lå en kende under det kommunale gennemsnit, betragteligt under gennemsnittet i den private sektor og markant under gennemsnittet i staten.

Tallene for de tre sektorer var 2,5 procent for kommunalt ansatte, 3,9 procent for privat ansatte og 8,1 procent for de ansatte i staten, der i finansminister Thor Pedersen (V) ellers har en arbejdsgiver, som i alle andre sammenhænge, især kommunale, præker mådehold.

Blandt de grupper af kommunalt ansatte, pædagoger normalt sammenligner sig med, gik det lærerne og socialpædagogerne dårligere, mens pædagogmedhjælperne og medlemmerne af organisationerne i sundhedskartellet klarede sig lidt bedre end pædagogerne.

Lærernes løn steg 1,9 procent, socialpædagogernes 2,2 procent, pædagogmedhjælpernes 2,4 og sundhedspersonalets 2,6 procent.

Med en lønstigningstakt på 2,3 procent holdt pædagoglønnen lige akkurat trit med prisstigningerne i perioden.



Ligeløn. BUPL's lønstatistik for perioden fra august 2001 til august 2002 fortæller også, hvordan det gik fagets forskellige stillingsgrupper. Mest bemærkelsesværdigt er det, at assistenterne, som året forinden - da de skiftede til Ny Løn - havde den bedste lønudvikling, i seneste opgørelsesperiode havde den ringeste. Førstepladsen blev i stedet overtaget af lederne, som i årene med Ny Løn sammenlagt har haft den bedste lønudvikling. Den svageste har gruppen af ikke-uddannede haft. Forskellen på de to gruppers lønudvikling siden 1998 summer sig op til 3,9 procent.

Hvis man i stedet for at måle fagets og stillingsgruppernes lønudvikling, måler på personer, der i august 2002 var ansat i samme stilling, som de sad i august 2001, viser det sig paradoksalt nok, at de ikke-uddannede klarede sig bedst i perioden. Lønnen steg med 3,4 procent, mens gennemsnittet for den samlede gruppe af "stabile" var 3,0 procent.

Gennemsnitslønnen for alle ansatte var august 2002 på 20.974 kroner - med 16.830 kroner til ikke-uddannede og 21.043 kroner til lederne som yderpunkterne.

De kønsspecifikke lønforskelle blev i perioden i øvrigt indsnævret, så de i dag er svære at få øje på. Medianlønnen - den løn, de fleste tjener - var i august 2002 på 20,794 for kvinder, mens den for mænd var på 20.795 kroner. Altså bare én krone i forskel fra absolut ligeløn.

Ved at sammenholde centralt aftalte med de faktiske lønstigninger, når BUPL's lønstatistik frem til, at alle grupper - på nær assistenterne - har hentet noget ved de lokale lønforhandlinger. Lederne mest, nemlig 0,7 procent. At assistent-gruppen har fået 0,1 procent mindre end aftalt ved det centrale bord, tilskriver lønfolkene i BUPL tilgang af nyt personale på relativt lavt lønniveau.



Fyn scorer mest. Bag gennemsnitstallene gemmer sig betydelige geografiske variationer. Lønudviklingen for ledere spænder fra 1,4 procent i Roskilde Amt til 5,3 procent i Fyns Amt. For assistenternes vedkommende går den fra 1,8 procent i Vejle Amt til 3,0 procent i Fyns Amt, og for souscheferne fra 1,7 procent i Nordjylland til 3,4 procent i Fyns Amt. Bemærk, at Fyns Amt for alle tre stillingskategorier har de største lønstigninger.

Forskellene bliver endnu mere grelle, når man sammenligner på kommuneplan. Mens lederne i Greve oplevede en negativ lønudvikling på minus 0,4 procent, steg lederlønnen i Sønderborg med 6 procent. Til gengæld var Greve flinke ved assistenterne og souscheferne. Deres lønstigning på henholdsvis 3,8 og 4,8 procent ligger i den allerbedste ende af skalaen.



Skuffende. Faglig sekretær Allan Baumann fra BUPL's forbundsledelse faldt ikke ned at stolen under læsning af lønstatistikken.

"Selvfølgelig er det skuffende, at de lokale lønforhandlinger ikke har givet mere, men helt uventet er det vel ikke, når man kender de økonomiske vilkår, kommunerne er underlagt i disse år. Ikke desto mindre må det betegnes som højst problematisk, at man inden for vores område ikke engang har udmøntet de 0,8 procent til Ny Løn, som var forudsat i overenskomsten. Jeg kan godt forstå, at Kommunernes Landsforening har opfordret medlemskommunerne til nu at komme i gang. Det er nemlig også KL's prestige, som står spil," siger Allan Baumann, der med tilfredshed noterer sig, at ligeløn for mand og kvinde er ved at være indført på pædagogernes arbejdsmarked.



Fyn er fin

Er I bare go'e ovre på Fyn eller hva'?

Spørgsmålet er affødt af BUPL's seneste lønstatistik, som afslører, at BUPL Fyn var den bedste fagforening til at hente løn hjem til medlemmerne i perioden 2001 til 2002. Man indtager simpelthen førstepladsen i alle discipliner: Løn til assistenter, løn til souschefer og løn til ledere. Godt gået i betragtning af, at BUPL Fyn har hele 32 kommuner at forhandle med, og af, at en ikke ringe del af disse hænger med en vis legemsdel i vandskorpen.

Formanden for de fynske pædagoger, Lars Søgaard Jensen, med smil på stemmen: "Jamen, vi er da go'e her på Fyn. Vi har en klar strategi for, hvad vi går efter, når vi laver forhåndsaftaler, og hvad vi ikke vil være med til. For eksempel har vi det princip, at vi ikke indgår forhåndsaftaler, medmindre de indeholder aftale om honorar til tillidsrepræsentanter."

Bare at sige nej plejer ikke at give mere i lønningsposen.

"Vi siger ikke bare nej, vi bruger tvisteløsnings-systemet, når situationen opstår, og det har vi faktisk ret gode erfaringer med," siger Lars Søgaard Jensen, idet han sender Børn&Unges gratulationer videre til fagforeningens egne forhandlere samt til de lokale tillidsrepræsentanter og institutionsledere, som præsterer et dygtigt forarbejde.

Selv på Fyn med tilliggende øer er ikke alt lysegrønt.

"Der er også hos os kommuner, hvor pædagogerne ikke har fået noget i Ny Løn. Til gengæld er der andre, hvor vi har hentet temmelig mange penge."